Grevens Fejde og Nyborg – Hvad skete der ved Storebælt i 1535?

Den 10. april 1533 døde Frederik 1. på Gottorp Slot – og Danmark rykkede mod borgerkrig. I løbet af de næste tre år kæmpede kongesøner, hansekøbmænd, bondehære og lejetropper om tronen i en konflikt, der ændrede landets religion, magtstruktur og geografi. Nyborg lå midt i det hele: som det primære overfartssted ved Storebælt var byen et naturligt knudepunkt, når hære skulle bevæge sig mellem Fyn og Sjælland.

Hvad var Grevens Fejde, og hvorfor brød den ud?

Grevens Fejde går tilbage til tronfølgestriden efter Frederik 1.s død den 10. april 1533, da rigsrådet ikke kunne enes om en ny dansk konge. Borgerkrigen, der varede fra 1534 til 1536, fik navn efter Grev Christoffer af Oldenburg (1504–1566), som Hansestaden Lübeck hyrede som militær leder for sine lejetropper. Konflikten er traditionelt betragtet som Danmarks hidtil sidste borgerkrig.

Lübeck var drivkraften bag krigen. Under borgmester Jørgen Wullenwever – valgt i marts 1533 – ville hansestaden genvinde sin gamle handelsposition i Norden og sætte den fængslede kong Christian 2. tilbage på tronen. Grev Christoffer gik i land ved Skovshoved nord for København i juni 1534 og erobrede Sjælland og Skåne på blot få uger. Det gik stærkt.

Modparten var hertug Christian, den senere Christian 3., der var protestant og upopulær hos de katolske bisper i rigsrådet. Men den jyske adel tilbød ham den danske krone i juli 1534, og han hyldedes som Christian 3. i Horsens i august 1534. Konflikten var ikke kun en tronfølgestrid – den afspejlede et dybt brud mellem borgere og bønder på den ene side og adelen på den anden, forstærket af inflation og skattetryk under Frederik 1. Det religiøse brud mellem katolikker og protestanter løb parallelt, men Lars Bisgaard fra SDU beskriver i den første større monografi om emnet siden Pauludan-Müllers tobindsværk fra 1853–1854, at Grevens Fejde bedst forstås som både borgerkrig og arvefølgekrig – ikke en ren religionskrig.

Fejden kaldes også Grevekrigen og på tysk Grafenfehde. Bondeoprøret i det nordlige Jylland under Skipper Clement (1484–1536) omtales undertiden særskilt som Clementsfejden – men det var en del af den samme konflikt, ikke en selvstændig krig.

Hvilken rolle spillede Nyborg Slot under fejden?

Nyborg Slot fungerer som en nøgle til Storebælt – og det gjaldt i høj grad i 1534–1535, da Grevens Fejde nåede Fyn. Den der kontrollerede Nyborg, kontrollerede overfarten mellem Fyn og Sjælland, og dermed forbindelsen mellem de to vigtigste fronter i borgerkrigen. Storebælt er eksplicit nævnt som kampzone i kilderne til fejden.

Nyborg var allerede i middelalderen en befæstet kongebolig og et magtcentrum. Danehof i Nyborg – Danmarks middelalderlige parlament mødtes her fra 1282 og frem, og Erik Klipping og Nyborg – Kongemordet og middelalderens centrum viser, at slottet gentagne gange stod i centrum, når magten i Danmark var til forhandling. I 1534–1535 var fæstningens karakter afgørende: en hær der ville fra Fyn til Sjælland, måtte forbi Nyborg.

Efter borgerkrigen fik Nyborgs strategiske beliggenhed ved Storebælt en formel bekræftelse – byen blev fra 1560 toldsted for overfarten. Det afspejler den militære og logistiske tyngde, som stedet allerede besad under fejden. Slottets rolle som kontrolpunkt var ikke tilfældig, men forankret i byens geografi. Du kan læse mere om slottets samlede historie på Nyborg Slot – Historie, besøg og åbningstider.

Hvad gjorde Johan Rantzau ved Nyborg – og hvorfor er han afgørende?

Johan Rantzau spillede en afgørende rolle i Grevens Fejde som Christian 3.s feltherre – og hans felttog fra nord til syd er den direkte årsag til, at Christian 3. vandt en krig, der i begyndelsen så tabt ud. Rantzau var en erfaren holstensk lejetropfører, og han angreb på tre fronter i løbet af mindre end et år.

Først svækkede han Lübeck ved at angribe fra Holsten. Derefter rykkede han mod Jylland, hvor Skipper Clement siden september 1534 havde iværksat et bondeoprør i hele det nordlige og vestlige Jylland. Rantzau indtog Aalborg kort før jul 1534 – ifølge historisk forskning sandsynligvis den 18. december – og fangede Clement under flugten. Skipper Clement blev siden dødsdømt og henrettet. I 2019 udgravedes en massegrav i centralt Aalborg med udelukkende mænd med dødelige hugsår, som arkæologerne vurderer stammer fra netop disse kampe den 18. december 1534. Det er det mest konkrete arkæologiske vidne om borgerkrigen vi har.

I juni 1535 vandt Rantzau den afgørende sejr over bønder og borgere ved Øksnebjerg på Fyn. Bønderne fra 49 jyske herreder var allerede kollektivt dødsdømt – de fleste kunne købe sig fri med en såkaldt halsløsning, en stor kompensationsbøde. Efter Øksnebjerg marcherede Rantzaus hær videre mod Sjælland. Nyborg lå på ruten: den, der ville fra Fyn til Sjælland, gik via overfarten ved Storebælt. Fra juli 1535 belejrede Christian 3.s styrker København, og byen overgav sig den 29. juli 1536 – efter næsten et helt års belejring.

Hvad betød Grevens Fejde for Nyborg og resten af Danmark?

Grevens Fejde førte til en omformning af Danmark, der varede i generationer. Christian 3. sejrede, de katolske bisper blev fængslet i august 1536, og reformationen blev gennemført formelt i oktober 1536 som direkte følge af hans magtovertagelse. Adelsvældet, der fulgte sejren, holdt i 124 år – fra 1536 til 1660.

For Lübeck betød krigen slutningen på hansestadernes nordiske magtposition. En intern revolution i Lübeck i august 1535 tvang byen til fredsforhandlinger, og den endelige fred kom i februar 1536. Christian 2. – den borgervenlige modkandidat som Lübeck kæmpede for – forblev fængslet til sin død i 1559. Danmark-Norge som union tog form som en direkte politisk følgevirkning af Christian 3.s sejr og den protestantiske samling af riget.

For Nyborg betød fejdens afslutning overgangen fra middelalderlig kongemagt til reformationstidens nye orden. Byen havde i århundreder fungeret som Danmarkscentrum – med Danehof, kongebolig og nu Storebælt-overfart. Fra 1560 fik den rollen som formelt toldsted, men den tid, hvor konger og rigsråd samledes her som landets naturlige centrum, var ved at rinde ud. Grevens Fejde markerer i den forstand et reelt skel i Nyborgs historie.

I dag kan du opleve dele af denne historie levende ved Nyborg Voldspil – Billetter, program og praktisk info, som hvert år sætter middelalder og renæssance på scenen ved slottet. Vil du overnatte i Nyborg og udforske historien i eget tempo, ligger Hotel Villa Gulle – Charmehotel i Nyborg tæt på både slot og bykerne.