SOCIALPÆDAGOG TIL DØGNTILBUD – CFD NYBORG

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi har brug for endnu en kompetent socialpædagog til en fast stilling på vores spændende arbejdsplads. Brænder du for høj faglighed i et socialpædagogisk miljø? Ønsker du at arbejde i veltrimmede rammer i en større organisation? Vil du være en del af en ambitiøs og sjov medarbejdergruppe, hvor faglighed og udvikling konstant er i fokus?


Vi søger fra den 1. maj 2024 eller snarest en socialpædagog til CFD’s døgnafdeling 105 – team 1. Vi har brug for en ny kollega, der ser det som en fordel og en livsstil at have skiftende arbejdstider og arbejde hver anden weekend. Der er tale om en 32-37 timers stilling.

Vi kan tilbyde:

  • Spændende faglige udfordringer, mulighed for direkte indflydelse og plads til nyskabende initiativer.
  • En fantastisk, unik og herlig beboergruppe bestående af 10 beboere mellem 25 og 55 år.
  • Gode faciliteter og naturskønne omgivelser.
  • Et team med 13 engagerede kolleger med en høj faglighed indenfor blandt andet social pædagogik, neuropædagogik, KRAP, LA, LA2 metoder og mentalisering.
  • Ekstern supervision, relevante kurser og efteruddannelse.
  • It-muligheder i forhold til et pædagogisk visuelt miljø.
  • Et grundigt introforløb, så du fra starten får et godt kendskab til stedet, beboerne og fagområdet. 

Beboerne og vores sprog

Beboerne er døve med psykiatriske problemstillinger, og/eller andre funktionsnedsættelser af fysisk eller kognitiv karakter. Nogle af beboerne har desuden nedsat syn. Alle bor i egen lejlighed på matriklen med dertilhørende fælleshus. 

Enkelte beboere kan have udadreagerende adfærd. Der er altid opfølgning på episoder med udadreagerende adfærd. Vi gør alt, hvad vi kan for at forebygge og minimere denne adfærd via den pædagogiske indsats og tilgang. Vi arbejder med enkelte borgere i 1:1 dækning, og vi har et godt samarbejde på tværs af CFD Nyborg om særligt krævende opgaver. 

Alle beboerne har behov for støtte i de fleste af livets sammenhænge, både i forhold til dagligdagens gøremål, men i lige så høj grad i forhold til aktiviteter, madlavning og i sociale sammenhænge. Støtten tager afsæt i den enkelte beboer ud fra den enkeltes funktionsniveau. De fleste beboere er tilknyttet intern dagbeskæftigelse.

Tegnsprog er beboernes og nogle af dine kollegers primære sprog. Det er derfor en fordel, hvis du kan tegnsprog eller har erfaring med visuel kommunikation. Kan du ikke tegnsprog, skal du være indstillet på at lære det på CFD's interne tegnsprogsuddannelse.

Vi søger en socialpædagog, der

  • Vil være med til at gøre sin indflydelse gældende i en personalegruppe, som har et højt fagligt niveau.
  • Har en faglig tilgang til dokumentation, målarbejde – både skriftligt og i praksis – og kan arbejde med beboernes individuelle handleplaner samt deltage i teamsamarbejde.
  • Har respekt og forståelse for døve og døvblindes sprog og kultur.
  • Har lyst til, i nogle af timerne, at tage del i en særforanstaltning på tværs af flere afdelinger, hvor kompleksiteten er høj, men faglig.
  • Synes det er naturligt at arbejde med Low Arousal og konfliktnedtrappende tilgang. 
  • Kan reflektere over egen og andres praksis og aktivt indgå i udviklingsarbejde.
  • Har kørekort.
  • Holder af, at der er mange aktiviteter og beboerne har et aktivt liv.
  • Evt. har erfaring med KRAP, LA, LA2, visuel kommunikation – f.eks vha. Boardmaker diverse tavlesystemer/dagsstrukturer og SCAN HOW el.lign.

Hvis du har spørgsmål eller ønsker at aftale et besøg hos os, kan du kontakte daglig leder Lis Flensburg på 2162 7109 eller på mail. 

Send din ansøgning med cv og andre relevante papirer via knappen "Ansøg dette job" senest søndag den 17. marts kl. 14:00.

Der bliver afholdt samtaler torsdag den 21. marts.  Ansættelsesudvalget består af tillidsrepræsentanten, 3 medarbejdere og 2 ledere.

Løn- og ansættelsesforhold efter gældende Overenskomst for medarbejdere beskæftiget med pædagogiske arbejde ved CFD. Indgået mellem Socialpædagogerne Storkøbenhavn og CFD.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=c963d187)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Nyborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

CFD, Skaboeshusevej, 2860 Søborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 17-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5998413

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet