Nyborg Kommune har en stærk ambition om at øge bosætningen. Det skal ske igennem en række konkrete initiativer igennem de næste år. Vi skal udvikle attraktive boligområder, skabe endnu flere spændende byoplevelser, og udvikle Nyborg Bymidte i en sammenhæng med havnen. Vi har lige etableret en ny udviklingsenhed, som skal drive alle disse spændende aktiviteter og hjælpe hele organisationen så vi alle tager ansvar og bidrager med det vi kan. Vi søger en Programleder der har lyst til at være med på rejsen.
Hvad vil vi?
Nyborg Kommune har fået udarbejdet en udviklings- og strategiplan med særligt fokus på boligudvikling og byliv. Du kan se analysen her. Planen giver Nyborg Kommune en ramme for, og et strategisk bud på, hvordan vi får flere indbyggere, besøgende og turister til Nyborg. Planen indeholder tre centrale greb i denne udvikling.
- Smuk arkitektur i nye bebyggelser og beskyttelse af Nyborgs kulturarv.
- En bystruktur der får bymidten, havnen og attraktionerne til at hænge sammen.
- Events og oplevelser i hele byen.
Nyborg Kommune har et rigtigt godt udgangspunkt for at arbejde med disse greb.
- Vi har en fordelagtig beliggenhed i landet, men vi ikke har fået nok ud af den.
- Lovgrundlaget for renoveringen af Nyborg Slot er på vej igennem Folketinget og vi kan nok kun undervurdere betydningen for Nyborg, når slottet står færdig.
- Bymidten og havnen kan hænge meget bedre sammen end det gør i dag; her er et potentiale som vi ikke rigtigt har udnyttet endnu.
Du bliver en del af en helt ny udviklingsenhed ’Strategisk Udvikling og Erhverv’, som er placeret tæt på kommunens topledelse. Her bliver du en del af en ny organisation, som får ansvaret for kommunens erhvervsudvikling og for udvikling af naturområdet Vindinge Ådal, som er et af vores store initiativer i forbindelse med Den Grønne Trepart. Hertil er der også knyttet en programleder. Ansvaret for realisering af vores udviklings- og strategiplan er også knyttet op til udviklingsenheden sammen med kommunes fundraiser. Du bliver altså en del af et pionerprojekt i vores organisation, som skal dygtiggøre os alle sammen ift. at arbejde mere tværgående og udviklingsorienteret. Du får et stort ansvar, men du får også stor opmærksomhed og prioriterede ressourcer.
Hvad skal du?
Dine vigtigste opgaver:
- Du vil blive programleder for realiseringen af vores udviklings- og strategiplan, som er rammen for en koordineret indsats af bosætningsaktiviteter på tværs af kommunens faglige enheder.
- Du er ansvarlig for at planlægge og sikre fremdrift i udviklings- og strategiplanen.
- Du skal opbygge et stærkt tværgående samarbejde på tværs af kommunens fagområder. Her skal du tage initiativ til at udvikle, beskrive og implementere konkrete samarbejdsmodeller og være en rollemodel for tværfagligt samarbejde.
- Du skal være opsøgende og initiativrig ift. at afdække muligheder for samarbejde med lokalsamfundet og potentielle investorer.
- Du skal sikre en løbende kommunikation om programmet.
- Du skal udforme politiske beslutningsoplæg, koordinere høringer og varetage øvrige analytiske opgaver.
Hvad kommer du med?
Vi forestiller os ikke nødvendigvis, at du kan stemple ind på alle af nedenstående punkter, men du skal kunne genkende dig i mere end et af punkterne:
- Du har en videregående uddannelse, som er relevant i forhold til byudvikling. Det kan være arkitekt eller byplanlægger. Hvis du har en generalistuddannelse lægger vi vægt på at du har flerårig erfaring med byudvikling som f.eks. bystrategiske projekter og udviklingsplaner.
- Du motiveres af opgaven med at udvikle en ny organisatorisk enhed i Nyborg, og påvirke vores kultur og tværgående samarbejdsevner.
- Du er både fagligt ambitiøs og driftssikker, og har en god portion mod og handlekraft.
- Du evner både at være målrettet og præcis samtidigt med at du har en uhøjtidelig og uformel omgangstone som du bruger til at udvikle stærke relationer til mange forskellige samarbejdspartnere både i og uden for den kommunale organisation.
- Du kan sætte retning og formidle budskaber klart til forskellige målgrupper, både mundtligt og skriftligt.
- Du er sikker i at facilitere processer fordi du har nogle gode erfaringer og værktøjer til det.
- Du har erfaring med både projektledelse og projektsamarbejder; også hvor du ikke nødvendigvis er tovholder.
Yderligere information:
Der er tale om en fuldtidsstilling med en ugentlig arbejdstid på 37 timer. Nyborg Kommune har ’fleksibel fredag’, hvilket betyder at alle har mulighed for en 4-dages arbejdsuge.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og principperne for lokal løndannelse. Vi gør opmærksom på, at der skal forevises straffeattest inden ansættelse.
Hvis du vil vide mere er du velkommen til at kontakte:
Kommunaldirektør Tim Jeppesen, tlf.: 4089 4124 eller mail: tjep@nyborg.dk
Kultur-, fritid- og turismechef Søren Thorsager, tlf.: 2966 9180 eller mail: stho@nyborg.dk
Ansøgningsfrist søndag 1. december 2024 kl. 18.00
Ansættelsessamtaler forventes afholdt onsdag 4. december 2024
Tiltrædelse 1. februar 2025 eller snarest muligt derefter
Nyborg Kommune har indført røgfri arbejdstid. Politikken gælder alle ansatte og betyder, at det ikke er muligt at ryge i arbejdstiden. Rygepolitikken skal sikre, at alle ansatte i Nyborg Kommune kan færdes i et røgfrit arbejdsmiljø.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=77edcf2d)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Nyborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Nyborg Kommune - Strategisk Udvikling og Erhverv, Torvet, 5800 Nyborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 01-12-2024;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6147800