Institution Nyborg: Enhedschef til arresten i Nyborg Fængsel

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være en del af ledelsen i Danmarks største fængsel? Så søger Institution Nyborg, en enhedschef til arresten i Nyborg Fængsel.

Vi ønsker et ledelsesteam, hvor vi i samarbejde opnår resultater og giver medarbejderne ansvar, hvor vi arbejder innovativt i forhold til faglig udvikling, hvor vi giver hinanden og medarbejderne kontinuerlig feedback og faglig sparring, og hvor vi har stort fokus på institutionens arbejdsmiljø.

Om stillingen

Dit ledelsesansvar vil være todelt og bestå dels af ressource- og driftsledelse som en del af institutionsledelsen, hvor driften af hele fængslet koordineres, og dels af personaleledelse i enheden, hvor dit fokus vil være at sikre faglig ledelse og kompetenceudvikling af enhedsledere og medarbejdere.

Du vil til dagligt have ansvaret for ledelsen af arresten, som er én af fængslets afdelinger. Afdelingen består af 98 pladser. 12 pladser i sikkerhedskategori 1 og 86 pladser i kategori 2. Der er desuden en selvstændig afgang og adgangskontrol til fængslet udefra, som også henhører under afdelingen.

Der er tilknyttet 2 enhedsledere og ca. 45 medarbejdere til afdelingen.

Som enhedschef vil du referere til institutionschefen og indgå i kriminalforsorgens ledelseskæde mellem institutionschefen og enhedslederne.

Ressource- og driftsledelse
Som enhedschef på Nyborg Fængsel vil du, blandt meget andet, have ansvaret for:

  • At sikre, at medarbejderne har fokus på opgaveløsningen af klienten i centrum og et sammenhængende klientforløb.
  • At omsætte kriminalforsorgens strategier og planer til tydelige mål for afdelingens medarbejdere.
  • At sikre, at der sættes tydelige mål og rammer for udviklingen af det faglige arbejde og motivere til et godt arbejdsmiljø i enheden og på tværs af institutionen.
  • Ved løbende dialog at sikre, at der gives og modtages sparring og koordinering med områdets konsulenter inden for HR, resocialisering, sikkerhed, IT, klientsagsbehandling og økonomi.
  • Blandt andet ved afholdelse af talsmandsmøder mv. at styrke relationsarbejdet og den dynamiske sikkerhed i enheden.
Personaleledelse
Som enhedschef vil du være den primære personaleleder for enhedens enhedsledere og medarbejdere. Her skal dit fokus blandt andet være på at sikre:

  • Faglig ledelse og kompetenceudvikling af enhedsledere og medarbejdere, så de til enhver tid er i stand til at leve op til kriminalforsorgens medarbejder- og ledelsesgrundlag.
  • Korrekt og loyal formidling af formål og mening med de koncernfælles opgaver, så leverancer sker rettidigt og resultater opnås med høj faglig kvalitet.
  • Et godt arbejdsmiljø med fokus på trivsel, tryghed og samarbejde.
  • Et arbejdsmiljø, hvor der rettidigt og omsorgsfuldt sikres fokus på håndtering af blandt andet sygefravær og volds- og trusselsepisoder. Herunder opfølgning på alle episoder, korrekt registrering og håndtering i overensstemmelse med kriminalforsorgens nultolerance, og iværksættelse af relevante initiativer for at forebygge og reducere antallet af vold og trusler.
  • Ud over den konkrete håndtering af sygefraværssager, tillige at gennemføre trivselssamtaler og iværksætte relevante forebyggelsestiltag.
  • Talentpleje og udvikling af medarbejdere, gennem bl.a. målrettet delegering af opgaver.
Om dig

  • Du har stor erfaring med personaleledelse og udvikling af organisationskultur.
  • Du har en faglig og saglig tilgang til opgavevaretagelsen, og kan loyalt arbejde systematisk med både sans for detaljen og ud fra et helhedssyn i forhold til kriminalforsorgens samlede opgavevaretagelse.
  • Du er detaljeorienteret samtidig med, at du er opmærksom på helheden i opgaveløsningen.
  • Du har en anerkendende tilgang, er åben, empatisk og har gode samarbejdsevner.
  • Du er nytænkende i forhold til opgaveløsningen og kan inddrage erfaringer fra andre sektorer.
  • Du er psykisk robust og kan bevare roen og overblikket, også i meget pressede situationer.
  • Du har gode kommunikative kompetencer, både skriftligt og mundtligt.
  • Du er en stærk rollemodel med tydelige værdier, og promoverer organisationens værdier igennem egne handlinger.
Hvem er vi?

Nyborg Fængsel er en del af kriminalforsorgen i Syddanmark. Det er et lukket fængsel beliggende i Nyborg med plads til mere end 350 indsatte, hvoraf de 98 pladser tilhører arresten. Fængslet er et af Danmarks største og blandt de bedst sikrede fængsler. Det består bl.a. af et arrestafsnit, fællesskabsafsnit, et behandlingsafsnit, et særligt sikret afsnit i arrestdelen, samt et isolationsafsnit. Fængslet har samlet set omkring 225 medarbejdere.

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen er uden højeste arbejdstid, og er til besættelse pr. 1. november 2023 eller snarest derefter.

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til tjenestemandsloven for allerede uniformerede ansatte tjenestemænd i kriminalforsorgen. Alternativt efter relevant gældende overenskomst eller individuel kontrakt afhængig af din uddannelsesmæssige baggrund sammenholdt med stillingsindholdet.

Aflønning sker efter principperne i Ny Løn. Hvis du i forvejen er uniformeret tjenestemand, sker ansættelsen som tjenestemand i henhold til tjenestemandsloven og lønindplaceringen sker i henhold til lønaftalen mellem kriminalforsorgen og Fængselsforbundet i løngruppe 7, hvor der er tilknyttet et funktionstillæg for deltagelse i rådighedsordning, ligesom der er tilknyttet et funktionstillæg for tjeneste på en afdeling for negativt stærke indsatte m.fl.

Du vil indgå i institutionsbagvagtsordningen.

Ansættelsesområdet for tjenestemænd er Justitsministeriet med tilhørende institutioner. For overenskomstansatte/individuelt ansatte er ansættelsesområdet kriminalforsorgen.

Arbejdsstedet er Institution Nyborg, Nyborg Fængsel, Vindingevej 36, 5800 Nyborg.

Det er en forudsætning, at du kan sikkerhedsgodkendes, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem din ansættelse.

Ansøgning

Du søger stillingen via knappen ”søg stillingen”.

Din motiverede ansøgning, CV og dokumentation for uddannelse og forudgående erfaring skal være modtaget senest den 20. september 2023.

Hvis du i forvejen er tjenestemand skal du tillige have uploadet en bedømmelse fra din nærmeste chef senest den 26. september 2023.

Hvis du indkaldes til samtale, så skal du til samtalen medbringe billedidentifikation f.eks. pas eller kørekort.

Det er en forudsætning for ansættelse, du i forbindelse med samtalen giver dit samtykke til, at kriminalforsorgen må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister. Inden ansættelsen skal vi modtage dokumentation for CV, f.eks. ansættelsesbeviser.

Spørgsmål til stillingen bedes rettet til Institutionschef Henrik Marker på telefonnummer 7255 9502.

Kriminalforsorgen opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Nyborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Institution Nyborg, Vindingevej 36, 5800 Nyborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=172177&DepartmentId=8536&MediaId=2733&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5904903

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet