Ravnekæret søger en pædagog til vores vuggestue

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Da en af de faste pædagoger har valgt at flytte i vores børnehaveafdeling, søger vi en pædagog i 37 timer til en af de tre vuggestuegrupper.
Vuggestuen er på nuværende tidspunkt under ombygning. Derfor er de tre vuggestuegrupper lige nu placeret i børnehaveafdelingen. Vi forventer, at den nye vuggestue står klar inden udgangen af 2023 og vil fremstå ny og lækker.

Ravnekæret er et kommunalt dagtilbud med 106 børn i alderen 0-6 år.
Institutionen er opdelt i to afdelinger -  en vuggestueafdeling med 36 børn og en børnehaveafdeling med 70 børn i alderen 3-6 år fordelt på tre stuer.
Ravnekæret består af to huse omgivet af store naturskønne legepladser med plads til udeaktiviteter, og er placeret i den sydlige del af Nyborg tæt på skov, fjorden og andre naturområder.

Om Ravnekæret:
Vores børnesyn lægger vægt på "Det at være et lille menneske, har værdi i sig selv".
Vi mener, at børn udvikler sig i relation til andre og er afhængige af samspillet med andre mennesker for at kunne udvikle meningsfulde kompetencer.
I dagligdagen arbejder vi med den sociale- og følelsesmæssige udvikling, da vi ser disse som fundamentet for trivsel og udvikling.
Børn udvikles i differentierede fællesskaber, lærer af egne erfaringer, gennem kroppen og gennem lege i samspil med andre.
Vores fokus er på leg, at gøre legen betydningsfuld samt de voksnes deltagelse i børnenes lege.
Vi er optaget af at arbejde med børnefællesskaber for at øge trivsel og udvikling blandt alle børn. 
Udearealerne prioriteres højt, og vi benytter disse som værdifulde og udviklende legerum for børn og voksne.
Forældresamarbejde samt inddragelse af forældrene i dagligdagen vægter vi højt – disse væsentlige emner er vi i samspil med forældrebestyrelsen i gang med at udvikle.
I vores tætte samarbejde med familierne er fokus på samspillet i familien. Barnet afspejler familiens situation.

Vi søger en pædagog, der:

  • Brænder for at arbejde med de 0-3 årige.
  • Kan arbejde selvstændigt med en gruppe børn.
  • Kan give omsorg, tryghed og nærvær i samværet med børn og forældre.
  • Reflekterer over egen og fælles praksis med henblik på at støtte børns udvikling og give dem de bedste betingelser for at udvikle sig til robuste personligheder.
  • Tager del i og medansvar for den pædagogiske praksis i huset – eks. dokumentation samt udvikling og evalueringer af praksis.
  • Kan bruge den tilegnede teoretiske viden i praksis.
  • Vægter inkluderende børnefællesskaber.
  • Tager ansvar for at sætte aktiviteter i gang samt være deltagende og støttende i børnenes lege.
  • Har erfaring og interesse i at møde børn og forældre fra andre kulturer.
  • Ser forældre som vigtige samarbejdspartnere i det pædagogiske arbejde og inddrager forældrene i et tæt samarbejde omkring børnenes trivsel og udvikling.
  • Kan arbejde tværfagligt.
  • Kan formidle skriftligt såvel som mundtligt.
  • Bidrager til et sundt arbejdsmiljø.

Vi tilbyder:

  • Et hus, hvor kerneopgaven, børneperspektivet samt relationen til det enkelte barn er i fokus.
  • Børnefællesskaber, leg, bevægelse, tilknytning, personalets positionering og udeliv er fokuspunkter.
  • En personalegruppe, der i samarbejde tager del i og ansvar for beslutningsprocesser, forandringer og udvikling.
  • At arbejde med og udvikle på "Den styrkede læreplan". At være medskaber af at udvikle det pædagogiske miljø i huset.
  • En personalegruppe, hvor værdierne respekt, fællesskab, loyalitet, autenticitet og rummelighed er i fokus.
  • En faglig kompetent, engageret personalegruppe, der vægter sparring og god energi i dagligdagen.
  • Mulighed for personlig og faglig udvikling i et reflekterende miljø samt deltagelse i diverse uddannelsesmuligheder.
  • Deltagelse i det tværfaglige arbejde omkring børnene og deres familier.
  • Gode fysiske rammer inde og ude.

Yderligere information:
Stillingen er på 37 timer om ugen. 

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og principperne for lokal løndannelse. Vi gør opmærksom på at der indhentes børneattest og straffeattest skal forevises inden ansættelse.

Spørgsmål og interesse vedr. stillingen rettes til leder Anne-Marie Madsen på mail amma@nyborg.dk eller tlf. 6333 7064 eller 3060 4976.

Ansøgningsfrist 17. august 2023
Samtaler forventes afholdt i uge 35
Tiltrædelse 1. oktober 2023

Nyborg Kommune har indført røgfri arbejdstid. Politikken gælder alle ansatte og betyder, at det ikke er muligt at ryge i arbejdstiden. Rygepolitikken skal sikre, at alle ansatte i Nyborg Kommune kan færdes i et røgfrit arbejdsmiljø.

Du søger jobbet ved at trykke på knappen "Send ansøgning/Søg jobbet". Du udfylder den formular, der kommer frem. Her skal du også vedhæfte din ansøgning og CV.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=bc1c5887)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Nyborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Nyborg Kommune - Ravnekæret, Ravnekærlund, 5800 Nyborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 17-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=bc1c5887&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5885777

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet