BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du uddannet SSA, kan du kombinerer dine sundhedsfaglige kompetencer med en pædagogisk tilgang, og trives du med en omskiftelig hverdag.
Vil du tage ansvar for de sundhedsfaglige opgaver i en bo enhed med 8 borgere, med forskellige former for udviklingshæmning, autismespektrum forstyrrelser og psykiske lidelser.
Vil du være del af en ambitiøs arbejdsplads med høj faglighed og fokus på kvalitet, så har vi jobbet til dig.
Arbejdsopgaverne spænder lige fra den nære kontakt og omsorg for borgerne, til specialiserede SSA opgaver. Din tid til de forskellige opgaver vil være prioriteret tydelig i arbejdstilrettelæggelsen.
Stillingen er på 32-37 timer pr. uge, som kan aftales efter ønske. Arbejdstiden er som udgangspunkt skiftende i tidsrummet 06.00 – 22.00 og fast hver anden weekend. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt.
Du vil i samarbejde med vores sygeplejerske få særligt ansvar og opgaver i forhold til;
- medicinhåndtering,
- formidling af sundhedsfaglig viden, til det pædagogiske personale,
- oplæring af det pædagogiske personale i sundhedsfaglige opgaver
- opfølgning på sundhedsplaner,
- kontakt til borgernes egen læge
- forberedelse af evt. ind- og udskrivning fra sygehus
- opfølgning på UTH
Enkelte borgere bruger i nogle situationer udad reagerende adfærd som kommunikationsform. Vi søger dig, der har en fagprofessionel tilgang og har blik for at være ressource fokuseret. Hos 2 borgere arbejder vi i afgrænsede tids-moduler, da der er behov for en ekstraordinær mental tilstedeværelse. Vi har brug for dig, der besidder dette ekstra overskud og nærvær, selv når det bliver svært. Dig der ved, at du kan lykkes, og støtte borgerne til bedre trivsel, når du arbejder fagprofessionelt målrettet og nærværende. Vi søger dig der ved, hvor vigtigt det er for borgerne, at du er tydelig i din kommunikation og bevidst om din relation.
Vi vægter arbejdsmiljø, faglighed og sikkerhed højt. 3-4 gange årligt afholdes supervision med ekstern supervisor. Vi arbejder blandt andet ud fra KRAP, og bruger dette både i arbejdet med borgernes ressourcer, men også omkring samarbejde og arbejdsmiljø. Du vil inden for de første 3 år, få kursus i KRAP, hvis ikke du allerede har det. Din erfaring er ikke det vigtigste, men derimod at du har lysten til at indgå i relation med borgeren og kan være ægte og nærværende i det.
Vores nye kollega.
- Du er faglig bevidst og kan omsætte din viden til praksis.
- Du har en god forståelse for at arbejde tæt på, og med borgeren i alle dagligdags situationer.
- Du kan tage ansvar for at lære fra dig, i forhold til din faglighed.
- Du har lyst til og gerne erfaring med at arbejde med vores borgergruppe
- Du er interesseret i, at gøre en forskel for mennesker med særlige behov.
- Du kan arbejde struktureret og følge de pædagogiske mål og delmål der er opsat for den enkelte borger
- Du tager ansvar for en god relation – til borgere og kollegaer
- Du arbejder struktureret, vedholdende og loyalt over for borgernes handleplaner
- Du er fleksibel og god til at samarbejde
- Dygtige og engagerede medarbejdere som tager godt imod en ny kollega
- Introduktions- og oplæringsforløb
- Mulighed for indflydelse og medansvar
- Supervision med ekstern psykolog
- Relevant efteruddannelse såsom KRAP, forflytning og medicinhåndtering.
- En arbejdsplads med fokus på anerkendelse, åbenhed og samarbejde.
Du kan læse mere om Handicapcenter Fyn og Grejsdalen 16 på vores hjemmeside.
Du er også velkommen til at kontakte faglig leder Sandra Thrane Hansen tlf. 29170680 eller afdelingsleder Hans-Jørn Jessing tlf. 23744282 for yderligere info.
Ansøgningsfrist: 3.marts 2024. Send din ansøgning online via dette link.
Ansættelsessamtaler
Vi afholder ansættelsessamtaler løbende eller senest i uge 11 2024.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Nyborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Handicapcenter Fyn - Grejsdalen, Grejsdalen , 5800 Nyborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 03-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5998691