Kok

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Elsker du at lave ærlig og velsmagende mad?

Værdsætter du at arbejde med råvarer af topkvalitet?

Har du en holdning til at den mad vi spiser, bliver produceret med god samvittighed og med omtanke på ansvarlighed, grøn omstilling og dyrevelfærd?

Har du flere års erfaring i branchen og søger du en arbejdsplads, hvor du kan kombinere dit privatliv, med din lidenskab for madlavning? 

Eller er du lige startet i branchen og drømmer du om, at prøve kræfter med gastronomi og om, at blive en del af et passioneret team af ligesindede, der brænder for at lave mad fra bunden?

Søger du en arbejdsplads, der er drevet af glæden ved at gå på arbejde og med fokus på den enkelte medarbejders trivsel og videreudvikling?

Kan du nikke genkendende til noget af det ovenstående, så læs gerne videre og se om du er den medarbejder vi søger, til vores gastronomiske team på Storebælt Sinatur Hotel & Konference.

På Storebælt Sinatur Hotel & Konference, er den gode smag i højsædet og vi har en fælles ambition om, at kunne tilbyde den bedste oplevelse til vores konference- og festgæster. Vores menuer bliver planlagt ud fra sæsonen og vi er madnørder, der med stor glæde ser frem til at arbejde med alle de fantastiske råvarer den danske natur tilbyder - jævnfør årstiden. Vi har desuden eget bageri, med et team af bagere og konditorer, der med høj faglighed laver alt fra friskbagt morgenbrød, desserter og eftermiddagskage til vores gæster. Et udvalg, der spænder fra klassisk bagværk, til nytænkende og eksperimenterende kager på højt niveau. 

Vi søger som udgangspunkt en faglært kok. Har du ikke har et svendebrev i lommen, men har interesse for faget og brænder for at prøve kræfter med et professionelt køkken, så kan vi med stor sandsynlighed også finde en plads til dig på holdet og løbende give dig de nødvendige færdigheder. Vi tilbyder trygge og gode ansættelsesforhold med overenskomst, en attraktiv lønpakke inkl. pensions- og sundhedsordning og flere attraktive personalegoder. 

Så har du lyst til at være en del af Sinatur-holdet - så hører vi meget gerne fra dig!

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte køkkenchef, Klaus Kilgast Andersen på kkan@sinatur.dk. Ansøgning sendes på mail til Klaus eller via linket nedenfor.

I Sinatur har vi 6 hoteller, som alle har tilfælles at de er placeret i den smukke danske natur. Storebælt Sinatur Hotel & Konference er et konferencehotel på stranden. Vi ligger helt nede ved vandkanten, hvor vi fra restauranten kan følge med i Storebælts overdådige natur og skiftende årstider. Fælles for Sinatur-hotellerne er også, at vi går forrest i bæredygtighedens navn og at vi forholder os konstant nysgerrige, målrettet og nytænkende i forhold til at drive forretning på naturens præmisser. Vi har en række ambitiøse mål på naturens vegne, der blandt andet betyder, at vi 2020 er blevet B Corp certificeret. Det er en dokumentation på, at vi lever op til de højeste bæredygtige standarder indenfor miljømæssige og sociale forhold. Vi er på en spændende grøn rejse, som kun lige er begyndt, og som du får rig mulighed for at være en del 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Nyborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Storebælt Sinatur Hotel & Konference, Østerøvej, 5800 Nyborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 26-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://app.jobmatchprofile.com/4mm3hw/sinatur-hotel-konference/x3qhyu/kok

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5819059

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet