BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Nu har du en helt unik mulighed for at blive en del af medarbejdergruppen på de midlertidige pladser i Nyborg Kommunes nye sundhedshus.
Den 10. oktober 2024 får vi overdraget nøglerne til Sundhedshuset, og derfor er vi i fuld gang med samle medarbejdergruppen, der skal levere pleje og omsorg til borgerne på vores 20 nye midlertidige pladser.
De midlertidige pladser er et døgntilbud til borgere i Nyborg Kommune med behov for pleje, omsorg og rehabilitering, der ikke kan varetages i eget hjem. Målgruppen er primært ældre borgere, men kan også inkludere yngre borgere med neurologiske problemstillinger. Det overordnede formål er at hjælpe borgere tilbage til deres eget hjem, så selvhjulpne som muligt med højst mulig funktionsniveau og livskvalitet.
Som social- og sundhedsassistent i fast nattevagt bliver du en del af en tværfaglig medarbejdergruppe, der vægter fællesskab, kvalitet og udvikling højt. Du vil ligeledes skulle samarbejde med kollegaer i Nyborg Kommunes faste tværfaglige teams i form af udekørende nattevagt.
Vi søger:
- Social- og sundhedsassistenter til både dag- og aftenvagt med weekendvagt som udgangspunkt hver 3. uge i dagvagt og hver 2. uge i aftenvagt.
- Stillingerne er som udgangspunkt på fuldtid.
- Stillingerne ønskes besat fra 1. december 2024.
Vi søger dygtige social- og sundhedsassistenter, som sammen med den øvrige medarbejdergruppe, skal være med til at sikre den høje kvalitet i borgerforløbene samt sørge for, at vores borgere får en veltilrettelagt og hjertevarmende pleje og omsorg.
Du skal vælge os, fordi:
- Du bliver en del af en arbejdsplads, der vægter kvalitet og tværfagligt samarbejde højt.
- Du får mulighed for at være med i en aktiv hverdag, hvor vi bl.a. arbejder med helhedspleje og triagering.
- Vi er ved at bygge en arbejdsplads op, hvor trivsel, personlig og faglig udvikling samt medarbejder-indflydelse vil være i fokus.
- Vi vægter individuel oplæring og introduktion højt.
- Du bliver del af en medarbejdergruppe med engagerede kollegaer og en tilgængelig ledelse, som både prioriterer drift og udvikling.
Vi forventer, at du:
- Er uddannet social- og sundhedsassistent.
- Kan kommunikere anerkendende og indgå i en konstruktiv dialog med borgere, pårørende og samarbejdspartnere.
- Er fortrolig med IT og arbejder struktureret og systematisk med bl.a. dokumentation.
- Har en konstruktiv tilgang til udvikling, kan se tingene fra nye sider, og er god til at sætte handling bag dine ord og tanker.
- Er nysgerrig af natur og trives med ansvar og udviklingsopgaver.
Om arbejdspladsen:
Sundhedshuset er et spændende hus med mange forskellige aktiviteter og fagligheder. Sundhedshuset indeholder bl.a. sygeplejeklinik, akutsygeplejen, praktiserende læger, speciel-læger, sundhedstilbud og kommunens 20 midlertidige pladser.
Sundhedshusets 20 midlertidige pladser er døgndækket, og vores borgere kommer fra eget hjem eller direkte fra sygehuset. Borgerne er visiteret til et ophold, fordi de af en eller flere årsager ikke er klar til at komme hjem i eget hjem.
Medarbejdergruppen består af sygeplejersker, sosu-assistenter og sosu-hjælpere. I de enkelte borgerforløb arbejder vi tæt sammen med kommunens distrikter, plejehjem og genoptræning samt med sygehuset.
Vi arbejder hver dag efter vores kerneopgave: "SAMMEN med borgeren skaber vi mulighed for at sundt, aktivt og værdigt liv". Vores kerneopgave er det vigtigste afsæt for vores arbejde, og vi går ikke på kompromis med vores faglige ambitioner og drømme for vores fælles hus.
Yderligere information:
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst og principperne for lokal løndannelse. Vi gør opmærksom på, at der indhentes offentlig straffeattest inden ansættelse.
De midlertidige pladser er placeret i forlængelse af Sundhedshuset, tæt på tog- og busstation samt motorvejs til- og frakørsel.
Hvis du har spørgsmål til stillingen kan du kontakte assisterende distriktsleder Sophie Fraser-Jensen på tlf.: 9116 9240 eller leder Nanna Nygaard Kjær på tlf.: 2133 2646.
Ansøgningsfrist 23. oktober 2024
Ansættelsessamtaler afholdes 28. og 29. oktober 2024
Tiltrædelse 1. december 2024
Nyborg kommune har indført røgfri arbejdstid. Politikken gælder alle ansatte og betyder, at det ikke er muligt at ryge i arbejdstiden. Rygepolitikken skal sikre, at alle ansatte i Nyborg kommune kan færdes i et røgfrit miljø.
Vi glæder os til at høre mere fra dig!
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=561f4046)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Nyborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Nyborg Kommune - Sygeplejen, Svanedamsgade, 5800 Nyborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 23-10-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6128893