BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
REHPA søger en barselsvikar til kliniske, undervisende og forløbsledende opgaver i vores forskningsklinik pr. 1.april 2024. Af profession er du sygeplejerske eller ergoterapeut og har erfaring med patientundervisning - eller du er indstillet på at springe ud i dette område.
I REHPA Forskningsklinik afvikler vi internatophold til borgere berørt af livstruende sygdom inden for rehabilitering og integreret og koordineret rehabilitering og palliation. Vi arbejder med såvel protokollerede forløb som standardforløb. Du varetager patientundervisning, individuelle samtaler og er forløbsleder på udvalgte forløb. Vi arbejder ud fra den bio-psyko-sociale tilgang suppleret med eksistentielle perspektiver, hvor livskvalitet er i fokus. Forløbene gennemføres i et tæt, interprofessionelt og tværfagligt samarbejde med den øvrige del af forskningsklinikkens faste team af klinikere såvel som interne og eksterne forskere og klinikere, forløbsdeltagere og deres pårørende.
De kommende år arbejder REHPA med projekter, som udvikler viden og afprøver kliniske metoder bl.a. inden for behov vedr. smerter, fatigue, kognitive forandringer ol.
Om dig
Vikariatet ønskes besat af en sygeplejerske eller ergoterapeut med erfaring fra samarbejde med mennesker med kræftsygdomme eller andre livstruende sygdomme, gerne inden for rehabilitering eller palliation, samt erfaring fra patientuddannende og koordinerende aktiviteter.
Du har …
- klinisk erfaring med kræftpatienter/borgere eller patienter med anden livstruende sygdom
- klinisk erfaring/efteruddannelse inden for rehabilitering og/eller palliation
- sundhedspædagogisk erfaring med patient (og pårørende) undervisning i gruppe
- erfaring med rehabiliterende støttende/rådgivende individuelle samtaler
- erfaring med koordinerende opgaver
- indsigt i sundhedsvæsnets og civilsamfundets muligheder ifm. rådgivning af deltagere på REHPA.
- er udviklingsorienteret i forhold til at afprøve og bidrage til dokumentation af nye metoder inden for rehabilitering og palliation
- deltager i forskningsrelaterede opgaver herunder søgning af litteratur, test/screening, dataindsamling og datahåndtering
- har et godt klinisk fundament og har indsigt i ’Den Motiverende Intervention’, ’Acceptance and Commitment Therapy’ eller anden forandringsteori
- kan arbejde engageret og dynamisk i tværfaglige og projektorienterede teams med skiftende forskere
- rummer en omskiftelig arbejdsdag med reference til REHPAs strategi og funktion som videncenter.
Vi tilbyder et interessant barselsvikariat med udfordringer og engagerede kolleger på en arbejdsplads, hvor du er med til at gøre en forskel. Vi har en opmærksom venlig omgangstone som grundlag for et højt fagligt niveau.
Du vil blive ansat i Klinikergruppen med reference til klinisk leder.
Barselsvikariatet løber fra 1. april 2024. Det ophører, når medarbejder kommer tilbage, dog minimum 11 måneder med mulighed for forlængelse (begivenhedsbestemt ansættelse).
Den gennemsnitlige, ugentlig arbejdstid er 37 timer.
Arbejdsopgaverne er oftest placeret i tidsrummet 08.00-16.00 på hverdage, men opgaver til kl 18.00 kan forekomme lejlighedsvist. Timetallet kan variere i uger med fuld deltageraktivitet og i uger med opfølgningsaktivitet. Planen for disse er kendt lang tid i forvejen. Forskningsklinikken er lukket svarende til skolernes ferieplan, hvorfor vi afvikler ferie inden for disse rammer.
Tiltrædelse 1. april 2024
Tjenestestedet er hos REHPA i Nyborg.
Stillingen aflønnes efter gældende overenskomst på området og er omfattet af lokal løndannelse. Det betyder, at der ved samtalen skal drøftes gensidige forventninger til lønniveau.
Ansøgningsfrist og samtaler
Ansøgningsfrist er søndag den 28. januar 2024.
Vi forventer at holde samtaler mandag den 5.februar fra kl. 13.00 i Nyborg. Vi har reserveret tid til en eventuel 2. den 7.februar fra kl. 14.00.
Yderligere oplysninger
Du er velkommen til at kontakte klinisk leder Annette Rasmussen på tlf. 2181 1867 eller mail annette.rasmussen2@rsyd.dk, hvis du har spørgsmål til stillingen.
Om os
REHPA er det nationale videncenter for rehabilitering og palliation, der arbejder for at øge livskvaliteten for mennesker med livstruende sygdom. Det gør vi i samarbejde med alle relevante fagligheder og aktører for at skabe solide og anvendelige resultater. REHPA indsamler, producerer og formidler forskningsbaseret viden, der inspirerer og forbedrer praksis, og vores medarbejdere er drevet af et højt fagligt engagement, empati og professionalisme.
En del af videncentrets forskningsaktiviteter gennemføres som fortrinsvis femdags rehabiliteringsophold og opfølgning enten som ophold, virtuelt eller lign. Der visiteres borgere fra hele landet svarende til det enkelte projekts inklusionskriterier. Opholdene finder sted i rammer, der skaber perspektiv, ro og tryghed i en sårbar situation.
REHPA er organisatorisk forankret ved Region Syddanmark og tilknyttet Syddansk Universitet som forskningsenhed. Videncentret har hovedadresse på OUH - Nyborg Sygehus og kontorfaciliteter i København, Aalborg, Århus og Holbæk. REHPAs kliniske rehabiliteringsaktiviteter foregår i Nyborg.
Læs mere om os på www.rehpa.dk.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Nyborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Odense Universitets Hospital, J.B. Winsløws Vej, 5000 Odense C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 28-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5960076