Entrepriseleder til spændende asfaltprojekter hos Munck Asfalt a/s i Nord- og Østjylland

dato

Har du erfaring med entreprisestyring og trives du med ansvar for kvalitet, økonomi og koordinering? Så har vi måske stillingen til dig!

Bliv en del af Munck Asfalt a/s
Munck Asfalt a/s er en succesfuld og landsdækkende entreprenørvirksomhed, som udfører asfaltbelægninger på alt fra større motorveje, broer og lufthavne til cykelstier, P-pladser og køretekniske anlæg. Vi både producere, udlægger og rådgiver om asfalt, som leveres fra vores fem asfaltværker. Vi bidrager aktivt til den grønne omstilling og har bl.a. stort fokus på at begrænse forbruget af energi og ressourcer i vores produktion, ligesom vi tilbyder belægninger med et højt indhold af genbrugsmaterialer.

Helt konkret bliver du en del af vores afdeling for større anlægs- og motorvejsprojekter, med din daglige gang og kontorplads på projekter primært i Øst- og Nordjylland.

Din rolle
Som entrepriseleder har du i et tæt samarbejde med projektlederen ansvaret for at styre entrepriser fra start til slut – herunder planlægning, økonomi og kvalitetssikring. Du får en central rolle i samarbejdet med både kunder, formænd og øvrige samarbejdspartnere.

Dine ansvarsområder – og opgaver der lander på dit bord
• Styring af entrepriser i samarbejde med projektlederen
• Opsøgende salgsarbejde og kundepleje efter aftale med ledelsen
• Udarbejdelse af priskalkulationer, tilbud og jobbeskrivelser
• Planlægning, oprettelse og afslutning af entrepriser
• Sikre overholdelse af kvalitets-, miljø- og arbejdsmiljøpolitikker
• Optimering af økonomi og ressourceforbrug i entrepriser
• Fakturering, debitoropfølgning og korrekt registrering af overenskomster

Vi søger en entrepriseleder, der
• Uddannet bygningskonstruktør eller ingeniør
• Har erfaring med entreprisestyring – gerne fra asfaltbranchen
• Er struktureret og stærk i planlægning, koordinering og økonomistyring
• Kan drive salgsarbejde og opbygge stærke kunderelationer
• Tænker helhedsorienteret og samarbejder godt på tværs af organisationen
• Er handlekraftig, løsningsorienteret og kommunikerer klart

Vi tilbyder
• En central rolle i en succesfuld virksomhed
• Stort ansvar og frihed i spændende projekter
• Mulighed for faglig og personlig udvikling
• Attraktive ansættelsesvilkår inkl. pensions- og sundhedsordning
• En uformel kultur med stærkt sammenhold og humor


Lyder det som noget for dig?
For yderligere information, kontrakt venligst afdelingschef Ryan Melbye Knudsen tlf. 2266 7425 eller rmk@munck.dk eller send en SMS og vi ringer dig op.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning via linket ”send ansøgning” til højre. Ansættelse: snarest muligt – vi indkalder løbende til samtaler.


INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Nyborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Munck Asfalt - Toftegårdsvej, Toftegårdsvej, 5800 Nyborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 07-05-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/13e847a6-d9d1-4afd-81dd-a98488d1fdd0

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet
Boliger til salg i Nyborg

FÅ TRE GRATIS SALGSVURDERINGER AF DIN BOLIG

FÅ TRE GRATIS SALGSVURDERINGER

Adresse
Dine oplysninger deles med op til tre lokale ejendomsmæglere, som efterfølgende vil kontakte dig vedr. salgsvurdering.