MØD KARSTEN

Karsten er manden med fuglekasserne i Bovense

Portrætfoto af Karsten

Hvad er det bedste ved at bo i Nyborg - med dine ord?

“Det bedste ved Nyborg er Bovense - Tæt på natur og vand og herligt bymiljø. Trafikforholdene ventes udbedret af kommunen i 2026 - så vil det også være muligt at færdes sikkert.”

Hvis du skulle anbefale ét sted i Nyborg til en ven, hvad skulle det være - og hvorfor?

“Naturen omkring Nyborg er altid værd at besøge. Håber ikke den bliver ødelagt af spekulanter og nybyggeri.”

Hvad siger folk typisk er kendetegnende ved dig som person?

“Manden med fuglekasserne Piphans og Tulle på Kertemindevej i Bovense. Kunstner, provokatør med et smil.”

Hvad gør dig altid i godt humør i hverdagen?

“Min kone og mine venner gør mig altid glad. Og må tilstå at ATK-vognen som igennem 2 år jævnlig har besøgt os har en stor stjerne. Jeg bryder mig virkelig ikke om farttosser.”

Hvem i Nyborg vil du gerne sige tak til - og for hvad?

“Suzette Frovin SF deler mine holdninger og har gjort meget for naturen og miljøet”