BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Ved du, hvordan en historie skal vinkles for at stå skarpt i mediebilledet? Er du i stand til at finde de gode historier og formidle budskaber i pressen? Er du sikker i din dialog med journalister og medier, og kan du holde overblikket og handle i pressede situationer?
Kan du endvidere tænke og arbejde strategisk og højne den eksterne og interne kommunikation i en ambitiøs kommune? Så er du måske vores nye presseansvarlige.
Om jobbet
Vi søger en skarp og struktureret presseansvarlig, der kan få Nyborg Kommunes gode historier og budskaber ud at leve både hos borgere og virksomheder.
Du vil få ansvaret for Nyborg Kommunes samarbejde med pressen, hvor du både er opsøgende og griber mulighederne, når de opstår, og arbejder reaktivt efter behov. Derudover vil du få del i det faglige ansvar for at udføre og videreudvikle vores kommunikationsstrategi og samtidig højne den interne og eksterne kommunikation i kommunen.
Du bliver en vigtig sparringspartner for vores direktion og vores fagafdelinger i Nyborg Kommune.
Vi prioriterer åbenhed over for pressen og tilstræber at give hurtige og fyldestgørende svar. Du kan derfor se frem til afvekslende arbejdsdage. Nogle med mange afbrydelser, og andre – ikke nær så mange – med ro til fordybelse.
Udpluk af opgaver
- Sætte en dagsorden og arbejde proaktivt med pressen og medierne.
- Håndtere pressehenvendelser i samarbejde med vores kommunikations- og pressekonsulent.
- Sparre med talspersoner om svar på pressehenvendelser og udarbejde presseberedskaber.
- Producere pressemeddelelser, nyheder og andet indhold til vores forskellige kanaler.
- Understøtte og udvikle kommunikationen fagligt i hele organisationen.
- Videreudvikle og eksekvere kommunikationsstrategien både på strategisk og praktisk niveau.
- Være med til at styrke organisationens fortællinger – både internt og eksternt.
- Spotte og formidle de gode historier internt i organisationen, og levere præcise budskaber til medierne.
- Følge med i samfundsdebatten, så du løbende kan spille Nyborg Kommune på banen, når relevante samfundssager optager medierne.
- Vedligeholde og skabe gode relationer til lokale, regionale og landsdækkende medier
Om dig
- Du har en uddannelse indenfor journalistik eller kommunikation, gerne med erfaring fra en mediearbejdsplads og med stærke relationer til både lokale, regionale og landsdækkende medier.
- Det er en fordel, hvis du har erfaring fra en politisk styret organisation.
- Du kan tænke strategisk og arbejde med kommunikation på tværs.
- Du har et letflydende skriftsprog og kan levere i et højt tempo.
- Du er god til at eksekvere, hvad enten det handler om pressearbejdet eller koordinering af kommunikationen til events, store som små.
- Du kan håndtere en arbejdsdag med afbrydelser.
- Du er teamspiller med et veludviklet servicegen.
- Du ved, at din kommunikation som offentlig myndighed kræver processer i forhold til kvalitetssikring.
Derudover forventer vi, at du forstår at samarbejde på tværs af organisationen, er fleksibel og med god flair for IT. Til gengæld tilbyder vi et spændende og udfordrende job 37 timer/uge med mulighed for faglig og personlig udvikling.
Om os
Du bliver en del af Nyborg Kommunes Byrådssekretariat, der bestå af 15 medarbejdere og en chef. Vi arbejder med mange forskelligartede opgaver, såsom jura, forsikring, sekretæropgaver ift. direktører og politisk niveau, fundraising, valg og så selvfølgelig kommunikation og presse, herunder grafisk design, bosætning og borgerinddragelse. Vi er fagligt og kompetencemæssigt meget forskellige, men sammen er vi stærke i bestræbelserne på at opfylde vores kerneopgave med at understøtte, at Nyborg Kommune er et attraktivt sted for borgere og virksomheder at bosætte sig i og besøge – og at potentialet bliver udfoldet i et forpligtende samarbejde.
Vi arbejder proaktivt med kommunikation og forsøger altid at være på forkant med begivenhederne. I kommunikations- og presseteamet er der fire fuldtidsansatte og en studentermedhjælper.
Hverdagen er præget af engagement og arbejdsglæde og en positiv tilgang til kolleger og nye udfordringer. Vi værdsætter et godt miljø for feedback og den holdånd, som det kræver at bidrage hertil.
Vi tilbyder:
- En fuldtidsstilling
- Fleksibel arbejdstid, hvor hjemmearbejdsdage også indgår. Nyborg Kommune arbejder i efteråret 2023 med mulighederne for en 4-dages arbejdsuge for nogle medarbejdergrupper.
- Et varieret, selvstændigt og ansvarsfuldt job.
- En arbejdsplads med et højt fagligt niveau og et godt samarbejde.
Yderligere information:
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og principperne for lokal løndannelse. Vi gør opmærksom på, at der skal forevises offentlig straffeattest inden ansættelse.
Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte sekretariatschef Tina Andersen på tlf. 6333 6803 eller mail tjo@nyborg.dk.
Vil du vide mere om Byrådssekretariatet – og kommunen generelt, så klik ind på Nyborg Kommunes hjemmeside.
Ansøgningsfrist 13. november 2023
Ansættelsessamtaler Forventes gennemført i uge 47
Tiltrædelse 1. januar 2024 eller snarest derefter
Nyborg Kommune har indført røgfri arbejdstid. Politikken gælder alle ansatte og betyder, at det ikke er muligt at ryge i arbejdstiden. Rygepolitikken skal sikre, at alle ansatte i Nyborg Kommune kan færdes i et røgfrit arbejdsmiljø.
Du søger jobbet ved at trykke på knappen "Send ansøgning/Søg jobbet". Husk, at vedhæfte din ansøgning og CV.
Vi glæder os til at hilse på dig!
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=3a4a0701)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Nyborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Nyborg Kommune - Byrådssekretariat, Torvet, 5800 Nyborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 13-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5926632