Pædagog søges til engageret team i Nyborg

dato

32–37 timer pr. uge · Start hurtigst muligt

Vil du være en del af et stærkt arbejdsfællesskab, hvor vi hylder arbejdsglæde, høj faglighed og psykologisk tryghed? Så læs videre – for vi leder efter dig!

Velkommen til et anderledes stillingsopslag

Vi ved, at du har mange muligheder, når du leder efter dit næste job. Derfor vil vi være åbne og ærlige fra starten:

  • Vi ved, at indflydelse, tydelig ledelse og frihed med ansvar er afgørende for din trivsel.
  • Vi ved, at et godt arbejdsmiljø og psykologisk tryghed betyder alt.
  • Vi ved at gode kollegaer og trivsel er alfa og omega for, at du er den bedste udgave af dig selv
  • Og vi ved, at kompetenceudvikling er nøglen til, at du også vil have lyst til at blive hos os på den lange bane.
Det kan vi tilbyde – og mere til.

Kerneværdier i vores arbejde

Hver dag arbejder vi målrettet for, at borgerne i Hus 1 oplever vores to kerneværdier i praksis:

  • Jeg er tryg
  • Jeg har et indholdsrigt liv
Bag indsatsen ligger et indgående relations arbejde med borgere, der har et kognitivt funktionsniveau svarende til 2 måneder–3 år. Flere har ikke verbalt sprog, men de aflæser signaler og kropssprog skarpt. Derfor skal du kunne tilpasse din kommunikation til den enkelte borger – hver gang.

Når verden bliver uforudsigelig for borgeren, kan selvskadende adfærd forekomme – og der er altid en årsag. Din ro, tålmodighed og faglighed er afgørende for, at borgeren bliver set, hørt og mødt.

Arbejdsstruktur og hverdag

Som pædagog bliver du en del af et højt specialiseret team, hvor både det pædagogiske og sundhedsfaglige arbejde fylder.

  • Du tilknyttes et miniteam, hvor du får primært ansvar for 2–3 borgere.
  • Vi arbejder konsekvent med dagsstrukturer, risikoprofiler og tæt samarbejde med pårørende.
  • Du vil både varetage socialfaglige og sundhedsfaglige opgaver – og blive klædt godt på til det.
  • Din faglige viden bliver dyrket, og du vil møde kolleger og ledere, der, som største selvfølge opsøger, inddrager og udvikler dig.
Vores tilgang: KRAP

Vi arbejder systematisk med KRAP (Kognitiv, Ressourcefokuseret, Anerkendende Praksis).
Det betyder, at vi:

  • Sætter borgerens ressourcer i spil – altid og gør en dyd ud af altid at se det fra borgerens perspektiv.
  • Arbejder med struktur, dataindsamling og faglig indsigt frem for tilfældigheder og synsninger.
  • Har en gennemsigtig ledelsesstil, hvor alles input er lige vigtige.
  • Tilbyder KRAP-baseret supervision som en del af hverdagen.
På samme måde sætter vi dine ressourcer i spil – så du kan lykkes bedst muligt til gavn for både dig selv, teamet og borgerne.

Psykologisk tryghed – vores fundament

Vi scorer højt på psykologisk tryghed i vores MTU, men vi tager det ikke for givet.
For os betyder psykologisk tryghed:

  • At du ved, hvad der forventes af dig.
  • At fejl ikke er en skam, men et fælles læringspotentiale.
  • At kolleger og ledelse har din ryg – også i svære situationer.
  • At vi kan tale åbent om både det lette og det svære.
  • Et godt arbejdsmiljø med humor og højt til loftet.
Praktisk om jobbet

  • Arbejdstid: 32–37 timer pr. uge, blandede vagter og hver anden weekend. Vi er fleksible og drøfter gerne arbejdstid og ønsker med dig.
  • Start: Hurtigst muligt.
  • Arbejdssted: Engbo Nyborg, Hus 1 (en del af Handicapcenter Fyn, Region Syddanmark).
  • Personalegoder: Sundhedsordning, aktiv personaleforening m.m.
Ansøgningsfrist: 2. oktober 2025 (vi holder samtaler løbende).

Har du spørgsmål? Ring til afdelingsleder Lykke Singerholm på 24 95 27 22.

Er du klar til at blive en del af et sted, hvor arbejdsglæde, faglighed og fællesskab går hånd i hånd? Så glæder vi os til at høre fra dig!

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Nyborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

skiftende arbejdstid

-Arbejdsgiver:

Engbo, Nyborg , Skaboeshusevej, 5800 Nyborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 02-10-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/ca7370a0-b97d-45e0-8fcc-a9edcd85c1d6

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet