BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Børnehuset Tumlebillen er en natur og bevægelsesinstitution i Nyborg kommune. Vi trives ude i alt salgs vejr, hele året rundt!
Vil du gerne være en del af:
At børn er i god trivsel og en del af det gode børnefælleskaber. Vi arbejder ud fra de styrkede pædagogiske læreplaner, hvor legen er det bærende element. Fagligheden er høj og den pædagogiske tilgang i forhold til børns trivsel er et omdrejningspunkt i en hverdag, hvor alt kan gå lidt stærkt.
Til vuggestuen søger vi en dygtig og stabil pædagogmedhjælper. Vuggestuen er aldersintegreret og fordelt på tre stuer. I vuggestuen trives vi lige godt ude som inde. Vi tager højde for vejret gennem året og du må gerne være nysgerrige på naturens elementer sammen med de yngste børn i en daginstitution. Vuggestuen har faste rutiner og vi tror, at ved at skabe genkendelighed og gentagelser, giver vi børnene de bedste muligheder for at udvikle sig i en positiv retning.
Børnehaven er ude hele dagen, men benytter inderummet til at fordybe sig i mindre grupper. Vi er aldersopdelt og har tre stuer. Børnehaven har en fast struktur gennem dagen, men med plads til både at være spontan og gå på opdagelse. Vi går ofte på opdagelse i barnets eller børnegruppens spor.
Børnehuset Tumlebillen:
Vi er et integreret dagtilbud i Nyborg placeret ved vandet og har byen tæt på. Vi er normeret med 34 vuggestuepladser og 60 børnehavepladser. Vi er aldersintegreret og har fuld forplejning med eget køkken og kok.
Vi er en natur og bevægelsesinstitution, som vægter udelivet. Vi arbejder med "grønne spire" og har en certificering i DIF. Vi arbejder i mindre grupper for at understøtte børns trivsel, læring og udvikling. Vi har legen som bærende element i vores dagtilbud. Gennem legen, skaber vi deltagelsesmuligheder for vores børnegrupper.
Det sidste år i børnenes tid i dagtilbuddet, har vi særlig fokus på den gode overgang og deltager på tværs af kommunen i flere arrangementer i både skole og andre dagtilbud.
Om dig:
Du er robust, har et stabilt fremmøde, let til smil og møder børn og forældre åbent. Du kan arbejde selvstændigt med en mindre gruppe og samarbejde med kolleger. Du har enten erfaring eller brænder for, at være med til at gøre en forskel for børns trivsel, udvikling og læring.
Yderligere information:
Stillingerne er 34 timer til vuggestuen og 32 timer til børnehaven.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og principperne for lokal løndannelse. Vi gør opmærksom på, at der indhentes børneattest og straffeattest skal forevises inden ansættelse.
Har du spørgsmål til stillingerne, er du velkommen til at kontakte daginstitutionsleder Birgitte Rønsner på tlf. 2154 7418.
Ansøgningsfrist 18. september 2023
Samtalerne holdes 26. september 2023
Tiltrædelse snarest muligt og senest 1. oktober 2023
Nyborg Kommune har indført røgfri arbejdstid. Politikken gælder alle ansatte og betyder, at det ikke er muligt at ryge i arbejdstiden. Rygepolitikken skal sikre, at alle ansatte i Nyborg Kommune kan færdes i et røgfrit arbejdsmiljø.
Du søger jobbet ved at trykke på knappen "Send ansøgning/Søg jobbet". Du udfylder den formular, der kommer frem. Her skal du også vedhæfte din ansøgning og CV.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=e921bde4)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Nyborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Nyborg Kommune - Børnehuset Tumlebillen, Provst Hjortsvej, 5800 Nyborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=e921bde4&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5900759