Har du lyst til at arbejde i en spændende og lærerig niche af sundhedsvæsenet?
Fængsels kreds Vest søger en ny psykiatrisk speciallæge konsulent.
Der er tale om en deltidsstilling normeret til 15 timer pr. uge fordelt mellem de 4 matrikler.
Om jobbet som psykiatrisk konsulent ved Nyborg Fængsel, Ringe fængsel, Odense og Svendborg arrest
Du varetager den psykiatriske behandling og udredning af de indsatte på de 4 matrikler efter fast aftale med primært fremmøde i dagtimerne.
Ved alle matrikler er der fast tilknyttet sygeplejersker, der varetager den primære sundhedsbetjening i samarbejde med sundhedsenhedens afdelingslæger.
Den primære visitation sker ved sundhedsenhedens sygeplejersker.
Ud over samarbejde med andet sundhedsfagligt personale, vil der være samarbejde med fængslets andre faggrupper fx fængselsbetjente, socialrådgivere og misbrugsbehandlere.
Vi lægger vægt på, at du:
- Er uddannet psykiater.
- Har en aktuel og gerne primær ansættelsesmæssig tilknytning til den regionale psykiatri – retspsykiatrien vil være en fordel, men ikke et krav. Eller anden kendskab til psykiaterbetjeningen i Danmarks fængsler.
- Ønsker at være med til at gøre en forskel for nogle af samfundets mest udsatte og forstår, at selv en lille forskel kan gøre en stor forskel for de indsatte.
- Har gode evner til at indgå i samarbejdsrelationer med Sundhedsenhedens øvrige personale og fængslets/arrestens personale i øvrigt.
- Ønsker at bidrage til at højne det faglige niveau og forstår, at ensartethed og standardisering i patientbehandlingen er væsentlig.
- Bidrager til og tager medansvar for at skabe et godt arbejdsmiljø med arbejdsglæde, trivsel og gode samarbejdsrelationer med dine kolleger.
- Er nærværende og har et positivt medmenneskeligt livssyn.
Vi tilbyder:
- En arbejdsplads, hvor ønsket er at der skal være tid og mulighed for faglig sparring på tværs af matrikler, imens der arbejdes med forskellige sundhedsfaglige opgaver.
- Muligheden for at arbejde i en anderledes del af sundhedsvæsenet.
- En fleksibel arbejdsplads, hvor du vil have stor indflydelse på din arbejdstid.
Om os
Sundhedsenheden er fortsat en relativ nyetableret enhed, og har en selvstændig sundhedsfaglig ledelse der bl.a. har til opgave at løfte og sikre kvaliteten i sundhedsbetjeningen på tværs af alle matrikler, samtidig med at driften optimeres og effektiviseres.
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til overenskomst for speciallæger mv. i staten.
Ansættelsesområdet er Danmarks fængsler, Fængselskreds Vest, med tjenestested i hhv. Nyborg Fængsel, Ringe fængsel, Odense og Svendborg arrest
De 15 timer pr. uge fordeles mellem de 4 matrikler ud fra det aktuelle behov og fremmøde efter aftale i dagtimerne.
Der vil ligeledes være behov for løsning af psykiatriske problemstillinger via mail eller telefonkontakt mellem dig og matriklens sygeplejersker. Derfor må der påregnes en vis rådighedstid for e-mail-dialog, telefon-dialog, telemedicinske konsultationer mm. Der er ingen vagtforpligtelse.
Stillingen er til besættelse den 1. januar 2026.
Du søger stillingen via linket "Søg stillingen”
Din ansøgning med CV, dokumentation for uddannelse og forudgående erfaring skal være modtaget senest tirsdag den 5. december 2025 kl.12:00.
Vi forventer at holde samtaler i uge 50
Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med samtalen giver dit samtykke til, at Danske fængsler må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister. Inden ansættelse skal vi modtage dokumentation for CV, f.eks. ansættelsesbeviser.
Sikkerhedsgodkendelse er en forudsætning for ansættelsen, ligesom at du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem din ansættelse.
Hvis du indkaldes til samtale, så skal du til samtalen medbringe identifikation f.eks. pas eller kørekort.
Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.
Yderligere oplysninger
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Fungerende ledende overlæge Carsten Pedersen på mail; Carsten.Pedersen@krfo.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Nyborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Nyborg Fængsel, Vindingevej, 5800 Nyborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 05-12-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/3dee1cc2-1bf0-4338-9b84-e1a43d87bbc8