BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Kan du lede, så det løfter den faglige kvalitet på det specialiserede socialområde? Er du enig i, at ledelse lykkes bedst, når lederen er tæt på medarbejderne i hverdagen, går i dialog men samtidig sætter tydelig retning? Så har vi måske den rigtige stilling til dig som faglig leder her i Hus 21.
På Region Syddanmarks socialområde tilbyder vi pladser til borgere med komplekse sociale problemstillinger. Kompleksiteten stiger og vi har brug for en dygtig faglig leder der – sammen med vores afdelingsleder – kan sikre løbende udvikling og tilpasning til det, den enkelte borger har brug for.
Grejsdalen 21 er et specialiseret tilbud til voksne mennesker med betydelig og varig funktionsnedsættelse, flere af vores borgere har Downs syndrom og er derfor i risikogruppen for at udvikle demens. Fælles for vores borgere er at de har brug for støtte og verbal guidning i forhold til deres sociale, følelsesmæssige og adfærdsmæssige udvikling i hverdagen. Størstedelen af vores beboere har brug for støtte omkring plejesituationer, mens nogle er mere selvhjulpne. Vi arbejder ud fra en rehabiliterende tilgang med at støtte den enkelte borger i at udnytte egne potentialer, så de bliver i stand til at leve et så selvstændigt liv som muligt.
Din nye rolle
Som faglig leder forventes du at ”gå foran” og være opsøgende på ny faglig viden i forhold til vores målgruppe. Du skal være velfunderet i vores teoretiske og metodiske afsæt, som du kan bruge konstruktivt og aktivt understøttende i samspil med såvel medarbejdere som borgere. Vi lægger vægt på, at du:
- Har relevant uddannelse og gerne erfaring inden for det specialiserede område
- Kan påtage dig fagligt ledelsesansvar
- Velfunderet i din faglighed og er fagligt nysgerrig
- Har stærke kompetencer til at arbejde og lede tværfagligt samarbejde
- Kan træffe selvstændige beslutninger inden for de aftalte rammer
- Kan bruge KRAP som en pædagogisk tilgang/værktøj
- Har mod til at udfordre praksis
Som faglig leder skal du sammen med afdelingslederen videreudvikle det stærke faglige fundament, vi står på og sikre, at alle arbejder ud fra dette. Det kræver en dialogbaseret tilgang, hvor du i dagligdagen er tæt på medarbejderne, men samtidig kan sætte tydelig retning og formidle de forventninger, der er til opgaveløsningen.
Nogen af dine arbejdsopgaver:
- Frontløber i forhold til fagligt overblik og den faglige retning
- Faglig koordinering og sparring med medarbejdere i henhold til udarbejdelse af delmål ud fra § 141 bestillinger, kommunikationspas, borgerbeskrivelser m.m. - Vi brug KMD Nexus system.
- Forestå og afholde teammøder med de to teams i huset.
- Pædagogisk arbejde med borgerne.
- Løbende kontakt til sagsbehandler.
- Arrangerer og deltagelse i statusmøder samt andre relevante samarbejdsmøder og referent ved disse møder.
- Kvalitetssikring og udvikling af vores faglighed og dokumentation- og målarbejde og have blik for implementeringsdelen.
- Indsigt i og forståelse for takster, som er grundlag for indsatsen hos borgerne herunder sparring med personalet, i forhold til udarbejdelse af timeberegning.
- Forestå afholdelse af personalemøder, status- og/eller takstforhandlingsmøder i lederens fravær.
- Bedrive nærledelse i dagligdagen
Din person
Vi lægger særligt vægt på, at du kan inspirere medarbejderne fagligt og udviklingsmæssigt, herunder skabe følgeskab og motivation for faglig udvikling. Derudover er det vigtigt for os, at du har gode samarbejdsevner, at du kan arbejde struktureret og har et godt overblik. Du skal søge denne stilling, hvis du:
- Har lyst til at stå i spidsen for den faglige udvikling og komme til at lykkes med at videreudvikle den specialiserede faglighed, vi allerede står på
- Vil være en del af et ledelsesteam med en afdelingsleder der vægter en inddragende og
anerkendende tilgang, der gennem dialog bidrager til at fremme vilkårene for både kvalitet og udvikling, på det pædagog faglige område. - Ønsker en dagligdag i tæt samarbejde med fagligt dygtige og engagerede medarbejdere, der hver dag gør en forskel på det specialiserede socialområde
- Kan stå inden for værdier i Social kapital
- Lære 8 borger at kende og indstillet på at få indkøring på dem.
Vi vil forsøge, at lave den bedste start for dig med en grundig introduktion og mulighed for sparring. Der vil endvidere løbende blive afholdt en række fælles uddannelsesforløb mm. for kredsen af de ca. 15 faglige ledere i centret.
Løn- og ansættelsesvilkår
Som faglig leder vil du komme til at arbejde på forskellige tidspunkter samt hver tredje weekend, så der er nærværende ledelse på forskellige tidspunkter af døgnet. Den konkrete tilrettelæggelse vil være fleksibel og ske i dialog med afdelingsleder Ulrich Hermansen.
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst med SL.
Stillingen ønskes besat snarest.
Du er meget velkommen til at tage kontakt til afdelingsleder Ulrich Hermansen tlf.nr. 20271526, hvis du ønsker at høre mere om stillingen.
Din ansøgning
Send din ansøgning senest torsdag den 21.11. 2024. Første runde ansættelsessamtaler afholdes tirsdag d. 26.11.2024 om formiddagen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Nyborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Grejsdalen, Grejsdalen, 5800 Nyborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 21-11-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6140842