Handicapcenter Fyn - Grejsdalen: Faglig pædagogisk leder til at stå i spidsen for den faglige kvalitet i Grejsdalen Hus 13.

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Kan du lede, så det løfter den faglige kvalitet på det specialiserede socialområde? Er du enig i, at ledelse lykkes bedst, når lederen er tæt på medarbejderne i hverdagen, går i dialog men samtidig sætter tydelig retning? Så har vi måske den rigtige stilling til dig som faglig leder her i Hus 13.

Ansættelsen af en faglig leder her i Grejsdalen Hus 13 en del af en større proces på Region Syddanmarks socialområde, hvor vi opprioriterer faglig ledelse tæt på medarbejderne. Flere tilbud er derfor lige nu ved at rekruttere faglige ledere, og du vil dermed få ligestillede kollegaer, som du kan sparre og vidensdele med om ledelsesopgaven og arbejdet på socialområdet.

På Region Syddanmarks socialområde tilbyder vi pladser til borgere med komplekse sociale problemstillinger. Kompleksiteten stiger og vi har brug for en dygtig faglig leder der – sammen med vores afdelingsleder – kan sikre løbende udvikling og tilpasning til det, den enkelte borger har brug for.

Grejsdalen 13 er et specialiseret og regionalt § 108 døgntilbud med plads til 8 borgere. Alle bor i egen lejlighed med dør ud til fællesarealer – gang og køkken/stue. Borgerne har meget forskellige støtte behov, men fælles for alle er, at de har brug for guidning og støtte i forhold til deres sociale, følelsesmæssige og adfærdsmæssige udfordringer. Borgerne har diagnoser indenfor blandt andet autisme spektrum forstyrrelse. En del har foruden udviklingshæmning, også en psykiatrisk diagnose. Der forekommer ud afreagerende adfærd fra enkelte borgere. Vi arbejder konfliktnedtrappende og har fokus på at møde den enkelte på en værdig og anerkendende måde. Der arbejdes fortrinsvis med metoderne i Krap samt Low arousal med en neuropædagogisk forståelses. Der er stor fokus på både borgernes og medarbejdernes ressourcer, og dette arbejder vi aktivt med i både tale og adfærd.

Din nye rolle

Som faglig leder forventes du at ”gå foran” og være opdateret på ny faglig viden i forhold til vores målgruppe. Du skal være velfunderet i vores teoretiske og metodiske afsæt, som du kan bruge konstruktivt og aktivt understøttende i samspil med såvel medarbejdere som borgere. Vi lægger vægt på, at du:

  • Har relevant uddannelse og gerne erfaring inden for autisme spektrum forstyrrelser
  • Kan påtage dig fagligt ledelsesansvar
  • Velfunderet i din faglighed og er fagligt nysgerrig
  • Har stærke kompetencer til at arbejde og lede tværfagligt samarbejde
  • Kan træffe selvstændige beslutninger inden for de aftalte rammer
  • Kan bruge KRAP som en pædagogisk tilgang/værktøj
  • Har mod til at udfordre praksis
Som faglig leder skal du sammen med afdelingslederen videreudvikle det stærke faglige fundament, vi står på og sikre, at alle arbejder ud fra dette. Det kræver en dialogbaseret tilgang, hvor du i dagligdagen er tæt på medarbejderne, men samtidig kan sætte tydelig retning og formidle de forventninger, der er til opgaveløsningen.

Nogen af dine arbejdsopgaver:

  • Faglig koordinering og sparring med medarbejdere i henhold til udarbejdelse af delmål ud fra § 141 bestillinger, kommunikationspas, borgerbeskrivelser m.m. - Vi brug KMD Nexus system.
  • Forestå og afholde teammøder med de to teams i huset.
  • Pædagogisk arbejde med borgerne.
  • Løbende kontakt til sagsbehandler.
  • Arrangerer og deltagelse i statusmøder samt andre relevante samarbejdsmøder og referent ved disse møder.
  • Kvalitetssikring og udvikling af vores faglighed og dokumentation- og målarbejde og have blik for implementeringsdelen.
  • Indsigt i og forståelse for takster, som er grundlag for indsatsen hos borgerne herunder sparring med personalet, i forhold til udarbejdelse af timeberegning.
  • Forestå afholdelse af personalemøder, status- og/eller takstforhandlingsmøder i lederens fravær.
I Grejsdalen Hus 13 er arbejdsmiljø og trivsel et fælles ansvar. Du skal derfor kunne bidrage til en arbejdsplads med høj trivsel og bringe eventuelle opmærksomhedspunkter videre til afdelingslederen, der har personaleledelsen for afdelingen.

Din person

Vi lægger særligt vægt på, at du kan inspirere medarbejderne fagligt og udviklingsmæssigt, herunder skabe følgeskab og motivation for faglig udvikling. Derudover er det vigtigt for os, at du har gode samarbejdsevner, at du kan arbejde struktureret og har et godt overblik. Du skal søge denne stilling, hvis du:

  • Har lyst til at stå i spidsen for den faglige udvikling og komme til at lykkes med at videreudvikle den specialiserede faglighed, vi allerede står på.
  • Vil være en del af et ledelsesteam med en afdelingsleder der vægter en inddragende og anerkendende tilgang, der gennem dialog bidrager til at fremme vilkårene for både kvalitet og udvikling, på det pædagog faglige område.
  • Ønsker en dagligdag i tæt samarbejde med fagligt dygtige og engagerede medarbejdere, der hver dag gør en forskel på det specialiserede socialområde.
Vi sørger for den bedste start for dig med en grundig introduktion og rig mulighed for sparring. Der vil endvidere løbende blive afholdt en række fælles uddannelsesforløb mm. for kredsen af de ca. 15 faglige ledere i centret.

Løn- og ansættelsesvilkår

Som faglig leder vil du komme til at arbejde på forskellige tidspunkter samt hver tredje weekend, så der er nærværende ledelse på forskellige tidspunkter af døgnet. Den konkrete tilrettelæggelse vil være fleksibel og ske i dialog med afdelingsleder Ulrich Hermansen, som du kommer til at referere til.

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst med SL.

Stillingen ønskes besat fra 1.12. 2023.

Du er meget velkommen til at tage kontakt til afdelingsleder Ulrich Hermansen tlf.nr. 20271526, hvis du ønsker at høre mere om stillingen.

Din ansøgning

Send din ansøgning senest fredag d. 06.10.2023. Første runde ansættelsessamtaler afholdes onsdag d. 11.10.2023 om formiddagen og anden runde samtaler onsdag d. 18.10.2023 om formiddagen. Mellem første og anden samtalerunde vil vi evt. anvende test.

Vi ser frem til at læse din ansøgning.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Nyborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Handicapcenter Fyn - Grejsdalen, Grejsdalen 19, 5800 Nyborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 06-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=198&ProjectId=226522&DepartmentId=17570&MediaId=338&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5909824

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet