BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Om du rider, springer i faldskærm eller elsker escaperooms med gys og gru, er ikke så vigtigt hos os. Men det er vigtigt, du har lyst til at gå ind i opgaver du ikke nødvendigvis på forhånd ved alt om. Så hvis du godt kan lide at springe ud i ukendte udfordringer og vil drage omsorg for andre samtidig, så er jobbet hos os, måske noget for dig.
Vores 8 borgere:
Vi bor centralt i Nyborg tæt på tog og bus, og er et bosted for udviklingshæmmede borgere. I vores hus bor der 8 borgere i alderen 19-64 år. Vi har flere borgere med autismespektrum-forstyrrelser og psykiatriske problemstillinger, så som bipolar lidelse og ocd. Alle vores borgere er mobile.
Vores borgere kan grine og lave sjov. De kan spise og drikke og gå en tur sammen med dig.
De kan også have svært ved at forstå verden. De kan få for mange indtryk og have svært ved at sige fra. Enkelte af vores borgere kan blive udadreagerende og skubbe eller slå. Ikke fordi de vil ramme dig, men fordi de ikke kan sige, at de har det svært. Enkelte borger kan også slå sig selv.
Vi skal nok oplære dig både ift tilgangen til borgerne, men også i baggrunden for adfærden og hvordan du bedst passer på både dig selv og borgerne. Og vigtigst af alt, hvordan du hjælper borgeren i bedre trivsel.
Dine arbejdsopgaver:
Borgerne har brug for du hjælper dem med deres hverdagsliv. De får bla. Lidt støtte til personlig hygiejne og de får støtte til at strukturere deres dag, så de ved hvad de skal hvornår. De har brug, for du hjælper dem med at holde deres lejlighed pæn og ren, ligesom de har brug for at du hjælper dem med at hente det de mangler (altid sammen med borgeren). Endelig har de også brug for at du hjælper dem med deres sociale liv. Det med at være sammen med andre, kan nogen gange være svært. Borgerne har brug for at du overholder deres struktur og hjælper dem til at overholde den, også når det bliver svært. De har brug for at du kan vise dem, at du vil være sammen med dem, også når de har en adfærd du ikke helt forstår.
Sammen med dine kollegaer:
Du bliver oplært i den pædagogik vi bruger, ligesom du bliver oplært i dokumentation, borgernes diagnoser, sundhedsfokus og meget mere. Du kommer på flere opstarts kurser allerede indenfor de første par måneder af din ansættelse.
Sammen med det pædagogiske og sundhedsfaglige personale, har du også et ansvar for at følge de dagsstrukturere og sikkerheds procedure, der foreligger ved den enkelte borger.
Hos os er du ligeså vigtig som alle andre medarbejdere. For sammen skal vi skabe den bedste trivsel for vores borgere og det gør vi ved i fællesskab at skabe en genkendelig og ens tilgang til borgerne. Hos os er borgerne i centrum.
Om stillingen:
Denne stilling er til ufaglært personale. Til orientering har vi også en ledig stilling som SSA. Se dette stillingsopslag på Region syddanmarks jobportal, hvis du er SSA.
Stillingen er med ansættelse snarest muligt, og er på 30 timer midlertidigt frem til 30.09.25
Der kan i perioder være mulighed for flere timer (fx ved ferieafvikling og sygdom)
Arbejdstiden ligger i tidsrummet kl. 06.00 – 22.00
En arbejdsdag er oftes mellem 5 og 8 timer men kan på enkelte dage komme op på 10 timer.
Der vil være overvægt af aftenvagter, og færre dagvagter. Du vil altid kende din arbejdstid 4 uger frem og du vil have omkring 16 arbejdsdage i alt på de 4 uger. Du skal også arbejde fast hver anden weekend, hvilket gør at du har fri på nogle hverdage.
Yderligere spørgsmål kan rettes til Afdelingsleder Susanne Olesen 61613024
Samtaler afholdes løbende til vi har rette kandidat.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Nyborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Tidsbegrænset ansættelse: deltid (30-30 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Grejsdalen, Grejsdalen, 5800 Nyborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 31-10-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6129963