BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du en dedikeret kok, der elsker at skabe kulinariske oplevelser med kvalitet og præcision? Så er det dig, vi leder efter til vores dygtige køkkenteam på Hotel Hesselet.
På Hotel Hesselet er vi stolte af vores historie og vores unikke gæsteservice. Vi søger en kok, der deler vores passion for madlavning og vores engagement i at levere uforglemmelige smagsoplevelser. Hos os er hver detalje vigtig, og vi værdsætter en dedikeret indsats, hvor samarbejde og respekt for både kolleger og gæster er i fokus.
Hvilken profil søger vi? Vi ønsker en kollega, der kan bidrage med kompetence og motivation til vores køkkenteam. Du er en teamplayer, der inspirerer dine omgivelser og bidrager positivt til samarbejdet. Det er naturligt for dig at levere kvalitet i dit arbejde, og du er opdateret på tidens madtrends. Du er glad, optimistisk og udadvendt, og du sætter en ære i at udføre dit arbejde med perfektion.
Hvem er vi? Hotel Hesselet ligger smukt placeret ved bøgeskoven i Nyborg med udsigt over Storebælt. Vi er et familieejet hotel, der siden 1967 har været kendt for sin unikke designarkitektur og fokus på detaljer og kvalitet. Hos os oplever vores gæster en afslappet og personlig atmosfære, og mange vender tilbage gang på gang, fordi de føler sig hjemme her. Vores køkken er en vigtig del af vores gæsters oplevelse, og vi arbejder hårdt på at levere det bedste inden for gastronomi.
Vi forventer, at du kan:
• Bestride alle partier i køkkenet: fisk, steg, dessert og koldt køkken
• Holde orden og være grundig i dit arbejde
• Føre egenkontrol og sikre høj hygiejnestandard
• Være loyal overfor dine kolleger og hotellets koncept
• Arbejde hurtigt, effektivt og med en stræben efter perfektion
Vi tilbyder:
• En spændende og varierende arbejdsdag
• Ansvar i samspil med kollegaer
• Gode kollegaer
• Kort afstand fra tale til handling
• God løn og fleksibel vagtplan
• Fuldtidsstilling
Hotellet og restaurant Hesselet holder lukket hver søndag efter morgenmaden uden for skolernes sommerferie. Vi holder samtaler løbende og ønsker stillingen besat hurtigst muligt, men er også fleksible med startdatoen.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning og dit cv via linket. Har du konkrete spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte vores gastronomiske chef Lasse Paulsen på tlf. 65 31 30 29.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Nyborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Fugl Leonhardt ApS, Suomisvej , 1., 1927 Frederiksberg C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 12-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6096795