Bliv specialunderviser for voksne med kognitive udfordringer i Nyborg Kommune

dato

Vil du undervise mennesker med forskellige former for vanskeligheder og være med i front, når det gælder specialundervisning for voksne? Vil du være med til at øge målgruppernes forudsætninger for større tilknytning til både arbejdsmarkedet og til samfundet generelt? Vil du også gerne arbejde sammen med dedikerede og dygtige lærerkolleger, så send os en ansøgning, hvori du gør rede for dine kompetencer, din erfaring og din motivation.

Du har mulighed for at blive en del af en rummelig VSU, med et aktivt og motiverende undervisningsmiljø i et forpligtende fællesskab.                                                                                                                                                I VSU tilbyder vi undervisning for mennesker med psykiske og/eller fysiske vanskeligheder. Vi arbejder ud fra den recovery orienterede tankegang, hvor der er fokus på, hvordan borgeren kan udføre hverdagsaktiviteter og deltage i samfundslivet på trods af deres vanskeligheder. Vi arbejder med kompenserende strategier, som tager udgangspunkt i den enkeltes forudsætninger og livssituation. Desuden har undervisningen også til formål at sætte fokus på borgerens personlige, sociale, faglige, uddannelses- og jobmæssige kompetencer.

Borgere, som undervises i VSU, har alle til fælles, at de lever med kognitive vanskeligheder f.eks. grundet erhvervet hjerneskader, hjernerystelser, fatique, angst, stress, depression, ADHD/ADD, autisme m.m.

Vi drømmer om en kommende kollega, som kender til specialundervisning for voksne. Har du kreative evner og erfaring med autisme vil dette være en fordel.

VSU-teamet består pt. af en special lærer og en neuropædagog, som varetager undervisningen for ca. 50-60 borgere i løbet af ugen.

VSU er en del af SAJL, der er organiseret under Social og Familie i Nyborg Kommune.

Udover VSU består SAJL af den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse (STU), beskyttet beskæftigelse (§103), aktivitets- og samværstilbud (§104), samt et kollegie (§ 107) . Vi arbejder med at bringe vores unge og voksne tættere på job og uddannelse, og generelt understøtter vi dem i at blive mere aktive i samfundslivet.

Undervisningen foregår inden for rammerne af Lov om specialundervisning for voksne (lov nr. 658 af 3. juli 2000). Bekendtgørelse af lov om specialundervisning for voksne (retsinformation.dk)

Stillingen er fuld tid, hvor arbejdstiden og undervisningen er fordelt på hverdage med fast ugentlig undervisningstid og mødevirksomhed ifm. teamsamarbejde og afdelingsmøder samt fast fremmødetid i henhold til de lokalt aftalte arbejdstidsregler.

Hovedparten af undervisningen foregår på Ringvej 1 b, der er enkelte hold i lokaler på Vestervold, som er byens frivilligcenter.

Du skal kunne genkende dig selv i følgende stikord:

  • Læreruddannet – gerne med specialundervisningserfaring i forhold til unge og voksne med forskellige former for vanskeligheder ex. unge og voksne med angst, sindslidelser, autismespektrumforstyrrelser, generelle indlæringsvanskeligheder og sent erhvervet hjerneskade.
  • Dygtig til relationsarbejde.
  • God til at motivere unge og voksne med forskellige vanskeligheder.
  • Initiativrig og ansvarsbevidst.
  • Engageret og energisk.
  • Holdspiller med respekt og talent for teamsamarbejde.
  • Høj faglighed og kvalitetsbevidsthed.
  • Fleksibilitet og selvstændighed.
  • Tage aktivt del i udviklings- og forandringsprocesser.

Vi tilbyder:

  • En organisation der er villig til hurtigt at forandre sig i takt med de behov, der opstår.
  • Et spændende og udviklingsorienteret specialundervisningsmiljø.
  • Gode muligheder for selv at udvikle og være med til at præge og have indflydelse på egne såvel som teamets opgaver.
  • Et attraktivt undervisningscenter med ansvarlighed, åbenhed og tillid, hvor kursisterne er i centrum.

Yderligere Information:
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og principperne for lokal løndannelse. Vi gør opmærksom på, at der indhentes offentlig straffeattest inden ansættelse.

Ved spørgsmål til stillingen kan afdelingsleder Dorthe Mona Hansen kontaktes på tlf.: 20461139 eller mail: dorh@nyborg.dk 

Ansøgningsfrist onsdag 19. marts 2025
Ansættelsessamtaler forventes afholdt 27. marts 2025 kl. 12.30-17.00
Tiltrædelse 1. maj 2025 

Nyborg Kommune har indført røgfri arbejdstid. Politikken gælder alle ansatte og betyder, at det ikke er muligt at ryge i arbejdstiden. Rygepolitikken skal sikre, at alle ansatte i Nyborg Kommune kan færdes i et røgfrit arbejdsmiljø.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=7af28345)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Nyborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Nyborg Kommune - SAJL, Alsvej, 5800 Nyborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-03-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/0c626467-b694-4e80-96d9-5bf8b1e2b108

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet