Vi søger en dedikeret og faglig stærk sygeplejerske til Grejsdalen 23, som har lyst til at gøre en forskel for mennesker med komplekse behov og som trives i et tæt, tværfagligt fællesskab, hvor din faglighed bliver set og værdsat. Grejsdalen 23 er et §108 bosted for voksne, med væsentlig psykisk og fysisk funktionsnedsættelse.
Stillingen
Vi søger en sygeplejerske til en stilling på 32-37 timer om ugen, med opstart snarest muligt. Arbejdstiden ligger på hverdage mandag til fredag, primært i dagtimerne mellem kl. 6 og 15. Der kan dog forekomme enkelte aftenvagter – her er vi fleksible og tager gerne en snak med dig om arbejdstilrettelæggelsen, før du beslutter dig.
Hos os får du ikke bare et job – du bliver en vigtig medspiller i en helhedsorienteret indsats
Som sygeplejerske hos os bliver du retningsgivende for den sundhedsfaglige indsats. Du får en central rolle i at sikre kvalitet, struktur og sammenhæng i plejen, som bæger præg af både somatiske og psykiatriske problemstillinger – og du bliver en del af et hus, hvor der ikke er tale om, hvorvidt det er den sundhedsfaglige eller socialfaglige indsats der er vigtigst, men hvor vi omfavner at sundhed er en MEDspiller i det pædagogiske arbejde og omvendt.
Vi tror nemlig ikke på enten-eller, men på både-og.
Her er, hvad du kan glæde dig til:
- Høj faglighed og stærkt fælleskab – du bliver en del af et engageret og tværfagligt team med bl.a. pædagoger, social- og sundhedsassistent, social- og sundhedshjælpere, ergoterapeut, fysioterapeut og omsorgsmedhjælpere.
- Tæt samarbejde med faglig leder og afdelingsleder – både din faglige leder (med socialpædagogisk baggrund) og nærmeste leder (ergoterapeut) er fysisk til stede i huset og prioriterer sparring, udvikling og faglighed.
- Indflydelse på struktur og arbejdsgange – Vi skaber rammerne sammen, og dine input er vigtige.
- Faglig fordybelse – Der afsættes tid til dine sundhedsfaglige opgaver.
- Plads til initiativ og idéer – Vi drømmer bl.a. om en løbende sundhedsfaglig ”mini-konference”, og du kan være med til at forme det.
Din rolle
Som sygeplejerske hos os bliver du det sundhedsfaglige kompas. Du vil:
- Sikre styrelsens målepunkter.
- Varetage både grundlæggende og komplekse sygeplejeopgaver.
- Have ansvar for både stabile og ustabile forløb.
- Udarbejde lokale instrukser og borgernære vejledninger.
- Skabe overblik og sikre opfølgning på borgernes sundhed.
- Samarbejde tæt med det socialfaglige personale i det daglige.
- Være en del af det sygeplejefaglige netværk i Handicapcenter Fyn.
Hvem er borgerne?
Vi er et specialiseret botilbud med plads til 8 voksne borgere med betydelige fysiske og psykiske funktionsnedsættelser. De er kendetegnet ved at have komplekse sundhedsbehov. Flere har ikke et verbalt sprog – men de aflæser stemninger og kropssprog med stor præcision.
Derfor handler vores arbejde lige så meget om tilstedeværelse og relation. Vi arbejder med struktur, forudsigelighed og langvarige relationer – og din ro, tålmodighed og nervesystem bliver en vigtig del af indsatsen.
Der indgår personlig pleje ved alle borgerne. Flere af dem er kørestolsbruger i forskellig grad. Der kan forekomme udad reagerende adfærd, men dette er ikke på daglig basis.
Vi håber, du er…
- Klar på en omskiftelig og alsidig hverdag.
- Ansvarsbevidst og systematisk.
- Nysgerrig og initiativrig.
- Humoristisk og hjertevarm – vi griner nemlig sammen i Grejsdalen 23.
- Kan arbejde selvstændigt, men kan også være en del af et stærkt vi.
- Ser værdien i den helhedsorienteret tilgang og ønsker at bidrage til denne.
En lille hilsen fra medarbejder:
”Jeg synes at det der kendetegner os godt er, at vi er en kollegial gruppe, som yder omsorg for hinanden. Der er en lyst til at vi hjælper hinanden og vi er en virkelig alsidig gruppe. Det betyder noget for os, hvordan hinanden har det”.
En lille hilsen fra lederen:
”Vi tror på, at stærk tværfaglighed kræver stærk monofaglighed. Derfor får du både tid og rum til at dyrke dit fag – og et team, der ser dig og gerne vil lære med dig. Du bliver ikke bare en del af driften, men en del af en retning”.
Hvornår kan jeg starte?
- Du skal have sendt din ansøgning senest d. 16. maj 2025. Vi afholder samtaler onsdag d. 21. maj 2025.
- Opstart hurtigst muligt.
- Du vil få mulighed for at komme med i vores personaleforening og vi har sundhedsordning for alle medarbejdere i Handicapcenter Fyn, som Grejsdalen 23 er en del af.
- Sidder du tilbage med spørgsmål, så kontakt gerne afdelingsleder Sara Junker på 81 74 01 50
- Vi indhenter offentlig straffeattest, der går 10 år tilbage.
- Vi glæder os til at høre fra dig.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Nyborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Grejsdalen, Grejsdalen, 5800 Nyborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 16-05-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/503b1426-e073-4cbe-8b87-16cdd79c25c1