Finance Business Controller med fokus på IT- og dataoptimering i værdikæden.

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger en IT- og dataorienteret Finance Business Controller med lyst og evner til at udvikle og drive rapportering og optimering i krydsfeltet mellem økonomi, systemer og forretning. Du skal agere bredt i hele værdikæden, bl.a. med at øge og forankre IT- og dataanvendelse samt optimere processer og systemer.


Baggrund
Efter en succesfuld turnaround står Tenax Sild A/S nu i en spændende fase med fokus på vækst, optimering og udvikling af forretningspotentialet både i Danmark og på eksportmarkederne. Et centralt element heri er den interne optimering af processer og rapportering samt en stærkere integration af IT- og dataanvendelse i hele organisationen.

Som en central drivkraft for dette søges en alsidig, ambitiøs og IT-stærk controller, som motiveres af at skabe forandringer og forbedringer på tværs af hele organisationen samt arbejde tæt sammen med ledelsen om at realisere en ambitiøs strategi over de kommende år.

Tenax Sild A/S er den største og førende leverandør af sild til både detailhandel og foodservice i Danmark. Virksomheden har samtidig en betydelig eksport. Udover et omfattende sortiment af brands og produkter baseret på sild, producerer Tenax også en række fiskespecialiteter. Hovedsædet og produktionen ligger i Nyborg, og der er et produktionssite i Aalbæk i Nordjylland.

Læs mere om virksomheden på tenax.dk


Stillingen
I en nyoprettet stilling som Finance Business Controller bliver du drivkraften i at udvikle og styrke data- og IT-baserede processer og arbejdsgange med fokus på at skabe stærkere forretningsmæssig indsigt i hele værdikæden samt levere hurtigere, skarpere og mere tilgængelig rapportering til relevante beslutningstagere.

Der er implementeret Business Central og Power BI, og du bliver en nøglespiller i at sikre udvikling, øget anvendelse og maksimal integration af disse systemer. Du får reference til virksomhedens CEO og indgår i en økonomifunktion med 5 medarbejdere.

Du kommer til at agere på tværs af hele organisationen og skal både samarbejde med den kommercielle organisation, finans og supply chain, da ét af dine succeskriterier er at medvirke til at øge gennemsigtigheden på tværs af forretningsenhederne og skabe større sammenhæng og dataudveksling mellem de enkelte led i værdikæden.

Dine primære opgaver bliver:

  • Udvikle, drive og optimere grundlaget for månedlig opfølgning på salg og operationer mv.
  • Udvikle og implementere KPI-dashboards samt andre relevante rapporter og analyser i Power BI mv.
  • Medvirke til end-to-end profitabilitetsanalyser for kunder og på produkter/kategorier.
  • Samarbejde med Finance om udvikling af modeller til bl.a. budgetter, forecasts og andre finansielle rapporteringsmodeller.
  • Medvirke til at tracke og analysere finansielle og operationelle målepunkter bl.a. med henblik på at evaluere performance.
  • Udvikle organisationens anvendelse af BC og Power BI bl.a. via tilgængelige modeller og ved at synliggøre værdien af øget dataanvendelse.

Dit primære arbejdssted vil være hovedkontoret i Nyborg.


Kandidaten
Vi lægger større vægt på din "toolbox" end på dine konkrete erfaringer som controller - blot du har lysten og evnerne til at medvirke til at skabe forandring og udvikling på tværs af forretningen. Det er samtidig vigtigt, at du er ambitiøs både hvad angår kvaliteten af dit arbejde og meget gerne også for din egen karriere og udvikling.

Konkret ser vi gerne, at du har:

  • Erfaring fra lignende stilling - helst i en produktionsvirksomhed - eller har relevant forretningsindsigt fra revision.
  • Stærke analytiske færdigheder og evnen til at transformere data og analyser til handlingsrettede indsigter.
  • Godt greb om rapportering især ift. den kommercielle del af forretningen.
  • Erfaring med Business Central, Excel og Power BI, herunder opsætning af rapporter i Power BI.
  • Forretningsindsigt og naturlig interesse i at forstå og agere i hele værdikæden.
  • Relevant uddannelsesmæssig baggrund inden for økonomi/regnskab.

For dig som person lægger vi vægt på, at du er:

  • Grundig, analytisk og detaljeorienteret samt har evnen til at overskue, håndtere og visualisere kompleks data.
  • Selvstændig, initiativrig og ambitiøs af natur.
  • Løsningsorienteret og proaktiv ift. de projekter og opgaver, som du er ansvarlig for at drive.
  • Imødekommende, kommunikerende og bidrager positivt til kultur og stemning i organisationen.

Du skal kunne trives i et miljø, hvor en del er under opbygning, og hvor du selv skal være med til at bygge det fundament, som fremtidens vækst baseres på. Derfor er det vigtigt, at du møder udfordringer med et konstruktivt og løsningsorienteret mindset, ligesom du medvirker til at skabe et positivt arbejdsmiljø præget af dialog og samarbejde.


Øvrige forhold
Fast løn på konkurrencedygtigt niveau + pension, sundhedssikring og IT.
Bopæl i rimelig køreafstand til hovedsædet i Nyborg.


CV / ansøgning
Af hensyn til beskyttelse af persondata bedes du sikre, at de dokumenter, du fremsender ifm. din ansøgning, ikke indeholder følsomme persondata som f.eks. dit CPR-nummer eller oplysninger om helbredsforhold, etnisk baggrund, politisk eller religiøs overbevisning, seksuelle forhold mv.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Nyborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

ConfidenceSearch, Helgavej, 5230 Odense M

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 29-07-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6061439

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet