Faglig pædagogisk ledere til at stå i spidsen for den faglige kvalitet på Skærehaven

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Kan du lede, så det løfter den faglige kvalitet på det specialiserede socialområde? Er du enig i, at ledelse lykkes bedst, når lederen er tæt på medarbejderne i hverdagen, går i dialog men samtidig sætter tydelig retning? Så har vi måske den rigtige stilling til dig som faglig leder på Skærehaven.

Ansættelsen af en faglig leder på Skærehaven er en del af en større proces på Region Syddanmarks socialområde, hvor vi opprioriterer faglig ledelse tæt på medarbejderne. Flere tilbud er derfor lige nu ved at rekruttere faglige ledere, og du vil dermed få ligestillede kollegaer, som du kan sparre og vidensdele med om ledelsesopgaven og arbejdet på socialområdet.

På Region Syddanmarks socialområde tilbyder vi pladser til borgere med komplekse sociale problemstillinger. Kompleksiteten stiger og vi har brug for en dygtig faglig leder der – sammen med vores afdelingsleder – kan sikre løbende udvikling og tilpasning til det, den enkelte borger har brug for.

Om Skærehaven

Der bor 16 voksne borgere med betydelig og varig nedsat funktionsevne. Fælles for Skærehavens målgruppe er, at borgerne ligger inden for autismespektrum, har kompleks og udadrettet adfærd, der kan vise sig på forskellig vis. Alle borgere har brug for omfattende støtte til alle hverdagens gøremål/aktiviteter. Vi er et tværfaglig team bestående af 60 medarbejdere som brænder for opgaven og som yder en målrettet helhedsorienteret indsats. Vi arbejder tværfaglig med et KRAP-teoretisk afsæt. Vores praksis afspejler ressourcefokuseret og anerkendende tilgang. Trivsel, professionelt samarbejde og velfunderet faglighed vægtes højt og er i kontinuerligt udvikling, det samme er kvaliteten i vores socialfaglige indsats og vi har brug for faglige ledere som tager ansvar og går forrest.

Din nye rolle

Som faglig leder forventes du at ”gå foran” og være opdateret på ny faglig viden i forhold til vores målgruppe. Du skal være velfunderet i vores teoretiske og metodiske afsæt, som du kan bruge konstruktivt og aktivt understøttende i samspil med såvel medarbejdere som borgere. Vi lægger vægt på, at du:

  • har relevant uddannelse og solid erfaring med målgruppens problematikker
  • sikkert kan påtage dig fagligt ledelsesansvar
  • er velfunderet i din faglighed og er fagligt nysgerrig
  • har stærke kompetencer til at arbejde og lede tværfagligt samarbejde
  • kan træffe selvstændige beslutninger inden for de aftalte rammer


Som faglig leder skal du sammen med afdelingslederen videreudvikle det stærke faglige fundament, vi står på og sikre, at alle arbejder ud fra dette. Det kræver en dialogbaseret tilgang, hvor du i dagligdagen er tæt på medarbejderne, men samtidig kan sætte tydelig retning og formidle de forventninger, der er til opgaveløsningen.

På Skærehaven er arbejdsmiljø og trivsel et fælles ansvar. Du skal derfor kunne bidrage til en arbejdsplads med høj trivsel og bringe eventuelle opmærksomhedspunkter videre til afdelingslederen, der har personaleledelsen på Skærehaven.

Af arbejdsopgaver kan blandt andet nævnes:

  • Faglig koordinering og sparring med medarbejderne i forhold til udarbejdelse af delmål ud fra §141 bestillinger, borgerbeskrivelser og dokumentation generelt, vi arbejder i KMD Nexus system.
  • Opfølgning med team og kontaktpædagoger i forhold til mål, delmål og indsatser
  • Arrangere og deltage i møder med kommuner, relevante samarbejdsmøder og koordineringsmøder, herunder referatskrivning.
  • Kvalitetssikring og udvikling af dokumentation og indsatser, herunder kvalitetsstandarder og inden gældende lovgivning.
  • Indsigt og forståelse for takster som er grundlaget for den indsats, den enkelte borger modtager
  • Forestå og afholde teammøder herunder træffe de faglige ledelsesmæssige beslutninger det kræver.
  • Afholde personalemøder i afdelingslederens fravær
  • Arbejdstidsplanlægning, grundplaner og lønindberetning i Hosinfo
  • Sundhedsplaner og indgående kendskab til medicinhåndtering og regler herfor
  • Indgå i det borgerrelaterede arbejde og arbejde en weekend om måneden
Din person

Vi lægger særligt vægt på, at du kan inspirere medarbejderne fagligt og udviklingsmæssigt, herunder skabe følgeskab og motivation for faglig udvikling. Derudover er det vigtigt for os, at du har gode samarbejdsevner, at du kan arbejde struktureret og har et godt overblik. Du skal søge denne stilling, hvis du:

  • har lyst til at stå i spidsen for den faglige udvikling og komme til at lykkes med at videreudvikle den specialiserede faglighed, vi allerede står på
  • vil være en del af et ledelsesteam med en afdelingsleder der vægter dialog, fagligt fokus på kerneopgaven og ordentlighed
  • ønsker en dagligdag i tæt samarbejde med fagligt dygtige og engagerede medarbejdere, der hver dag gør en forskel på det specialiserede socialområde
Vi sørger for den bedste start for dig med en grundig introduktion og rig mulighed for sparring. Der vil endvidere løbende blive afholdt en række fælles uddannelsesforløb mm. for kredsen af de ca. 15 faglige ledere i centret.

Løn- og ansættelsesvilkår

Som faglig leder vil du komme til at arbejde på forskellige tidspunkter, så der er nærværende ledelse på forskellige tidspunkter af døgnet på Skærehaven. Den konkrete tilrettelæggelse vil være fleksibel og ske i dialog med afdelingsleder Jeanette Nørregaard, som du kommer til at referere til.

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Stillingen ønskes besat fra 1. januar 2024

Du er meget velkommen til at tage kontakt til afdelingsleder Jeanette Nørregaard tlf. 29428576 hvis du ønsker at høre mere om stillingen.

Din ansøgning

Send din ansøgning senest d. 14. november 2023. Første runde ansættelsessamtaler forventes afholdes d. 20. november 2023 og anden runde samtaler d. 23. november 2023.

Vi ser frem til at læse din ansøgning.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Nyborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Handicapcenter Fyn - Skærehaven, Strandalleen -134, 5800 Nyborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 14-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5930505

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet