Klinisk sygeplejespecialist søges til Endoskopicentret, Nyborg | Kirurgisk Afdeling A Landets største kirurgiske afdeling

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være en del af vores team i Nyborg, så har vi en stilling som klinisk sygplejespecialist på fuldtid ledig fra 1. april 2024 eller efter aftale Motiveres du af udviklingsopgaver til gavn for patienten, hvor du skal veksle mellem at gå forrest som rollemodel i patienttilgangen og tovholder for udviklingsopgaver. Du understøtter dine kollegaer ved at vise vejen samtidig med, at du sikrer involvering og gør brug af dine kollegaers ressourcer. Så skal du søge denne stilling!

Endoskopicentret som arbejdsplads: Vi er 25 sygeplejersker og 2 social- og sundhedsassistenter, der elsker at gå på arbejde hver dag. Vi er en god blanding af både erfarne og mindre erfarne med en glad og positiv tilgang til vores hverdag. Vi kender hinandens styrker og er gode til at løfte i flok.

Vi skoperer årligt ca. 12.000 patienter fra Fyn og de omkringliggende øer. Det er også os, der forestår screening for tyktarmskræft på Fyn. Dagligt har vi omkring 30 patienter igennem endoskopicentret i Nyborg.

Endoskopicentret er en del af Kirurgisk Afdeling A, der er beliggende på 3 matrikler i henholdsvis Odense, Svendborg og Nyborg. Vi hænger sammen med Kirurgisk Ambulatorium i Svendborg og har et arbejdsfællesskab, hvor alle ansatte kan arbejde på begge matrikler ved behov. Derfor vil det på din ansættelseskontrakt stå, at dit primære arbejdssted vil være i Endoskopicentret i Nyborg, men ved ferie, nedlukning og sygdom dækkes der også enkelte vagter i Kirurgisk Ambulatorium på Svendborg Sygehus inden for endoskopi området.

Arbejdstiden er 07.30-15.30 med lukkevagt til kl 17.00 ca. en gang om ugen, i ferieperioder lidt oftere.



Vi kan tilbyde dig

  • Et skræddersyet oplæringsprogram til dig, der tager udgangspunkt i dine kompetencer og den erfaring du har med dig
  • Du tildeles en mentor fra endoskopien, der vil sikre dig en grundig introduktion til vores afsnit
  • Du introduceres til afdelingen ved vores udviklingssygeplejersker, som du også skal have et samarbejde med og bruge som sparringspartnere i udviklingsopgaver
  • Du skal deltage i vores vækstforum, der er planlagt med 6 dage over året. I vækstforum vil du blive understøttet i din funktion som klinisk sygeplejespecialist af de andre kliniske sygeplejespecialister, udviklingssygeplejersker og sygeplejeforskere
  • Et godt tværfaglig samarbejde med fokus på ”patienten først”
  • Et godt arbejdsmiljø med fokus på arbejdsglæde for den enkelte og den samlede afdeling, hvor vi har en uhøjtidelig, venlig og humoristisk omgangstone og hvor sammenhold og fællesskabsfølelse prioriteres højt
  • Tæt samarbejde med oversygeplejersken mht. til planlægning og medindflydelse af afsnittets udviklingsopgaver, der understøtter Afdeling A og OUH´s visioner og strategier
  • Klinisk sygeplejespecialist fra når du møder til du går og der afsættes 20 procent af din ansættelsesbrøk til varetagelse af ikke-patientnære opgave.


Vores ønsker og krav til dine kompetencer og erfaringer: I foråret står vi over for en stor opgave i at forbedre vores patientforløb for vores koloskopipatienter, hvor vi i samarbejdet med udviklingskonsulenter fra forbedringstemaet kigger på workflow. Det betyder, at vi kigger nærmere på arbejdsgange, kommunikation og samarbejde. I den forbindelse bliver din rolle central og det kræver, at du:

  • Har erfaring med implementering, hvor du involverer dine kollegaer og øvrige samarbejdskollegaer
  • Har gode kommunikative kompetencer og hvor ord omsættes til handling
  • Er initiativrig og arbejder metodisk og analyserende mhp. at implementere sygeplejen og arbejdsgange, så de skaber mest værdi for patienten
  • Er loyal over for de endelige beslutninger, der tages af oversygeplejersken og afdelingsledelsen.


Generelt ønsker vi, at du:
  • At du kan tage fagligt medansvar for, at vores patienter sikres høj kvalitet
  • At du er faglig medansvarlig for udvikling af klinisk evidensbaseret sygeplejepraksis
  • Erfaring fra det kirurgiske eller det endoskopiske speciale
  • Kan identificere og analysere kliniske problemstillinger samt initiere udviklingstiltag og forskningsresultater i samarbejde med afsnittets personale, oversygeplejerske, sygeplejeforskere, og udviklingssygeplejersker
  • Kan planlægge og udføre undervisning for kollegaer samt supervisere kollegaer med udgangspunkt i deres forudsætninger
  • Trives med at være rollemodel, hvor du i handling og holdning formår at sætte patienten først
  • Du trives med at arbejde i teams såvel som på egen hånd
  • Du har øje for og er god til at skabe relationer på alle niveauer og ser betydningen af at spille dine kolleger og samarbejdspartnere gode.
  • Besidder høj grad af selvledelse, hvor du er struktureret i din måde at tilgå nye opgaver, og er god til planlægge din tid og overholde deadlines, også når de er stramme
  • Understøtte afsnittets øvrige nøglepersoner og arbejdsgrupper, således at der er psykologisk tryghed
  • Mødestabil
  • Har en relevant master eller kandidateksamen.


Løn- og ansættelsesforhold: Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til overenskomst mellem DSR og Regionernes Lønnings- og Takstnævn og er omfattet af lokal løndannelse. ​
Hvis du kommer fra et ansættelsesforhold uden for Region Syddanmark, vil der være 3 måneders prøvetid.
Inden endelig ansættelse påregnes det, at der indhentes referencer - så du bedes enten i din ansøgning eller medbragt til eventuel indkaldt samtale, medbringe data på hvem vi kan kontakte derom.



​Ansøgning: Ansøgningsfrist: 18. februar 2024.
Samtaler: Vi forventer at holde samtaler torsdag den 22. februar 2024 fra kl. 13.
Ansøgning skal være vedlagt CV samt dokumentation for uddannelse og erhvervserfaring.
Det anbefales, at der søges via Region Syddanmarks jobportal.



​​Yderligere oplysninger: Du er velkommen til at kontakte oversygeplejerske Lene Graversen , mobil 2341 8480 og høre mere om stillingen eller komme forbi til en kop kaffe.

Vi glæder os til at samarbejde med dig om opgaven med at sikre et godt og sammenhængende patientforløb på tværs af OUH´s matrikler.

OUH´s internetside, Facebook, Instagram og LinkedIn kan du læse mere om afdelingen.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Nyborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Odense Universitets Hospital, J.B. Winsløws Vej, 5000 Odense C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5974649

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet