Forskningsassistent til REHPA

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

... til forsknings- og dokumentationsopgaver inden for rehabilitering og palliation ved livstruende sygdom

REHPA søger en kollega med sundheds- eller samfundsfaglig baggrund, som kan bidrage til at løse videncenterets forsknings- og dokumentationsopgaver. Du skal som minimum være på kandidatniveau, enten nyuddannet eller med et par års erfaring. Brænder du for at samle og skabe viden og er du optaget af en tæt kobling mellem forskning og praksis, så er REHPA det rette sted, hvor du gennem relevante kompetencer og erfaringer kan bidrage aktivt til at drive REHPAs mange opgaver fremad.

Om stillingen
Stillingen bidrager til, at REHPAs forskellige forsknings-, udviklings-, dokumentations- og rekvirerede opgaver løses med høj kvalitet.

Som forskningsassistent er dine hovedopgaver:

  • Litteratursøgning og -gennemgang, dokumentanalyse
  • Udarbejdelse af spørgeskemaer
  • Skrive protokoller, ansøgninger og artikler
  • Dataindsamling og -analyse
  • Løsning af rekvirerede opgaver, fx evalueringer og analyser
  • Skriftlig formidling af fx kortlægninger, registeranalyser
  • Administrative og praktiske opgaver knyttet til forskning og forskningsgruppe
Vi forventer, at du har:

  • Sundheds- eller samfundsvidenskabelig uddannelse på kandidat- eller masterniveau
  • Gode dansk- og engelskkundskaber i skrift og tale
Vi ser gerne at du har erfaring med og/eller interesse for:

  • Indsamling af kvalitative og/eller kvantitative data, registerdata
  • Dataanalyse
  • Litteratursøgning og -gennemgang, udarbejdelse af reviews
  • Skriftlig formidling af forskningsbaseret viden
  • Projektledelse/-styring
  • Indsigt i sundhedsvæsenet og forskningsområdet
  • Kendskab til eller interesse for rehabilitering og palliation ved livstruende sygdom
Det er afgørende, at du kan arbejde selvstændigt. For at lykkes kræver det gehør, fleksibilitet og løbende, tydelig forventningsafstemning. Du trives med varierede opgaver, hvor fællesnævneren er ordenssans, systematik, analyse af og overblik over processer og helheder såvel som detaljer. Vi ønsker os en kollega, der samarbejder konstruktivt, er hjælpsom og omgængelig og bidrager til et godt kollegaskab og arbejdsmiljø.

Vi tilbyder
Vi tilbyder et job med rig mulighed for udvikling i forhold til både forskning og vidensformidling. Opgaverne er afvekslende og udføres i samarbejde med gode kolleger i et tværfagligt miljø. Vi har en uhøjtidelig omgangstone, samtidig med at vi sætter det professionelle niveau højt.

Organisatorisk vil du være tilknyttet REHPAs forskergruppe og ansættelsesmæssigt referere til videncenterchef, som er lederen af denne. Fagligt vil du referere til REHPAs forskningsleder.

Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er tidsbegrænset og rammesat til 37 timer pr. uge i 24 måneder med mulighed for forlængelse. Tiltrædelse 1. januar 2024 eller efter aftale.
Du har primært tjenestested hos REHPA i Nyborg, Aarhus eller Aalborg. Ved primært tjenestested i Aarhus får du sekundært tjenestested ved REHPA i Nyborg med evt. fremmøde i Nyborg efter aftale.
Stillingen aflønnes efter gældende overenskomst på området og er omfattet af lokal løndannelse. Det betyder, at der ved samtalen skal drøftes gensidige forventninger til lønniveau. Såfremt du ikke allerede er ansat i Region Syddanmark, vil der være en prøvetid på tre måneder.

Ansøgningsfrist og samtaler
Ansøgningsfrist: 05-11-2023
Vi forventer at holde samtaler den 13-11-2022 i Nyborg.
Ansøgningen vedlægges CV, uddannelsesbevis og gerne dokumentation fra lignende stilling.

Yderligere oplysninger
Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte videncenterchef Ane Bonnerup Vind på telefon 21 46 23 90 eller forskningsleder, professor Mette Raunkiær på telefon 29 21 22 31.

Om os
REHPA, Videncenter for Rehabilitering og Palliation arbejder for at samle, skabe og dele viden om rehabilitering og palliation til livstruede syge - og for koordinering mellem de to felter gennem hele sygdomsforløb. Målsætningen er, at vores indsatser bidrager til udvikling af fagfelterne, og at de derigennem vil gøre en positiv forskel for mennesker berørt af livstruende sygdom. Det gør vi som medarbejdere drevet af et højt fagligt engagement, empati og professionalisme og i samarbejde med relevante fagligheder og aktører på området.

En del af REHPAs forskningsaktiviteter gennemføres i vores forskningsklinik i Nyborg. Her modtager vi deltagere fra hele landet på internatophold. De bagvedliggende protokoller rekrutterer fortrinsvis mennesker med kræft og hjertesygdomme. Men andre livstruende sygdomme og tilstande kan forekomme.

REHPA er administrativt forankret ved OUH, Region Syddanmark og tilknyttet Syddansk Universitet som forskningsenhed ved Klinisk Institut. Vi har hovedadresse på OUH – Nyborg Sygehus og kontorfaciliteter i København, Aalborg, Århus og Holbæk.

Læs mere på www.rehpa.dk.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Nyborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Tidsbegrænset ansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Odense Universitets Hospital, J.B. Winsløws Vej, 5000 Odense C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 05-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5923251

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet