Skole, Aktivitet, Job og Læring (SAJL), afdeling Skole og aktivitet søger en socialpædagog

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du lyst til at understøtte Nyborg kommunes tilbud for borgere med særlige behov, der er i Aktivitets- og samværstilbud efter § 104 i Lov om social service?

"Samvær og service" søger en ny dygtig kollega, der brænder for at skabe meningsfulde og udviklende aktivitetstilbud for vores borgere. 

Du bliver en del af den veletableret gruppe "Samvær og service", som på nuværende tidspunkt består af 15 borgere og 2 kollegaer.
I "Samvær og service" arbejdes der med at støtte borgere i livet i en recovery-orienteret tilgang, så borgerne så selvstændigt som muligt bliver i stand til at klare livets udfordringer. 
Gruppen består af en bred målgruppe med forskellige udfordringer og baggrund. Fælles for alle er, at de har et ønske om at føle sig som en del af et fællesskab og danne/opretholde venskaber. Vi støtter dem i dette ønske ved at arbejde med mentaliserende øvelser og træning i de sociale spilleregler og normer samfundet består af.

Vi sætter en stor dyd i at få borgerens kompetencer i spil, og at disse bruges løbende igennem dagen, hvor borgerne udfordres i forskellige ADL-opgaver og løser diverse serviceydelser i hele huset. 

Der er fokus på den enkeltes behov og individuelle ønsker. I samarbejde med den enkelte borger vil din primære pædagogiske opgave være at understøtte borgeren i at udfolde sit fulde potentiale, som er vores kerneopgave.
Der er fokus på sociale relationer, og hvordan man agerer i forskellige fora og kontekster. Dette opnås bl.a. ved hjælp af det fælles tredje, som kan være diverse kreative opgaver, fælles gåture, serviceopgaver osv., hvor borgerne kan spejle sig i hinanden.

Vi arbejder med en gruppe borgere i alderen fra 18 år og opefter. Borgerne, der alle er tilkendt førtidspension, har hver især særlige behov og forskellige diagnoser; bl.a. borgere med tilknytningsforstyrrelser, autismespektrumforstyrrelser, psykiske funktions-nedsættelser, generelle indlæringsvanskeligheder, Downs syndrom m.m. For at kunne imødekomme borgernes forskellige behov, ser vi det som en styrke, at personalegruppen har forskellige kompetencer. 

En del af borgerne bor alene og mangler som udgangspunkt netværk og nogle gange også familie. Vi tilbyder vores borgere en ramme for socialt fællesskab og relationer på tværs, så isolation og stigmatisering forebygges. 

Vi er ambitiøse i forhold til vores faglighed og søger en kollega, der er god til at dokumentere sin pædagogiske praksis skriftligt. Du skal kunne skabe læringsplatforme, hvor du inkorporerer den enkelte borgers delmål og handleplan i fælles praktiske pædagogiske forløb. Alle aktiviteter har som udgangspunkt et mål ift.. læring eller udvikling. Vi arbejder ud fra en neuropædagogisk tilgang og har et anerkendende menneskesyn.

Vi søger derfor en socialpædagog, der:

  • Er ambitiøs og har en høj faglighed.
  • Ser muligheder for at planlægge udviklingsforløb og lærende miljøer i almindelige daglige gøremål.
  • Er stærk i skriftlig dokumentationsarbejde.
  • Arbejder mentaliserende og anerkendende.
  • Er udviklingsorienteret, positiv, engageret og initiativrig.
  • Har fokus på samarbejde og arbejder efter indgåede aftaler, procedurer og strategier i en udfordrende og uforudsigelig hverdag.
  • Udviser ansvar, kan arbejde selvstændigt, struktureret, målrettet og systematisk.
  • Kan varetage kontaktpædagog-rollen.
  • Kan samarbejde med eksterne samarbejdspartnere.

Du skal:

  • Besidde et godt overblik og kunne have mange bolde i luften.
  • Være fuld af energi og samtidig kunne udstråle ro overfor borgerne.
  • Arbejde værdsættende og anerkendende.
  • Have kørekort.

Vi tilbyder dig:

  • Et stærkt fagligt miljø med engagerede kollegaer, der møder hinanden med tillid, anerkendelse, engagement og humor.
  • En høj grad af tværfagligt samarbejde, hvor mangfoldighed og flerstemmighed betragtes som en styrke. 
  • Fokus på personlig og faglig udvikling og læring, herunder efteruddannelse. 
  • Stor selvstændighed og teamorganisering i en organisation, hvor du har mulighed for at påvirke udviklingen.
  • En arbejdsplads med højt til loftet og plads til kreative løsningsforslag. 
  • Arbejdstid på hverdage mellem kl. 8-16 (fredag kl 8-13). Der kan forekomme enkelte aften-arrangementer i løbet af året.

Alle har som udgangspunkt en socialpædagogisk grunduddannelse og nogle en neuropædagogisk efteruddannelse samt andre specifikke uddannelser.

"Samvær og service" er en del af uddannelsesinstitutionen Skole, Aktivitet, Job og Læring (SAJL) med fælles ledelse, der udover aktivitetstilbuddet består af et §103 tilbud (støttet beskæftigelse) STU,VSU, Klub 17 (Specialundervisning), Cafè Danehof (skånejobsprojekt) og Carlsminde Kollegiet (§ 107), Vi skal på tværs af flere lovgivninger udvikle meningsskabende og kompetencegivende tiltag til gavn for borgere med særlige behov.

Yderligere oplysninger:

Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer om ugen. 

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og principperne for lokal løndannelse. Vi gør opmærksom på, at der skal forevises straffeattest inden ansættelse.

Spørgsmål og henvendelser vedr. stillingen kan ske til leder Daniel Kielberg-Larsen tlf. 6177 4403 eller afdelingsleder Dorthe Hansen tlf. 6333 8161 eller 2046 1139.

Ansøgningsfrist 5. november 2023
Ansættelsessamtaler afholdes mandag 13. november 2023
Tiltrædelse 1. januar 2024

Nyborg Kommune har indført røgfri arbejdstid. Politikken gælder alle ansatte og betyder, at det ikke er muligt at ryge i arbejdstiden. Rygepolitikken skal sikre, at alle ansatte i Nyborg Kommune kan færdes i et røgfrit arbejdsmiljø.

Du søger jobbet ved at trykke på knappen "Send ansøgning/Søg jobbet". Du udfylder den formular, der kommer frem. Her skal du også vedhæfte din ansøgning og CV.

 

 

 


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=c5793b7b)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Nyborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Nyborg Kommune - SAJL, Alsvej, 5800 Nyborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 05-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5921854

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet