BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger 1 social- og sundhedshjælper – primært til nattevagt med weekendvagt i ulige uger. Man skal påregne nogle vagter om året i andet vagtlag. Du kan selv vælge, hvilken andet vagtlag, der bedst passer ind i dit privatliv. Vi arbejder 7/7. Stilling er som udgangspunkt på fuldtid.
Brænder du for at skabe den bedste hverdag for vores borgere? Har du lyst til at udfordre dine kompetencer i praksis, samt gå glad fra arbejde? Og trives du med udfordringer og udvikling? Så er det dig, vi søger.
I Sundhed og Ældre arbejder vi sammen om at løse kerneopgaven: SAMMEN med borgeren skaber vi mulighed for et sundt, aktivt og værdigt liv.
Kerneopgaven er altid udgangspunktet for vores arbejde, og det skinner igennem, når vi løser vores opgaver, samarbejder og planlægger. Det er i arbejdsfællesskabet med udgangspunkt i kerneopgaven, at vi finder de gode løsninger og gør hinanden gode – både fagligt og socialt.
Du skal vælge os, fordi:
- Vi er en arbejdsplads, som rummer forskelligheder og er i konstant udvikling
- Her er plads til grin og humor, her er "højt til loftet", og du bliver hørt, når du byder ind med forslag til forandringer
- Dine fremtidige kollegaer har fokus på faglighed og tværfaglighed
- Du kan lide at arbejde målrettet med borgere og deres pårørende
- Vi er en arbejdsplads, som forventer, at du tager ansvar
- Vi er en arbejdsplads som er i gang med spændende prøvehandlinger
- Vi giver dig en grundig introduktion
- Vi forsøger at tage individuelle hensyn, så arbejdsliv og privatliv fungerer sammen
- Du kan få indflydelse på din arbejdsdag
- Du får personlig iPad til din rute
- Du vil få mulighed for kompetenceudvikling gennem vores kompetenceudviklingsprogram med tilhørende lønmodel
Vi forventer, at:
- Du er uddannet social- og sundhedshjælper
- Du ønsker at give borgerne et meningsfuldt hverdagsliv i alle livets faser
- Du kan se dig selv i vores fire værdier: Omsorg, respekt, troværdighed og høj kvalitet i alt
- Du arbejder helhedsorienteret med blik for borgerens egne ressourcer og tænker rehabilitering ind som en daglig og faglig del af samarbejdet med borgere og pårørende
- Du er god til at kommunikere og dokumentere
- Du er fleksibel, imødekommende og vil bidrage til vores kollegiale fællesskab
- Du er med på udvikling og på at deltage aktivt i processer, så vi i fællesskab kan løfte opgaverne på et højt niveau til glæde for vores borgere
- Du har kørekort og kan køre alene om natten
Distrikt Udekørende Nat:
Vi er et udekørende nattedistrikt med 12 ildsjæle, som dækker hele Nyborg Kommune. Ud over at vi altid stræber efter at skabe de bedste rammer og vilkår for vores borgere, ønsker vi også at være en arbejdsplads med høj moral. Vi tror på, at faglig udvikling er vejen til tilfredse medarbejdere, som giver tilfredse borgere.
Vi glæder os til at møde dig!
Yderligere information:
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og principperne for lokal løndannelse. Vi gør opmærksom på, at der indhentes offentlig straffeattest inden ansættelse.
For mere information er du velkommen til at kontakte distriktsleder Wendy Hansen på tlf. 6333 7414 / 4013 0348 eller mail: wbh@nyborg.dk.
Ansøgningsfrist 5. juli 2024
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 28
Tiltrædelse 1. august 2024 eller efter aftale
Nyborg Kommune har indført røgfri arbejdstid. Politikken gælder alle ansatte og betyder, at det ikke er muligt at ryge i arbejdstiden. Rygepolitikken skal sikre, at alle ansatte i Nyborg Kommune kan færdes i et røgfrit arbejdsmiljø.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=970886de)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Nyborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Nyborg Kommune - Hjemmepleje Distrikt Svanedam Vest, Svanedamsgade, 5800 Nyborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 05-07-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6071203