Retten i Svendborg har i fredags dømt fire mænd i en sag om en groft gaderøveri, der fandt sted i centrum af Svendborg i begyndelse af året.
De fire dømte er mellem 19-21 år og er alle dømt for simpel vold. Tre af mændene er ydermere dømt for røveri og røveri i forening.
Den forurettede er en 28-årig mand, der blev forfulgt fra Klosterplads via Møllergade til Gerritsgade, hvor han blev væltet omkuld og overfaldet med slag og spark. I forbindelse med overfaldet blev han frarøvet en dyr jakke og andre personlige ejendele.
Sagen er efterforsket af det lokale politi i Svendborg, og det var bl.a. via tæt samarbejde med lokale dørmænd og ved brug af tryghedsskabende overvågning og butiksovervågning, at det lykkedes politiet at identificere de fire gerningsmænd. Tre blev anholdt ved en koordineret aktion i slutningen af februar, mens den fjerde meldte sig selv kort efter. Alle fire blev indledningsvis varetægtsfængslet; én blev senere løsladt. Alle fire blev tiltalt.
De dømte er:
En 21-årig mand fra Svendborg Kommune er idømt 10 mdr. fængsel for simpel vold
En 19-årig mand fra Svendborg Kommune er idømt 6 mdr. fængsel for simpel vold, røveri og røveri forening
En 19-årig mand fra Nyborg Kommune er idømt 8 mdr. fængsel for simpel vold, røveri og røveri forening
En 21-årig mand fra Rødovre Kommune er idømt 1 års fængsel for simpel vold, røveri og røveri forening
De forskellige domme skyldes individuelle forhold. Alle dommene er ubetingede. Alle fire dømte har udbedt sig betænkningstid.