Bliv UU-vejleder og gør en forskel for unges uddannelses- og jobvalg i Nyborg Kommune

dato

KUI i Nyborg Kommune er et tværfagligt samarbejde, hvor vejledningsindsatsen organisatorisk er placeret i Jobcentret i et meget tæt samarbejde og koordinering med skoleafdelingen og socialafdelingen. UU vejledningen består af 4 UU-vejledere. 

I Nyborg Kommune har vi i den samlede kommunale ungeindsats, herunder udskolingen i folkeskolen, et fælles ansvar i at styrke de unge i deres uddannelses- og jobvalg. Det er vigtigt, at alle unge i grundskolen bliver klar til uddannelse og job og forberedt til at træffe kvalificerede valg herom, så alle unge lykkes i overgangen til voksenlivet. Den unge skal gennem læring, vejledning og oplevelser blive i stand til at træffe et kvalificeret valg om uddannelse og job. 

De unge har forskellige udgangspunkter og forudsætninger for at træffe et valg. Det er afgørende, at skole, ungdomsuddannelse og erhvervsliv arbejder sammen om at give de unge de bedste forudsætninger for at træffe gode valg. Vores overbevisning er, at der er en positiv destination for alle. For de fleste er det åbenlyst og med mange muligheder, for andre er det mere komplekst og med færre muligheder. Uanset er det vores opgave som fagprofessionelle at gøre, hvad vi kan for at understøtte deres vej mod et selvstændigt liv med job og uddannelse. 

Vi tror på, at job er en vigtig vej til uddannelse, derfor er fritidsjob også et af vores fokusområder.

 Dine primære arbejdsopgaver vil være: 

  • Vejledning af unge op til 25 år om valg af uddannelse og erhverv. 
  • Skolevejledning – tilmelding til introkursus, brobygning, erhvervskendskab, etablere praktik, forældresamarbejde, afvikle uddannelsesmesse, afklare og tilbyde supplerende vejledning etc. 
  • Udforme målgruppevurderinger og uddannelsesplaner i samarbejde med den unge, samt opfølgning på at planerne følges og eventuelt skal justeres. 
  • Være personen med overblikket og løsningsmuligheder i et tværfagligt samarbejde med både interne og eksterne aktører i og udenfor organisationen. 
  • Vejledning til job – kortlægning af uddannelsesvejen til konkrete jobs.

 Vi lægger vægt på, at du: 

  • Vil de unge – også når vejen er en smule snoet og måske kræver en særlig vedholdenhed.
  • Brænder for og har stor interesse for arbejdet med udskolingselever og unge. 
  • Har relevant uddannelse og baggrund. Har erfaring med erhvervs- og uddannelsesvejledning samt kendskab til lovgivning på området. 
  • Skal have afsluttet vejlederuddannelsen eller har ønske om at gennemføre uddannelsen.
  • Har kendskab til specialområdet og vejledning af elever og unge med særlige behov. 
  • Har gode kommunikative evner, kan håndtere IT og kan afrapportere skriftligt på en professionel måde. 
  • Har kendskab til skoleområdet og gerne erfaring med udskoling/overgange. 
  • Kan facilitere både individuelle vejledningsforløb samt forløb for klasser og/eller grupper. 
  • Kan deltage i og afholde møder for større grupper (eks. forældremøder). 
  • Er god til at samarbejde på tværs af fagligheder – du kan se muligheder, hvor ingen andre kan. 
  • Er fleksibel og meget selvstændig i forhold til arbejdets tilrettelæggelse.
  • Kan bevare hovedet koldt i pressede situationer.
  • Kan lide at arbejde i en afdeling, hvor der forventes synlige resultater af din og dine kollegaers indsats. 
  • Har kørekort og egen bil til rådighed. 

Vi tilbyder: 

  • Et spændende og meningsfyldt arbejdsområde, hvor du vil mærke, at du gør en forskel.
  • En moderne og dynamisk arbejdsplads med dygtige og engagerede kollegaer, som alle vil det bedste for de unge. 
  • En åben og uformel omgangsform og kort vej til beslutninger.
  • Mulighed for at byde ind med nye idéer og projekter. 
  • Omsorgsfulde kollegaer, der har fokus på trivsel og social kapital. 

Yderligere information: 
Stillingen er 37 timer om ugen. 

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og principperne for lokal løndannelse.
Vi gør opmærksom på, at der indhentes offentlig straffeattest og børneattest inden ansættelse. 

Såfremt du ønsker yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte arbejdsmarked- og borgerservicechef Merete Gommesen på tlf.: 6333 7147 eller UU-vejleder Henrik Christensen på tlf.: 2488 5653.

Ansøgningsfrist 11. december 2024 
Ansættelsessamtaler forventes afholdt 17. december 2024 
Der vi indgå løsning af en case i forbindelse med samtalen. 
Tiltrædelse 1. februar eller snarest muligt derefter 

Nyborg Kommune har indført røgfri arbejdstid. Politikken gælder alle ansatte og betyder, at det ikke er muligt at ryge i arbejdstiden. Rygepolitikken skal sikre, at alle ansatte i Nyborg Kommune kan færdes i et røgfrit arbejdsmiljø. 


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=9b7ae29d)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Nyborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Nyborg Kommune - Ungeindsats, Ringvej, 5800 Nyborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 11-12-2024;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6154051

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet