Bliv sygeplejerske i Nyborg Kommune og bidrag til innovativ sundhedspleje i Distrikt Svanedam Øst

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Drømmer du om at arbejde på en spændende arbejdsplads med dygtige kollegaer, der sammen har fokus på høj trivsel i et godt arbejdsmiljø – så har du nu muligheden. 

Sygeplejerskerne i Nyborg Kommune er rykket ud i distrikterne for at opnå en større tværfaglighed mellem de forskellige faggrupper og sikre en højere grad af kontinuitet for borgerne. Derfor søger vi sygeplejersker til Distrikt Svanedam Øst, der vil være med til at udvikle og styrke den sygeplejefaglige indsats både i vores distrikt og i kommunen generelt.  

Vi søger

  • Sygeplejerske til primært dagvagt med weekendarbejde, som udgangspunkt hver 4. weekend.
  • Stillingen er som udgangspunkt på fuld tid. 
  • Stillingen ønskes besat snarest muligt eller fra 1. december 2024.

Du skal vælge os, fordi:

  • Vi giver individuel oplæring og introduktion.
  • Vi arbejder i faste tværfaglige teams, hvor flere faggrupper er samlet under samme tag. Du vil indgå i tværfaglige møder, hvor du, med dine kollegaer og tværfaglige samarbejdspartnere, kan drøfte faglige problemstillinger.
  • Vi er en dynamisk arbejdsplads med et forpligtende fællesskab, hvor der er fokus på kompetencer og ansvar. 
  • Vi er en innovativ arbejdsplads, hvor vi fx arbejder med velfærdsteknologiske løsninger.
  • Vi har en attraktiv lønmodel, hvor du kan se frem til individuelt tilrettelagt kompetenceudvikling.
  • Vi vægter sammenholdet i medarbejdergruppen højt, og vi hjælper hinanden alt det, vi kan, både fagligt og kollegialt. Der er mulighed for sociale aktiviteter, og i hverdagen sætter vi pris på et godt grin.
  • Du får engagerede kollegaer, og en tilgængelig ledelse, som både prioriterer drift og udvikling.
  • Du får medindflydelse på den daglige planlægning samt vagtplan.
  • Du får personlig iPad/telefon.
  • Vi stiller bil/elcykel til rådighed.

Vi forventer, at du

  • Er uddannet sygeplejerske. 
  • Indgår i udviklingen af det nære sundhedsvæsen, hvor flere opgaver skal håndteres tæt på borgeren. 
  • Ønsker at give borgerne et værdigt og meningsfuldt liv i alle livets faser. 
  • Koordinerer og skaber sammenhæng i den helhedsorienterede pleje. 
  • Kan tage udgangspunkt i borgerens ressourcer og tænker rehabilitering ind som en daglig og faglig del af samarbejdet med borgere og pårørende. 
  • Trives med den tætte borgerkontakt og udviser faglig stolthed i din opgaveløsning, kommunikation og relationer med borgere og pårørende. 
  • Involverer og samarbejder med borgere, pårørende og øvrige samarbejdspartnere.
  • Bevarer overblikket i pressede situationer, og hjælper samt støtter dine kollegaer i dagligdagen. 
  • Deltager i, og skaber læring gennem faglig sparring og kompetenceudvikling for bl.a. social- og sundhedshjælpere og -assistenter. 
  • Overdrager sundhedslovsopgaver til relevante faggrupper, så borgeren oplever den bedst mulige sammenhæng og kvalitet i plejen. 
  • Er god til at kommunikere, dokumentere og har IT-færdigheder i din hverdag til planlægning og dokumentation. 
  • Har kørekort.
  • Er fleksibel, imødekommende og vil bidrage til vores kollegiale fællesskab. 
  • Har god energi og ønsker at udvikle dig fagligt.

Arbejdet som primærsygeplejerske:
Sygeplejerskerne i Nyborg Kommune yder sygepleje til kommunens borgere. I aften- og nattetimerne servicerer vi indenfor sundhedslovsydelser og akutte opgaver, dette også på plejehjem og Jernbanebo, som er et sted for aflastning og korttidspladser for bl.a. hjemtagne borgere fra sygehus.

Kommunen har eget akutteam samt sygeplejersker med særlige kompetencer indenfor bl.a. sår, palliation, diabetes, inkontinens, KOL og hygiejne. Derudover er vi uddannelsessted for sygeplejestuderende. 

Arbejdet indeholder bl.a. opgave indenfor:

  • Koordinering af indsatser hos borgeren
  • Kemo/Smertepumper
  • VAC-behandling
  • Psykiske problemstillinger
  • Sondeernæring
  • Sårpleje
  • Palliation
  • Medicinhåndtering
  • IV behandling
  • KOL

Om Distrikt Svanedam Øst: 
Distrikt Svanedam Øst er et af fem distrikter i Nyborg Kommune, og vi har ca. 310 borgere tilknyttet. Vores distrikt er placeret i Nyborg by, og vi er ca. 55 engagerede medarbejdere. Vores distrikt består af følgende faggrupper: sygeplejersker, ergoterapeut, farmakonom, social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere og ufaglærte. 
Vi varetager sundhedsfaglige opgaver, pleje, omsorg og praktisk hjælp til borgerne med tilknytning til distriktet. Vi har fokus på pleje, omsorg og rehabilitering ud fra den enkelte borgers ønsker og behov samt med respekt for den måde, borgeren har levet sit liv på.

Vi har en attraktiv arbejdsplads med et gensidigt arbejdsfællesskab, hvor vi hjælper og støtter hinanden. Faglighed, trivsel og et godt arbejdsmiljø er en høj prioritet.

Sygeplejerskerne er ansat under ledelse i distriktet. Der sikres monofagligheden på tværs af alle distrikterne bl.a. via "Faglig Forum", hvor der er intern eller ekstern undervisning og vedligeholdelsesuddannelse indenfor interesseområder.

Distrikt Svanedam Øst er en del af afdelingen Sundhed og Ældre, hvor vi arbejder ud fra kerneopgaven "Sammen med borgeren skaber vi mulighed for et sundt, aktivt og værdigt liv" i tæt samarbejde med pårørende og tværfaglige samarbejdspartnere og arbejder med udgangspunkt i værdierne. Du kan læse mere om vores arbejde med Ældrepolitikken her

Har ovenstående skabt nysgerrighed? 

Så send os din ansøgning eller ring og få en uforpligtende snak med distriktsleder Helene eller assisterende distriktsleder Mette. Vi glæder os til at høre fra dig. 

Yderligere information: 
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og principperne for lokal løndannelse. Vi gør opmærksom på, at der indhentes offentlig straffeattest inden ansættelse.

Ansøgningsfrist 25. oktober 2024
Ansættelsessamtaler afholdes i uge 44  2024
Tiltrædelse snarest muligt eller fra 1. december 2024

Nyborg Kommune har indført røgfri arbejdstid. Politikken gælder alle ansatte og betyder, at det ikke er muligt at ryge i arbejdstiden. Rygepolitikken skal sikre, at alle ansatte i Nyborg Kommune kan færdes i et røgfrit arbejdsmiljø.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=7e1b6e10)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Nyborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Nyborg Kommune - Hjemmepleje Distrikt Svanedam Øst, Bredahlsgade, 5800 Nyborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 25-10-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6127388

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet