Bliv social- og sundhedsassistent i dynamisk team hos Distrikt Svanedam Vest i dagvagt

dato

Distrikt Svanedam Vest søger 2 social- og sundhedsassistenter til dagvagt og for nuværende med weekendvagt hver 3. weekend. Stilling er som udgangspunkt på fuldtid.

Vi er i proces med at skabe Tværfaglige Teams omkring vores borgere, hvor vi har ansat terapeut, farmakonom og sygeplejersker.

Brænder du for at skabe den bedste hverdag for vores borgere? Har du lyst til at udfordre dine kompetencer i praksis, samt gå lige så glad fra arbejde, som da du kom? Og trives du med udfordringer og udvikling? Så er det dig, vi søger.

I Sundhed og Ældre arbejder vi sammen om at løse kerneopgaven: SAMMEN med borgeren skaber vi mulighed for et sundt, aktivt og værdigt liv. 

Kerneopgaven er altid udgangspunktet for vores arbejde, og det skinner igennem, når vi løser vores opgaver, samarbejder og planlægger. Det er i arbejdsfællesskabet med udgangspunkt i kerneopgaven, vi finder de gode løsninger og gør hinanden gode – både fagligt og socialt. 

Du skal vælge os fordi:

  • Vi er en arbejdsplads, som rummer forskelligheder og er i konstant udvikling
  • Her er plads til grin og humor, her er "højt til loftet", og man bliver hørt, når man byder ind med forslag til forandringer
  • Dine fremtidige kollegaer er drevet med energi, og har fokus på faglighed og tværfaglighed
  • Du kan lide at arbejde målrettet med borgere og deres pårørende i centrum
  • Vi er en arbejdsplads, som forventer, du tager ansvar
  • Vi er en arbejdsplads som er i udvikling 
  • Vi giver grundig introduktion med mentor ordning 
  • Vi arbejder med digital genoptræning 
  • Der er køretid på listerne
  • Du kan få medindflydelse på din arbejdsdag
  • Vi forsøger at tage individuelle hensyn, så arbejdsliv og privatliv fungerer sammen
  • Du får personlig iPad/mobil til din rute
  • Der vil være løbende kompetenceudvikling gennem vores unikke kompetenceudvikling program med tilhørende lønmodel  
  • Vores Sundhedsklinikker bemandes hovedsageligt af social og sundhedsassistenter                                                                                                         

Vi ønsker, at du: 

  • Er uddannet social- og sundhedsassistent 
  • Vil bidrage til, at borgerne får et meningsfuldt hverdagsliv i alle livets faser
  • Kan se dig selv i vores 4 værdier: Omsorg, respekt, troværdighed og høj kvalitet i alt
  • Arbejder helhedsorienteret med blik for borgerens egne ressourcer og tænker rehabilitering ind som en daglig og faglig del af samarbejdet med borgere og pårørende
  • Er nysgerrig på, hvordan andre tilgår opgaverne samt møder vores borger/pårørende 
  • Vil være fleksibel, imødekommende og vil bidrage til vores kollegiale fællesskab
  • Vil være med på udvikling og aktiv deltagelse i processer, så vi i fællesskabet kan løfte opgaverne på et højt niveau til glæde for vores borgere

Om Distrikt Svanedam Vest

Distrikt Svanedam Vest er et af fem hjemmeplejedistrikter i Nyborg Kommune, og vi har ca. 385 borgere tilknyttet. Vores distrikt er placeret i Nyborg by, og vi er omkring 65 engagerede dagvagter og 14 nattevagter. Vores distrikt består af følgende faggrupper: sygeplejersker, terapeut, farmakonom, social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere og ufaglærte. 
Vi varetager sundhedsfaglige opgaver, pleje, omsorg og praktisk hjælp til borgerne med tilknytning til distriktet. Vi har fokus på pleje, omsorg og rehabilitering ud fra den enkelte borgers ønsker og behov, og har respekt for den måde borgeren har levet sit liv på.

Se videoen om, hvorfor du skal blive Mariannes nye kollega

Nyborg Kommune har forhandlet en forhåndsaftale med FOA. Denne forhåndsaftale er en historisk stor lønaftale, som skal være med til at: 

  • Sikre en værdig ældrepleje i Nyborg Kommune med et højt serviceniveau og borgertilfredshed. 
  • Løbende kompetenceudvikling af medarbejderne for at imødekomme fremtidens kerneopgave. 
  • Være en del af handlingsplanen for rekruttering og fastholdelse af medarbejdere på sundheds- og ældreområdet. 
  • Anerkende medarbejdernes store indsats. 

Vi glæder os til at møde dig.

For mere information om stillingen er du velkommen til at kontakte assisterende distriktsleder Martin Dam på tlf. 5115 2675 el. på mail mada@nyborg.dk.

Ansøgningsfrist tirsdag 25. februar 2025
Samtaler afholdes torsdag 27. februar 2025
Tiltrædelse snarest muligt eller fra 1. april 2025

Yderligere information
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst og principperne for lokal løndannelse. Vi gør opmærksom på, at der indhentes offentlig straffeattest inden ansættelse.

Nyborg Kommune har indført røgfri arbejdstid. Politikken gælder alle ansatte og betyder, at det ikke er muligt at ryge i arbejdstiden. Rygepolitikken skal sikre, at alle ansatte i Nyborg Kommune kan færdes i et røgfrit arbejdsmiljø.

 

 


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=271a52fb)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Nyborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Nyborg Kommune - Hjemmepleje Distrikt Svanedam Vest, Svanedamsgade, 5800 Nyborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 25-02-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/297d0618-8fd4-4b13-8605-2556186ef06c

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet