BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Hos Freebee A/S søger vi stabile og engagerede produktionsmedarbejdere til fuldtid på fast eftermiddagshold til vores produktion i Nyborg.
Din primære opgave er at sikre driften af vores produktionsanlæg.
Arbejdet foregår som teamarbejde og tilrettelægges sammen med vores driftschef og dine kommende kollegaer i produktionen, administrationen og på lageret.
De daglige arbejdsopgaver omfatter blandt andet:
- Betjening af sigte-, formalings- og pakkeanlæg
- Håndtering af prøveudtagning og partikelanalyser
- Generelle og forefaldende vedligeholdelsesopgaver på anlæggene og i produktionen i øvrigt
- Rengøring af anlægget og produktionslokaler
Arbejdstiderne på eftermiddagshold er følgende:
- Mandag-torsdag kl. 14:45-23:15
- Fredag kl. 12:45-19:15
Om dig
Måske har du erfaring fra en anden produktionsvirksomhed, måske planlægger du et sabbatår eller du ønsker at skifte retning i dit arbejdsliv. Det er ikke afgørende for os – din viden, dit drive og din positive indstilling er langt vigtigere.
Vi ser gerne, at du:
- Er ansvarsbevidst, kvalitetsbevidst og selvstændig
- Trives godt i et uformelt miljø, hvor der træffes hurtige beslutninger
- Er stabil og møder til tiden og er fleksibel i forhold til opgaver
- Har erfaring med pasning af produktionsanlæg eller interesse i det
- Har truckcertifikat
Freebee A/S har eksisteret siden 2006. Vi distribuerer forskellige råvarer, såsom kryolit, saltflux, kaliumaluminiumfluorid m.m. til Europa, Fjernøsten, Mellemøsten, og Amerika.
Vi har 3 år i træk modtaget den højeste kreditværdighedsklassifikation, og i 2016, 2018, 2019, 2020, 2021 og 2022 blev vi tildelt Børsen Gazelle. Vores kunder kender os som en professionel virksomhed, der giver god og seriøs rådgivning, har et højt serviceniveau, og leverer produkter i høj kvalitet.
Vi er omkring 30 ansatte fordelt på produktion, lager, vedligehold og administration. Vi har en flad organisationsstruktur, hvor der kan tages hurtige beslutninger, og hvor kommunikationen er åben. Vi udvider og udvikler vores forretning løbende, og lægger stor vægt på at opnå vores mål gennem gensidig respekt og ærlighed. Som ansat i Freebee A/S er du med i et team af dygtige og engagerede medarbejdere, som hver især bidrager til virksomhedens fortsatte succes.
Freebee A/S er en ikke-ryger virksomhed.
Interesseret?
Send ansøgning og CV mærket ”Produktion” til human@freebee.dk.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte os mandag-torsdag på tlf.: 81104123.
Ansøgningsfrist d. 31. januar. Tiltrædelse efter aftale. Vi glæder os til at høre fra dig.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Nyborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
FREEBEE A/S, Romsøvej, 5800 Nyborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 31-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5973917