Kan du bringe din sundhedsfaglighed i spil i en tværfaglig ramme?
Vil du arbejde på et samværs- og aktivitetstilbud, hvor der er brug for dig til at styrke og koordinere den sundhedsfaglige indsats?
Vil du være med til at være merværdiskabende for opgaveløsningen og i sidste ende borgere fra hele Handicapcenter Fyn?
Så er du måske vores nye sygeplejerske i en fast stilling?
Vi forestiller os at du skal arbejde 7 timer om ugen. Arbejdstiden vil afhænge af de faglige opgaver der skal løses, men vil primært ligge i dagtimerne.
Du skal være velkommen på Nordlys:
Nordlys et af Handicapcenter Fyns Aktivitets- og samværstilbud i Nyborg efter Servicelovens § 104. Nordlys tilbyder 32 fuldtidspladser i centret, fordelt på ca. 50 borgere med forskellig indskrivningsgrad og individuelt tilbud. Her er højt til loftet og fleksible rum, fyldt med kreative- og sansemuligheder. Udenoms arealerne byder på bålhytte, trampolin, sandkasse, sansehave, hængekøje, lift og amfiscene. Vi er godt 20 medarbejdere hovedsageligt pædagoger dertil 1-2 pædagog studerende, omsorgsmedhjælpere, PAU og én afdelingsleder.
Din arbejdsdag kommer til at indeholde:
- Implementering af sundhedsfaglige indsatser
- Kvalitets sikring af sundhedslov gennem UTH sagsbehandling
- Oplæring og uddelegering af sundhedsfaglige opgaver til pædagogisk personale
- Kvalitetssikring af sundhedsfaglige opgaver på afdelingsniveau i forhold til borgernes somatiske og psykiatriske problemstillinger
- Samarbejde med bostedernes sundhedsfaglige personale
- Kvalitetssikring af sundhedsfaglig dokumentation i samarbejde med medicinansvarlig
- Kvalitetssikring samt koordinering af forløb ift. sundhedsloven
Det har vi brug for
En sygeplejerske som trives med at bringe sundhedsfagligheden i spil, i mødet med borgere med mangeartede problemstillinger og udfordringer
En sygeplejerske som værdsætter faglig sparring og samarbejde i en pædagogisk medarbejdergruppe.
En sygeplejerske som har tydelig kommunikation (verbalt og skriftligt)
En sygeplejerske der er nysgerrig på opgaverne og som har lyst til at udfordre dem med henblik at skabe den bedste løsning for borgerne.
Det får du hos os
En afdeling med engagerede kollegaer, som gennem målrettet pædagogisk arbejde, har fokus på at øge borgers livskvalitet gennem pædagogisk og sundhedsfaglig hjælp og støtte.
Kollegaer som besidder en høj grad af fleksibilitet og arbejdsglæde, og som ønsker at være i dialog med dig i forhold til at skabe de bedste rammer for borgerne.
Oplæring og introduktion til din nye rolle lokalt og i HCF regi, dels ved kollegaer, øvrige medicinansvarlige, faglige ledere, centersygeplejerske og leder for sundhed
Mulighed for at deltage i netværksgruppe for sygeplejersker i HCF og diverse møder
Du bliver en del af Region Syddanmark og Handicapcenter Fyn. Regionen tilbyder at du kan leje billige ferieboliger via Feriefonden. Handicapcenter Fyn har abonnement ved Falck Healthcare, her kan du benytte dig af forskellig sundhedsydelser.
Er du vores nye sygeplejerske?
Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Sara Friis Neerfeldt på tlf. 30910296.
Ansøgningsfristen er mandag d. 27. januar 2025. Send din ansøgning på nedenstående link.
Ansættelsessamtaler afvikles løbende, dog senest d. 30 januar 2025
Du skal kunne begynde hurtigst muligt eller senest d. 1 april 2025. Du vil blive ansat efter gældende overenskomst.
Vi glæder os til at høre fra dig.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Nyborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Nordlys, Skaboeshusevej, 5800 Nyborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 27-01-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/404f44b1-bed1-4339-9005-f7f82befadb4