BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Sundhedstjenesten i Nyborg Kommune søger en fysioterapeut til en fast stilling på 32 timer. Brænder du for børns sansemotoriske udvikling og ser du muligheder i det tværfaglige samarbejde? - så læs med her.
Vi søger en ny kollega, der:
- Er uddannet fysioterapeut - gerne med erfaring fra børneområdet
- Har kendskab til og erfaring med at varetage genoptræningsplaner efter sundhedslovens § 140
- Har kendskab til PDMS-2, Movement ABC, Kliniske Observationer, Bailey og SPM/-2
- Kan planlægge behandlingsforløb ud fra egne undersøgelser, sætte mål og vejlede forældre og samarbejdspartnere
- Kan prioritere og navigere i en hverdag med mangeartede opgaver
- Er åben og nysgerrig i forhold til mono- og tværfagligt samarbejde
- Støtter op om trivslen på arbejdspladsen
Vi tilbyder:
- Et afvekslende og selvstændigt job
- Et godt arbejdsmiljø med en uformel omgangstone
- Engagerede kolleger, som i fællesskab finder løsninger og muligheder
- Et godt tværprofessionelt miljø i en lille kommune, hvor der er kort afstand til hinandens tværfaglige kompetencer, og hvor der er fokus på den fælles kerneopgave
- Faglig sparring og kollegial supervision
- God introduktion samt mentorordning
Børneterapeuterne tilbyder undersøgelse, råd/vejledning og træning efter Barnets Lov § 81.1 vedligeholdende træning efter Servicelovens § 86.2, forebyggende indsats til præmature børn efter Sundhedslovens § 119, genoptræningsplaner efter Sundhedsloven § 140 og vederlagsfri træning efter Sundhedsloven § 140a.
Børneterapeuterne har en stor samarbejdsflade på tværs i organisationen og bliver brugt og værdsat af de øvrige tværfaglige samarbejdspartnere.
I Nyborg Kommune arbejder alle ansatte i organisationen ud fra samme kerneopgave. Kerneopgaven beskriver den værdi, som vores ydelser skal skabe hos borgeren. Vi er særligt opmærksomme på, at ydelsen med fordel kan løses på tværs af forskellige fagområder.
Børneterapien er en del af Sundhedstjenesten i Nyborg Kommune. Sundhedstjenesten er en tværfaglig gruppe bestående af børnefysioterapeuter og -ergoterapeuter, sundhedsplejersker, sekretær samt husassistent. Sundhedstjenesten er organiseret under afdelingen Social og Familie.
Yderligere information:
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og principperne for lokal løndannelse. Vi gør opmærksom på, at der indhentes børneattest og straffeattest skal forevises inden ansættelse.
For yderligere oplysninger om stillingen kan du kontakte leder af Sundhedstjenesten Lone Langkjær på tlf. 6137 1868, fysioterapeut Kamilla Krarup på tlf. 5159 9171 eller fysioterapeut Sanne Lindenborg på tlf. 5159 9167.
Ansøgningsfrist 19. februar 2024
Vi forventer at afholde samtaler 26. februar 2024
Tiltrædelse 1. april 2024
Nyborg Kommune har indført røgfri arbejdstid. Politikken gælder alle ansatte og betyder, at det ikke er muligt at ryge i arbejdstiden. Rygepolitikken skal sikre, at alle ansatte i Nyborg Kommune kan færdes i et røgfrit arbejdsmiljø.
Du søger jobbet ved at trykke på knappen "Send ansøgning/Søg jobbet". Du udfylder den formular, der kommer frem. Her skal du også vedhæfte din ansøgning og CV.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=36d3f436)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Nyborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
(8-35 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Nyborg Kommune - Sundhedstjenesten, Provst Hjortsvej, 5800 Nyborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 19-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5986164