BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Kunne du se dig selv, være med til at beskæftige de indsatte med flere forskellige former for meningsfuldt arbejde?
Nyborg Fængsel søger medarbejdere til beskæftigelsen af de indsatte på fængslets værksteder. Du vil blive ansat som tjenestemand med stillingsbetegnelsen værkmester eller værkmester på prøve.
Stillingen er på 37 timer ugentligt og er ledig til besættelse 1. april 2024.
Såfremt du ikke er uddannet fængselsbetjent eller værkmester, vil du under ansættelsen skulle gennemføre en 2 årige uddannelse med fuld løn og ansættelse. Skolestart er den 1. april 2024.
Hvad laver du som værkmester i Nyborg Fængsel:
Vores arbejdspladser består primært af produktion af grafiske produkter, hvor vi trykker, former, folder, limer og producere en række grafiske tryksager til diverse instanser.
Endvidere starter vi en produktion op af akustikplader, som vores nuværende værkmesterelever har været med til at forme opstarten af.
Vi har også værkmestre, der forestår pakning af diverse palle produkter for en række virksomheder. Endvidere bidrager værkmestrene i vores skole og undervisningsområde.
Hvad vil vi gerne have du bidrager med:
- Vi ser meget gerne, at du har en håndværksmæssig uddannelse, men det er ikke et krav.
- Vi forventer, at du er et menneske der har lyst til at danne og indgå i relationer med andre mennesker.
- Vi forventer, at du er nysgerrig på at lære vores virksomhed at kende, og indgå i samarbejdet om at skabe en god, sund og sikker arbejdsplads. Både for dine kollegaer og de indsatte.
Ansættelsesområdet er Justitsministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet er Institution Nyborg, Nyborg Fængsel, Vindingevej 36, 5800 Nyborg.
Stillingerne er ledige til besættelse 1. april 2024, hvor uddannelsen ligeledes starter. Stillingen er på 37 timer ugentligt og arbejdstiden er fordelt på dagtjeneste mandag til fredag.
Får du stillingen, skal du uddannes som værkmester.
Værkmestre i Kriminalforsorgen tilhører den uniformerede gruppe, og du skal derfor gennemgå en del af den samme uddannelse som fængselsbetjentene. Uddannelsen til værkmester tager 2 år, hvor der størstedelen af tiden arbejdes i Nyborg Fængsel. Derudover vil der være skoleophold på Kriminalforsorgens Uddannelsescenter i Birkerød eller Møgelkær. Der er fuld løn under hele uddannelsen.
Du kan læse mere om jobbet som værkmester i Kriminalforsorgen her: Værkmester - Kriminalforsorgen
Du kan læse mere om optagelseskrav, herunder fysiske krav og studiekrav, som er de samme som på fængselsbetjentuddannelsen, her: Bliv fængselsbetjent | Vi arbejder for mennesker og samfund (blivfaengselsbetjent.dk)
Om institutionen:
Institution Nyborg består af Nyborg Fængsel, der er et af landets 5 lukkede fængsler.
Nyborg Fængsel har aktuelt en kapacitet på 330 pladser – heraf 98 pladser i en særskilt arrestafdeling.
Fængslet har cirka 235 medarbejdere, hvor af 130 medarbejdere er fængselsbetjente i turnustjeneste.
Foruden fængselsbetjente er der ansat civile medarbejdere med forskellig faglig baggrund (socialrådgivere, sygeplejersker, fængselspræst, administrative medarbejdere, lærere, håndværkere m.fl.).
Du søger stillingen via knappen "Søg stillingen”.
Din ansøgning med CV, dokumentation for uddannelse og forudgående erfaring skal være modtaget senest den 7. februar 2024.
Når du søger stillingen, vil du skulle gennemføre en optagelsesproces. Processen består af en fysisk test og et interview hos Kriminalforsorgens rekrutteringsteam. Såfremt du efter optagelsesprocessen bliver erklæret egnet til uddannelsen, vil du efterfølgende blive inviteret til en afsluttende samtale i Nyborg Fængsel.
Hvis du i forvejen er tjenestemand, skal du senest den 13. februar 2024 have uploadet en bedømmelse fra din nærmeste leder.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med samtalen giver dit samtykke til, at Kriminalforsorgen må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister. Inden ansættelse skal vi modtage dokumentation for CV, f.eks. ansættelsesbeviser.
Hvis du indkaldes til samtale, så skal du til samtalen medbringe billedidentifikation f.eks. pas eller kørekort.
Kriminalforsorgen opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge.
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til enhedsleder Janne Jensen 72 55 97 42 eller fungerende enhedschef Kenneth Thulesen 72 55 97 60. Information om værkmesteruddannelsen kan fås ved henvendelse til HR konsulent Tina Paust 72 55 46 39.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Nyborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Nyborg Fængsel, Vindingevej, 5800 Nyborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 07-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5979291