Fleksibel og løsningsorienteret jurist eller landinspektør til Teknik, Miljø og Erhverv

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Teknik, Miljø og Erhverv søger en jurist eller landinspektør, der skal være en del af Erhverv, Vækst og Sekretariat, som består af en leder, en chefkonsulent og syv administrative medarbejdere. 

Som medarbejder vil dine opgaver primært være:

  • Juridisk rådgivning og vejledning af kollegaer i Teknik, Miljø og Erhverv.
  • Juridisk bistand og behandling inden for køb og salg af fast ejendom fx ekspropriation, lejeaftaler, købskontrakter mm.
  • Juridisk bistand til sagsbehandler på fagområdet inden for bygge-, klima-, miljø-, natur-, plan- og vejområderne. Samt sager i relation til plan-, natur- og vandløbslovgivningen.
  • Understøtte Teknik, Miljø og Erhvervs udvalgsbetjening af Teknik- og Miljøudvalget, Erhvervs- og udviklingsudvalget og Klima- og Naturudvalget.
  • Kvalitetssikring i relation til forvaltningsloven, offentlighedsloven og kommunalfuldmagten, herunder aktindsigter.
  • Formidling af komplekst juridisk stof på en let forståelig måde til medarbejdere, ledelse og politikere.
  • Juridisk bistand til håndtering af matrikulære sager.
  • Internt sagsansvar i forhold til eventuelle rets- og voldgiftssager.

Vi har følgende forventninger til dine kompetencer:

  • Gerne erfaring fra tidligere lignende ansættelse, gerne fra en politisk styret organisation.
  • Trives i rollen som juridiske rådgiver.
  • Er fleksibel, løsningsorienteret og ikke bange for at kaste dig over nye opgaver.
  • Kvalitetsbevidst og grundig med et solidt overblik – selv med mange bolde i luften.
  • Lyst til dialog med borgere og virksomheder.
  • Gode kommunikationsevner både skriftligt og mundtligt.
  • Godt humør og humoristisk sans.

Vi tilbyder dig:

  • Et udfordrende og afvekslende job med gode muligheder for faglig og personlig udvikling.
  • En arbejdsplads med højt faglig niveau og et godt arbejdsmiljø.
  • At blive en del af Teknik, Miljø og Erhverv, hvor vi har en uhøjtidelig og forpligtende tilgang til at samarbejde med hinanden.
  • Et selvstændigt og ansvarsfuldt job.
  • Et uformelt arbejdsmiljø, hvor ærlighed, åbenhed og læring har en stor betydning for arbejdspladsen. 
  • Nyborg Kommune kan tilbyde administrative medarbejdere fleksibel fredag. Denne fleksible ordning indebærer, at der som udgangspunkt vil være mulighed for at placere sin arbejdstid på ugens første fire dage og dermed skabe en 4 dages arbejdsuge. 

Vi glæder os til at høre fra dig!

Yderligere information:
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og principperne for lokal løndannelse. Vi gør opmærksom på, at der skal forevises straffeattest inden ansættelse.

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chef for Teknik, Miljø og Erhverv Jacob Juhl Harberg på tlf. 2138 8238.

Ansøgningsfrist 25. februar 2024
Ansættelsessamtaler forventes gennemført 7. marts 2024 
Tiltrædelse snarest muligt eller 1. april 2024

Nyborg Kommune har indført røgfri arbejdstid. Politikken gælder alle ansatte og betyder, at det ikke er muligt at ryge i arbejdstiden. Rygepolitikken skal sikre, at alle ansatte i Nyborg Kommune kan færdes i et røgfrit arbejdsmiljø.

Du søger jobbet ved at trykke på knappen "Send ansøgning/Søg jobbet". Du udfylder den formular, der kommer frem. Her skal du også vedhæfte din ansøgning og CV.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=64b3e710)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Nyborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Nyborg Kommune - Teknik, Miljø og Erhverv, Nørrevoldgade, 5800 Nyborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 25-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5983240

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet