Lægesekretær/sundhedsadministrativ koordinator søges til Danmarks Fængsler i tidsbegrænset stilling

dato

Vi søger en lægesekretær/sundhedsadministrativ koordinator i en tidsbegrænset stilling fra 01.06.2026 – Vi venter dog gerne på den rette kandidat.

Stillingen er et årsvikariat på 37 timer pr. uge eller efter anden aftale. Arbejdstiden ligger i tidsrummet mellem kl. 08.00 – 16.00. Der vil være mulighed for indflydelse på tilrettelæggelse af arbejdstiden.



Om jobbet

Sundhedsenheden har det personalemæssige ansvar for enhedens læger og sygeplejersker, og det faglige ansvar for sundhedsbetjeningen af de indsatte i Danmarks Fængslers institutioner i Fængselskreds Vest. Området dækker 29 matrikler - arrester, åbne og lukkede fængsler. Enheden varetager sundhedsbetjeningen af de indsatte svarende til primærsektoren. Ved behov henvises til videre udredning og behandling i det sekundære sundhedsvæsen.

Sundhedsenhedens ledelse består af en cheflæge og en chefsygeplejerske, der har det faglige og personalemæssige ansvar for sundhedsbetjeningen af de indsatte. Der er i alt ansat 53 sygeplejersker, 10 afdelingslæger, fire lægesekretærer og en administrativ medarbejder, som i fællesskab varetager den daglige sundhedsbetjening af de indsatte. Sundhedsbetjeningen sker i samarbejde med det uniformerede personale, der udgør Sundhedsenhedens vigtigste samarbejdspartner.



Om dig

Hvad forventer vi af dig:

  • Vi forventer, at du er uddannet lægesekretær/sundhedsadministrativ koordinator.
  • Vi forventer, at du kan arbejde selvstændigt, er god til at samarbejde – også tværfagligt - og har en problemløsende tilgang.
  • Vi forventer, at du kommer med en positiv ånd, er ansvarsfuld, har et godt overblik og er fleksibel
  • Vi ønsker, at du har et indgående kendskab til XMO, men det er ikke et ufravigeligt krav.
  • Vi forventer, at du har gode IT-kundskaber


Vi tilbyder

  • En god arbejdsplads med højt til loftet.
  • En ledelse der vægter medarbejderens trivsel højt.
  • Et job med rig mulighed for at få en central rolle for både sygeplejersker, læger og ledelsen.
  • Et job med stor fleksibilitet og en høj grad af selvbestemmelse


Opgaver

Lægesekretærens/den sundhedsadministrative koordinators arbejdsopgaver er bl.a.:

  • Almindelige sekretæropgaver (fx journalføring, rekvirering af journalmateriale, skrivning af notater, arkivarbejde og depotbestilling)
  • Administrativ understøttelse af læger og sygeplejersker (fx mødeplanlægning, klagesagsbehandling, fakturagodkendelse osv.)
  • Diverse ad hoc-opgaver til understøttelse af ledelsen


Løn og ansættelsesvilkår

Ansættelse og aflønning sker i henhold til fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige Område, samt organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK) og de eventuelle hertil indgåede lokalaftaler.

  • Stillingen er en tidsbegrænset fuldtidsstilling med en gennemsnitlig arbejdstid på 37 timer om ugen.
  • Ansættelsesområdet er Danmarks Fængsler, Kredskontoret i Aarhus, med tjenestested i Sundhedsenheden Vest i Nyborg Fængsel, Vindingevej 36, 5800 Nyborg.
  • Du vil organisatorisk være tilknyttet Kredskontoret i Aarhus og referere til Chefsygeplejersken.
  • Stillingen er ledig til besættelse pr. 1. juni 2026 eller efter aftale.


Ansøgning

Du søger stillingen elektronisk via linket "Søg stillingen”.

Ansøgning, CV og dokumentation for uddannelse samt andet relevant materiale skal være modtaget i rekrutteringssystemet senest fredag den 10. april 2026.

Vi forventer at indkalde til samtaler i uge 17.

Hvis du indkaldes til samtale, skal du til samtalen medbringe billedidentifikation f.eks. pas eller kørekort.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med samtalen giver dit samtykke til, at Danmarks Fængsler må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister.

Hvis du vil høre mere om stillingen eller har spørgsmål kan du henvende dig via mail til lægesekretær Rikke Wilde, Rikke.PensdalWilde@dkf.dk

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Nyborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Nyborg Fængsel, Vindingevej, 5800 Nyborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 10-04-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/9910abff-e08f-4549-a7aa-62e8b2cb40c2

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet