BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Netop nu søger Munck Gruppen en selvstændig og engageret elev til økonomiafdelingen på hovedkontoret i Nyborg.
Munck Gruppen er blandt landets førende entreprenørvirksomheder og orienteret mod aktiviteter i både Danmark og udlandet. Hos os bliver du en del af en ekspanderende virksomhed med optimale rammer for udvikling og udfordringer.
Vi tilbyder en alsidig uddannelse i et dynamisk miljø med en uformel omgangstone. I samarbejde med afdelingens øvrige 11 medarbejdere kommer du til at behandle data og henvendelser fra Munck Gruppens mange kunder, medarbejdere og leverandører.
Du får rig mulighed for både faglig og personlig udvikling. Ligeledes tilknyttes du en elevansvarlig, som vil være med til at sikre, at du får et godt og veltilrettelagt forløb.
Dine opgaver i økonomiafdelingen vil blandt andet omfatte:
• Kreditorhåndtering: Scanning og behandling af fakturaer, bogføring og betaling af leverandørfaktura samt oprettelse af kreditorer
• Debitorhåndtering: Bogføring af indbetalinger fra kunder og opfølgning på forfaldne tilgodehavender, inkassoforretning og fakturering
• Lønhåndtering: Løn til timelønnede og funktionærer, behandling af udlæg, refusioner mv. vedrørende medarbejdere og indberetning af løn til myndigheder
• Momsbehandling: Korrekt moms-kontering og afregning af moms
• Bogføringsopgaver: Kassebilag og omposteringer
• Hjælp med pasning af telefon-omstillingen samt andre opgaver
• Afstemningsopgaver
• Måneds- og årsregnskaber: Deltage i processen omkring udarbejdelse af regnskaber
Du vil i løbet af kort tid få mulighed for selvstændigt at varetage nogle arbejdsopgaver.
Vi forestiller os, at du har:
• bestået HHX/STX/HF/EUX (gerne med relevant studieretning/valgfag/tillægsfag) eller er i EUX-forløb
• en god tal- og regnskabsmæssig forståelse
• flair for IT og erfaring med Excel
• gode samarbejdsevner og kan indgå i et team
• en positiv indstilling og formår at skabe gode relationer
• et godt drive, en høj arbejdsmoral og er omstillingsparat
Vi tilbyder:
• et spændende og afvekslende job i en dynamisk virksomhed
• faglig og personlig udvikling
• gode muligheder for at præge egen dagligdag
• selvstændigt ansvar efter grundig oplæring
• en fleksibel arbejdsplads, hvor der er fokus på medarbejdernes trivsel
• en stærk kultur med fokus på enkelhed, respekt og rettidig omhu
Ansættelsen er i henhold til gældende overenskomst hørende under HK.
Tiltrædelse 19.08.2024
Interesseret?
Yderligere oplysninger ved henvendelse til teamleder Kirsten Hansen.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning og CV elektronisk via knappen "send ansøgning".
Vi gennemgår ansøgninger og indkalder til samtaler løbende.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=95da7fa8)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Nyborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Munck Gruppen A/S, Toftegårdsvej, 5800 Nyborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 25-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5997304