BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Danehofskolen søger hjælper til en elev. Du ansættes som støtte til elev med muskelsvind. Eleven er en teenagedreng med en god portion humor, der interesserer sig for bl.a. gaming og er opdateret på de seneste fodboldresultater.
Du vil som medarbejder på Danehofskolen få en vigtig rolle i bestræbelserne på, at vi i fællesskab skaber og vedligeholder inkluderende læringsmiljøer for alle vores børn. Vi er optaget af at skabe de bedst mulige lærings- og livsbetingelser for skolens elever. Som personlig assistent vil du spille en afgørende rolle i at skabe et inkluderende miljø for vores elev. Du vil blive en del af et tværfagligt samarbejde, og du har mulighed for sparring med dygtige medarbejdere omkring eleven, både interne og eksterne.
Arbejdsopgaver:
- Sørge for tilpasning og tilgængelighed af undervisningsmaterialer og teknologi
- Ved behov støtte eleven i skolearbejde og opgaveløsning, men samtidig med blik for at bevare elevens selvstændighed
- Samarbejde med lærerne omkring eleven for at sikre en inkluderende og tilpasset undervisning
- Assistance ved toiletbesøg
- Vil hjælpe eleven med udstrækning
- Har kørekort og har mod på at køre en minibus (lille kørekort). Du skal kunne assistere ved kørsel mellem hjem og skole eller på udflugter med skolen
- Være i tæt dialog med hjemmet
Vi forestiller os, at du:
- Har relevant uddannelsesbaggrund eller erfaring på området
- Er initiativrig og opsøgende omkring viden og samarbejde med kollegaer, børn og forældre
- Er nærværende, tålmodig, empatisk og professionel, hvilket bl.a. mærkes på din inkluderende og ressourcebaserede tilgang
- Kan håndtere den etiske balance i at komme tæt på eleven og elevens familie, udviser respekt for elevens privatliv og har evne til at bevare fortrolighed
- Erfaring med at arbejde med børn med særlige behov, herunder muskelsvind, er en fordel
- God kommunikationsevne og evne til at samarbejde med både elever, forældre og medarbejdere på skolen
Danehofskolen er en almen folkeskole i Nyborg, som ligger på to matrikler. Skolen har 650 elever, og vi er certificeret som rettighedsskole. Vi tilbyder en spændende stilling med en engageret og inkluderende skole, hvor du får mulighed for at gøre en positiv forskel for vores elev.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning!
Yderligere information:
Stillingen er på 33 timer om ugen.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og principperne for lokal løndannelse. Vi gør opmærksom på, at der indhentes offentlig straffeattest og børneattest inden ansættelse.
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte skoleleder Pernille Kragelund tlf. 2059 0730.
Ansøgningsfrist søndag 13. august 2023
Samtaler afholdes i uge 34
Tiltrædelse 1. oktober 2023
Pr. 1. august 2020 har Nyborg Kommune indført røgfri arbejdstid. Politikken gælder alle ansatte og fra denne dato, er det ikke muligt at ryge i arbejdstiden. Rygepolitikken skal sikre, at alle ansatte i Nyborg Kommune kan færdes i et røgfrit arbejdsmiljø.
Du søger jobbet ved at trykke på knappen "Send ansøgning/Søg jobbet". Du udfylder den formular, der kommer frem. Her skal du også vedhæfte din ansøgning og CV.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=dd1e8a46)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Nyborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid
-Arbejdsgiver:
Nyborg Kommune - Danehofskolen, afdeling Nyborg, Ringvej, 5800 Nyborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 01-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=dd1e8a46&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5860002