Bliv økonomimedarbejder og vær med til at udvikle økonomiområdet i Nyborg Kommune

dato

Vi søger en engageret økonomimedarbejder pr. 1. maj 2025. 

Regnskab og Finans hører under chefområdet Økonomi- og Digitalisering, der også omfatter Budget og Analyse, Lønadministration, Udbud og Indkøb samt IT og Digitalisering. 
Regnskab og Finans består af en leder og 7 medarbejdere, hvoraf du bliver den ene. 

Nyborg Kommune er en meget velfungerende kommune med styr på økonomien og en flad organisationsstruktur, hvor der en høj grad af trivsel blandt ledere og medarbejdere.

Så har du lyst til at være en del af holdet, hvor du kan være med til at udvikle økonomiområdet i Nyborg Kommune, ser vi frem til at høre fra dig. 

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. omfatte:

  • mellemkommunale betalinger og refusioner indenfor social voksenområde
  • mellemkommunale betalinger indenfor førtidspension, kontanthjælp og uddannelseshjælp m.v.
  • opgørelser og refusion vedrørende særligt dyre enkeltsager (SDE)
  • udsendelse af fakturaer i Prisme vedrørende egenbetalinger
  • kontering og bogføring i økonomisystemet Prisme
  • interne afregninger på tværs af organisationen
  • statusafstemninger 
  • aftenskoleundervisning, herunder afregning af tilskud, mellemkommunal refusion mv.
  • IT, herunder budgetopfølgning, fakturabehandling m.v.

Vi lægger vægt på, at du:

  • har en relevant uddannelse inden for regnskab og gerne indgående kendskab med ovenstående opgaver
  • har indgående kendskab til opgaverne i en central økonomifunktion
  • kendskab til økonomisystemet Prisme er en fordel
  • er vant til at arbejde med økonomisystemer og regneark mv. 
  • kan arbejde selvstændigt og målrettet med et godt overblik
  • er kvalitetsbevidst og arbejder systematisk, grundigt og effektivt
  • har humor og kan bidrag til det gode arbejdsmiljø
  • er engageret og fleksibel.

Ansættelse
Stillingen er på 37 timer ugentligt til besættelse senest den 1. maj 2025. 

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og principperne for lokal løndannelse. Vi gør opmærksom på, at der skal forevises straffeattest inden ansættelse.

Yderligere oplysninger
Fås på kommunens hjemmeside www.nyborg.dk eller ved henvendelse til leder af Regnskab og Finans Lone Junker Koch, tlf.: 6333 7703 eller pr. mail lokor@nyborg.dk.

Ansøgningsfrist 19. marts 2025
Ansættelsessamtaler forventes afholdt 24. marts 2025
Tiltrædelse senest 1. maj 2025

Nyborg Kommune har indført røgfri arbejdstid. Politikken gælder alle ansatte og betyder, at det ikke er muligt at ryge i arbejdstiden. Rygepolitikken skal sikre, at alle ansatte i Nyborg Kommune kan færdes i et røgfrit arbejdsmiljø.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=a34dfed2)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Nyborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Nyborg Kommune - Regnskab og Finans, Torvet, 5800 Nyborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-03-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/ddf41fb1-f50a-4c0c-9947-739cafbc8625

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet