BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Socialpsykiatrien i Nyborg Kommune søger til 4 faste stillinger på 37 timer, metodisk velfunderede bostøtte medarbejdere, der brænder for at arbejde recoveryorienteret og formår at skabe transparens mellem teori og praksis
Brænder du for at støtte borgere i at udvikle kompetencer, som øger deres livskvalitet og evne til at mestre eget liv? Er du metodisk nørdet og besidder du erfaring og engagement i relation til psykiatrien? Har du samtidigt lyst til at være en del af en organisation i rivende udvikling, hvor din faglighed vægtes højt og hvor vi møder hinanden med tillid, ordentlighed og anerkendelse? Så er du måske vores nye kollega i bostøtten.
Den nuværende indsats ligger primært i dagtimerne, men da vi i øjeblikket er ved at revidere udformningen af Nyborg Kommunes fremtidige indsat på det socialpsykiatriske område, kan der som et resultat af dette komme ændringer som har betydning for arbejdstiden.
Stillingerne er til besættelse pr. 1. oktober 2024 eller hurtigst muligt herefter.
Kort om bostøtten:
I bostøtten varetager vi indsatser jf. SEL § 85 samt SEL § 82 a og b, i form af tidsbegrænsede individuelle forløb og gruppeforløb. Bostøtten består af 13 medarbejdere med forskellige faglige baggrunde. Vi søger en medarbejder med erfaring indenfor psykiatrien, som evner at arbejde fagligt nuanceret med psykosociale problemstillinger. Vi er i bostøtten i gang med en spændende kulturel og faglig udvikling, hvor vi tager afsæt i den recoveryorienterede rehabilitering. Vi har borgere fra hele Nyborg Kommune, som bor i egen bolig. Bostøtten yder støtte og vejledning i og omkring borgerens hjem, i kommunens samtalerum, telefonisk og via video.
Målgruppen er borgere med fysisk, psykisk og social funktionsnedsættelse forbundet til psykiatriske diagnoser/udfordringer, rusmiddelproblematikker og social udsathed. Med en anerkendende og recoveryorienteret tilgang, støttes og vejledes borgerne i samarbejdet i deres personlige proces og mål i forhold til at skabe sig et meningsfuldt og tilfredsstillende liv.
Vi forventer af dig, at du:
- Har en relevant uddannelse som f.eks. socialpædagog, ergoterapeut, sygeplejerske, socialrådgiver eller fysioterapeut
- Har interesse og erfaring indenfor psykiatrien
- Har en positiv og anerkendende tilgang til arbejdet og samarbejdet med borgere og kolleger
- Evner at reflektere over egen praksis og sætter sin faglighed i spil i fælles drøftelser med kollegaer
- Bidrager aktivt til det gode arbejdsmiljø
- Har kørekort og egen bil til rådighed.
Det vil være en fordel, hvis du:
- Er metodisk velfunderet indenfor eksempelvis den systemisk narrative tilgang, kognitiv metode, MI (Motiverende Samtale), low arousal, FIT (Feedback Informed Treatment) eller anden relevant referenceramme
- Har gode samarbejdsevner og kan arbejde selvstændigt. Du formår at løse både individuelle og teambaserede opgaver
- Er god til at arbejde med mål/delmål ud fra borgerens ønsker og den visiterede indsats
- Formår at se potentialet i samarbejdet med frivillighedsområdet og civilsamfundet
- Er dygtig til at formulere dig mundtligt og skriftligt. Du gør en dyd ud af dit dokumentationsarbejde.
Vi tilbyder:
- Gode og engagerede kollegaer i en afdeling med højt til loftet
- En spændende arbejdsplads i kontinuerlig udvikling, hvor recoveryorienteret rehabilitering er i fokus
- Et godt og positivt arbejdsmiljø
- Et job, hvor du bliver udfordret, udvikler dig og kan være med til at gøre en forskel
- En velfungerende afdeling, hvor vi sparrer med hinanden og tager ejerskab i den fælles kvalificering og udvikling i arbejdet med kerneopgaven
- En organisation der tillægger det gode samarbejde stor værdi ud fra den fælles forståelse af, at vi er her for at lykkedes gennem hinanden på borgerens vegne.
Yderligere information:
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og efter principperne for lokal løndannelse. Der gøres opmærksom på, at straffeattest skal forevises inden ansættelse finder sted.
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Afdelingsleder Christian Haugseth på tlf.: 2199 2422 eller mail: chrh@nyborg.dk og faglig koordinator Kim Mark Larsen på tlf.: 3034 6734 eller mail: kiml@nyborg.dk
Ansøgningsfrist 16. september 2024
Ansættelsessamtaler forventes afholdt 25. september 2024
Tiltrædelse 1. oktober 2024 eller snarest muligt derefter
Nyborg Kommune har indført røgfri arbejdstid. Politikken gælder alle ansatte og betyder, at det ikke er muligt at ryge i arbejdstiden. Rygepolitikken skal sikre, at alle ansatte i Nyborg Kommune kan færdes i et røgfrit arbejdsmiljø.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=a57f835a)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Nyborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Nyborg Kommune - Støttecentret Søjlen, Helgetoftevej, 5800 Nyborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 16-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6106828