BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du stå i spidsen for at videreudvikle et center med en årlig omsætning på ca. 300 mio. kr.
Et center der med højt specialiserede sociale ydelser skaber værdi for mennesker med betydelige funktionsnedsættelser? Vil du sikre en arbejdsplads med høj faglighed og trivsel, som har et tæt og velfungerende samarbejde med borgere, pårørende og ikke mindst kommunerne?
Handicapcenter Fyn - en del af Region Syddanmarks socialområde
Handicapcenter Fyn er en del af Region Syddanmarks socialområde. Handicapcenter Fyn tilbyder bo-, aktivitets- og samværstilbud til borgere med betydelig og varig funktionsnedsættelse. Tilbuddene er målrettet mennesker med udviklingshæmning, autisme, hjerneskader, epilepsi eller andre varige lidelser såsom Prader Willi, Rett, Angel Mann og andre syndromer. Centret leverer en tværfaglig specialiseret indsats i forhold til de forskellige diagnoser.
Centret er beliggende på flere matrikler i Nyborg, Odense og Kerteminde. Centeret lægger vægt på omsorg og indflydelse på eget liv. Der arbejdes ud fra en rehabiliterende tilgang, der sikrer udvikling af de ressourcer borgerne har.
Stabil drift og strategisk udvikling
På Handicapcenter Fyn er der igennem de senere år løbende sket en udvikling i efterspørgslen til mere og mere komplekse tilbud og ydelser. Eksempelvis er antallet af medarbejdere som følge heraf steget fra knap 500 medarbejdere for tre år siden til nu knap 600 medarbejdere. Der er altså tale om et center i vækst, der har brug for en centerchef, der kan holde overblik, sætte retning og være visionær på centerets vegne.
Udviklingen af centeret skal gå hånd i hånd med en stabil og økonomisk sikker drift. Begge dele kan kun lykkes med en centerchef, der er relationel stærk, og som prioriterer det gode samarbejde og samspil med vicecenterchefen og de 17 afdelingsledere på centeret.
Handicapcenter Fyn er et af 5 centre i Region Syddanmark. Som centerchef bliver du en del af den samlede socialledelse, hvor du i samarbejde med de øvrige centerchefer og socialdirektøren sætter den overordnede ramme for udviklingen af området.
Du skal kunne se potentialerne i tværgående samarbejde og være motiveret for at arbejde med den fælles strategiske udvikling af Region Syddanmarks socialområde.
En stærk leder, som kan lytte, skabe ro og sætte retning
Som centerchef forventer vi, at du kan sætte retning og stå i spidsen for at gennemføre større udviklings- og omstillingsprocesser. I en rivende udvikling af den faglige opgave og samarbejdet på tværs af fagligheder er der brug for en centerchef, der kan navigere i krydspres og som kan skabe ro for sig selv og andre.
Du skal videreudvikle en kultur, hvor værdierne er i højsædet, og hvor alle bidrager og yder en indsats med fokus på den enkelte borger. For at lykkes er det nødvendigt, at du kan skabe følgeskab og fremdrift, men også at du kan trives i processer, der tager tid og kræver, at du er vedholdende.
Du skal være dygtig til at kommunikere og skabe tillidsfulde relationer. Det er afgørende for de mange vigtige samarbejdsrelationer, du får som centerchef. Det gælder på Handicapcenter Fyn men også i samarbejdet med den øvrige socialledelse, hvor vi gensidigt drøfter og udfordrer hinandens måde at gøre tingene på for sammen at kunne løfte socialområdet til et endnu højere niveau.
Derudover skal du vægte stærke relationer til øvrige samarbejdspartnere, såsom kommuner, faglige organisationer, pårørende, sygehuse og uddannelsesinstitutioner.
Din profil
Vi forventer, at du har solid ledelseserfaring fra det offentlige med ledelse af ledere – gerne fra et velfærdsområde, samt at du kan dokumentere resultater herfra.
Du har en lang videregående uddannelse på kandidat-/master-niveau. eller en mellemlang videregåede uddannelse med efterfølgende master el. lign. (pædagog, sygeplejerske, ol.)
Vil du vide mere?
Du kan læse mere om Handicapcentret her: https://handicapcenterfyn.dk/ og om regionens socialområde her: https://regionsyddanmark.dk/social
Endelig er du velkommen til at kontakte socialdirektør Christian Schacht-Magnussen på tlf. 2054 0002, hvis du har spørgsmål til stillingen.
Sådan søger du
Send din ansøgning sammen med relevante bilag ved at bruge knappen ”Søg stillingen”. Ansøgningsfristen er mandag d. 6. november 2023.
Vi forventer at holde 1. samtalerunde i trekantsområdet d. 10. november og 2. samtalerunde d. 21. november. Vi vil anvende tests som en del af rekrutteringsforløbet.
Ansættelsesbetingelser
Løn- og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst. Vi ønsker stillingen besat den 1. januar 2024.
Om os
Region Syddanmark driver 5 sociale centre med en række forskellige tilbud til borgere med specialiserede behov. Centrene tilbyder fleksible, tilpassede løsninger, som er målrettet den enkelte borgers behov. Socialområdet har et årligt budget på ca. 850 mio. kr. og beskæftiger ca. 1.500 medarbejdere.
Et af de sociale centre er Handicapcenter Fyn, der har 172 boliger og 78 fuldtidspladser i aktivitets- og samværstilbud. De fleste pladser er til voksne og, en mindre del til børn og unge. Boligerne og aktivitets- og samværstilbud er fordelt på 11 enheder, en i Odense, en i Kerteminde og ni i Nyborg. Centret har et årligt budget på ca. 300 mio. kr. og har 17 afdelingsledere og ca. 600 medarbejdere.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Nyborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Handicapcenter Fyn - Engbo Nyborg, Skaboeshusevej , 5800 Nyborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 06-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5928261