BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
REHPA søger en seniorforsker, som med en humanistisk og samfundsfaglig vinkel skal udføre forskning med særligt fokus på den palliative indsats og koordinering af rehabilitering og palliation.
Brænder du for at samle og skabe viden og er du optaget af en tæt kobling mellem forskning og praksis, så er REHPA det rette sted, hvor du gennem relevante kompetencer og erfaringer kan bidrage aktivt til at drive REHPAs opgaver fremad.
Dine hovedopgaver og ansvarsområder
Som seniorforsker vil du selvstændigt, og i samarbejde med kolleger i videncenteret, bidrage til:
- Forsknings- og dokumentationsopgaver, herunder dataindsamling og analyse
- ProjektledelseVejledning af yngre forskere
- Netværk for uddannelsesinstitutioner og undervisning
- Videndeling og myndighedsbetjening
- Fundraising
- Uddannelse på ph.d. niveau
- Seniorforskergodkendelse og tilknytning til Klinisk Institut, SDU
- Gode dansk- og engelskkundskaber i skrift og tale
- Skriftlig formidling af forskningsbaseret viden i forskellige formater og til forskellige målgrupper
- Erfaring med projektledelse/-styring
- Indsigt i sundhedsvæsenet og forskningsområdet
- Inddragelse af brugere og andre interessenter
- Kendskab til rehabilitering og palliation ved livstruende sygdom
Vi tilbyder
Vi tilbyder et job med rig mulighed for udvikling i forhold til både forskning og vidensformidling. Opgaverne er afvekslende og udføres i samarbejde med gode kolleger i et tværfagligt miljø. Vi har en uhøjtidelig omgangstone, samtidig med at vi sætter det professionelle niveau højt.
Organisatorisk vil du være tilknyttet REHPAs forskergruppe og ansættelsesmæssigt referere til videncenterchef, som er lederen af denne. Fagligt vil du referere til REHPAs forskningsleder.
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er rammesat til 37 timer pr. uge og tidsbegrænset i 36 måneder med mulighed for forlængelse. Tiltrædelse: 1. januar 2024.
Du har primært tjenestested hos REHPA i Aalborg.
Stillingen aflønnes efter gældende overenskomst på området og er omfattet af lokal løndannelse. Det betyder, at der ved samtalen skal drøftes gensidige forventninger til lønniveau. Såfremt du ikke allerede er ansat i Region Syddanmark, vil der være en prøvetid på tre måneder.
Ansøgningsfrist og samtaler
Ansøgningsfrist: 08-11-2023
Vi forventer at holde samtaler den 23-11-2023 i Nyborg.
Ansøgningen vedlægges CV, uddannelsesbevis og gerne dokumentation fra lignende stilling.
Yderligere oplysninger
Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte videncenterchef Ane Bonnerup Vind på telefon 21 46 23 90 eller forskningsleder Mette Raunkiær på telefon 29 21 22 31.
Om os
REHPA, Videncenter for Rehabilitering og Palliation arbejder for at samle, skabe og dele viden om rehabilitering og palliation til livstruede syge - og for koordinering mellem de to felter gennem hele sygdomsforløb. Målsætningen er, at vores indsatser bidrager til udvikling af fagfelterne, og at de derigennem vil gøre en positiv forskel for mennesker berørt af livstruende sygdom. Det gør vi som medarbejdere drevet af et højt fagligt engagement, empati og professionalisme og i samarbejde med relevante fagligheder og aktører på området.
En del af REHPAs forskningsaktiviteter gennemføres i vores forskningsklinik i Nyborg. Her modtager vi deltagere fra hele landet på internatophold. De bagvedliggende protokoller rekrutterer fortrinsvis mennesker med kræft og hjertesygdomme. Men andre livstruende sygdomme og tilstande kan forekomme.
REHPA er administrativt forankret ved OUH, Region Syddanmark og tilknyttet Syddansk Universitet som forskningsenhed ved Klinisk Institut. Vi har hovedadresse på OUH – Nyborg Sygehus og kontorfaciliteter i København, Aalborg, Århus og Holbæk.
Læs mere på www.rehpa.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Nyborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Tidsbegrænset ansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Videncenter for Rehabilitering og Palliation, Vestergade , 5800 Nyborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 08-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5932155