BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
- Kan du bringe din sygeplejefaglighed i spil i en tværfaglig ramme?
- Vil du arbejde på et botilbud, hvor der er brug for dig i dag, aften og i weekend?
- Vil du være med til at være merværdiskabende for opgaveløsningen og i sidste ende beboerne i Grejsdalen 23?
- Så er du måske vores nye sygeplejerske i en fast stilling.
Velkommen til din nye arbejdsplads
Grejsdalen 23 er et af flere botilbud i Handicapcenter Fyn målrettet mennesker med betydelig og varig funktionsnedsættelse. Beboerne på vores 8 pladser har i stigende grad sammensatte problemstillinger fysisk, psykisk og kognitivt, og dermed er der stigende kompleksitet i deres støttebehov. Flere af beboerne er impuls- og behovstyret og kan som sidste udvej have selvskadende eller udad reagerende adfærd. Vi ønsker derfor en bred tværfaglig sammensætning for at bringe mest mulig viden og faglighed ind i den daglige opgaveløsning.
Vi tror på, at når forskellige fagfolk arbejder tæt sammen i hverdagen, kan de i højere grad kombinere deres viden og erfaringer til at finde innovative løsninger, der måske ikke ville være opstået i mere ensartede medarbejdergrupper. Med det for øje søger vi en sygeplejerske, som kan supplere den tværfaglige medarbejdergruppe, som allerede består af pædagoger, SSA, SSH, pædagogiske assistenter, omsorgsmedhjælper samt kommende fysio- og ergoterapeut.
”Jeg drømmer om at finde en sygeplejerske, der sætter en ære i at sætte sin faglighed i spil og som ønsker den borgernære og relationelle kontakt med borgerne i Grejsdalen.” siger afdelingsleder Sara Friis Neerfeldt
Sådan bliver din arbejdsdag og rolle i afdelingen
Du skal indgå på lige fod med afdelingens andre faggrupper i indsatserne i hverdagen og weekender i noget af din tid. Dvs. varetage støtte-, pleje- og omsorgsopgaver og samtidig sætte din sygeplejefaglighed i spil. Andre dage vil du få mulighed for at gå i dybden med sygeplejefaglige opgaver. Du vil med denne stilling få stor indflydelse på arbejdsplanen. Du skal have fremmøde dag, aften og minimum hver 6. weekend. Du får tæt samarbejde og opgavekoordinering med afdelingens SSA, og ligeledes bliver du tæt samarbejdspart til den sundhedsfaglige leder og centrets sygeplejerske.
Af konkrete opgaver kan nævnes:
- Implementering af sundhedsfaglige indsatser i hus 23
- Kvalitets sikring af sundhedslov gennem UTH sagsbehandling
- Oplæring og uddelegering af sundhedsfaglige opgaver til SSA, SSH eller pædagogisk personale
- Kvalitetssikring af sundhedsfaglige opgaver på afdelingsniveau i forhold til borgernes somatiske og psykiatriske problemstillinger
- Samarbejde med eksterne samarbejdspartnere, såsom læge- og psykiatrikontakt
- Kvalitetssikring af sundhedsfaglig dokumentation i samarbejde med SSA
- Kvalitetssikring samt koordinering af forløb ift. sundhedsloven
Det har vi brug for
Udover at være uddannet sygeplejerske er det en forudsætning at du har lyst til og brænder for socialområdet og kan se dig selv i at arbejde i et tværfagligt miljø. Hvor alle fagligheder har lige stor værdi.
Du skal trives med at blive en del af en afdeling, som har stort fokus på både det sundhedsfaglige og det pædagogiske område. Det betyder at vi gennem gensidig respekt sammen udvikler den faglige ramme for borgerne i Grejsdalen 23. Du skal være forberedt på at alle svar ikke er givet på forhånd, men at du kan få støtte og hjælp hos enten din daglige leder, hos øvrige sygeplejersker eller i sundhedsteamet.
Det får du hos os
I Grejsdalen 23 bliver du en del af en afdeling, hvor vi snakker om tingene som de er og hvor alles perspektiver bringes i spil. Der er stort fagligt engagement og høj arbejdsglæde og beboernes livskvalitet er centrum for alle faglige drøftelser.
Du bliver en del af både Region Syddanmark og Handicapcenter Fyn. Regionen tilbyder at du kan leje billige ferieboliger via Feriefonden. Handicapcenter Fyn har en aktiv personaleforening. Vi har abonnement ved Falck Healthcare hvor du har mulighed for at benytte dig af diverse sundhedsydelser.
Er du vores nye sygeplejerske
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Sara Friis Neerfeldt på telefon +45 30910296.
Ansøgningsfrist er d. 5 juli.
Samtalen finder sted i Nyborg og finder sted onsdag d. 24 juli.
Vores nye sygeplejerske skal begynde den 1. september 2024 og gerne før. Du vil blive ansat efter gældende overenskomst.
Vi glæder os til at høre fra dig
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Nyborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Grejsdalen, Grejsdalen, 5800 Nyborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 05-07-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6073147