Faglig koordinator søges til Myndighed Børn og Unge i Nyborg Kommune

dato

Vil du være med til at gøre en forskel for børn, unge og deres familier og trives du med at arbejde sammen med dygtige, sjove og engagerede kollegaer? Har du solid faglig erfaring og brænder for at sikre høj kvalitet i myndighedsarbejdet? Så er vores nyoprettede stilling som faglig koordinator i Myndighed Børn og Myndighed Unge og Børnehandicap noget for dig!

Om os
Myndighed Børn og Myndighed Unge og Børnehandicap er forankret i Familieafdelingen, som udgør den ene halvdel af Myndighedsområdet i Social og Familie. Familieafdelingen består af Myndighed Børn og Myndighed Unge og Børnehandicap. Den anden halvdel er det specialiserede voksenområde. I Familieafdelingen er der ansat 35 dygtige medarbejdere bl.a. socialrådgivere, familieplejekonsulenter og ergoterapeuter samt to afdelingsledere. Den samlede Myndighedsafdeling består af en områdeleder for både børne- og voksenmyndighed samt tre afdelingsledere. 

Om stillingen
Du vil skulle være faglig koordinator for Børneteamet (0-14 år) som består af 16 rådgivere og studentermedhjælpere og af Ungeteamet (15-23 år) som består af 7 rådgivere.

Du vil referere til afdelingslederne i Myndighed Børn og Myndighed Unge og Børnehandicap. Dine opgaver vil være forskellige og alsidige. 

Dine opgaver vil blandt andet være:

  • Yde sparring og faglig vejledning til rådgiverne.
  • Sikre ensartethed og kvalitet i sagsbehandlingen.
  • Understøttelse og implementering af lovændringer og nye arbejdsgange.
  • Bidrage til kompetenceudvikling af medarbejdere.
  • Deltage i tværfaglige samarbejder og dialog med eksterne aktører.
  • Udføre ledelsestilsyn og sagsgennemgange i samarbejde med afdelingslederne.
  • Understøttelse af sagsbehandlingen i særligt komplekse sager.

Vi søger dig som:

  • Har en relevant socialfaglig uddannelse, fx som socialrådgiver og gerne med erfaring fra en lignende stilling som faglig koordinator eller faglig konsulent.
  • Du er stærk i lovfortolkning og ved, hvordan du holder dig opdateret på praksis.
  • Har erfaring med at udarbejde indstillinger til behandling i børne- og ungeudvalg og Ungdomskriminalitetsnævnet. 
  • Har styr på dine socialfaglige teorier og tilgange.
  • Er stæk i koordinering, struktur og faglig sparring.
  • Er god til samarbejde og har en åben og anerkendende tilgang.
  • Kan understøtte rådgiverne i de svære samtaler med børn og deres familier.
  • Du søger aktivt det tværfaglige samarbejde og tænker i helheder, da vi ikke kan løse opgaverne alene.
  • Du kan stå fast under forandringer og er fleksibel i forhold til, hvilke opgaver, der lander på dit bord.

Vi tilbyder:

  • Mulighed for faglig og personlig udvikling samt indflydelse på afdelingens udvikling.
  • Godt arbejdsmiljø og gode kollegaer med humor og omsorg.
  • Bred faglig sparring i hverdagen.
  • Fleksibel fredag og flextid.
  • Løbende kurser og kompetenceløft.

Yderligere information:
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og principperne for lokal løndannelse. Vi gør opmærksom på, at der indhentes offentlig straffeattest og børneattest inden ansættelse. 

Har du spørgsmål vedrørende stillingen er du velkommen til at kontakte leder af Myndighed Børn, Tanja Koch på tlf.: 6333 7172 eller leder af Myndighed Unge og Børnehandicap, Anni Vexø på tlf.: 6333 8165. 

Ansøgningsfrist 16. februar 2025
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 7-8 
Tiltrædelse 1. april 2025

Nyborg Kommune har indført røgfri arbejdstid. Politikken gælder alle ansatte og betyder, at det ikke er muligt at ryge i arbejdstiden. Rygepolitikken skal sikre, at alle ansatte i Nyborg Kommune kan færdes i et røgfrit arbejdsmiljø.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=41e753ca)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Nyborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Nyborg Kommune - Myndighed Børn, Ringvej, 5800 Nyborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 16-02-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/acf1d8f0-1b5f-4eff-9c39-10f3150de316

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet