Bliv kostskolemedarbejder på Nyborg Gymnasium: Skab trygge rammer for unge i et internationalt miljø

dato

Kan du lide at arbejde med unge mennesker, og har flair for det?

VI BRÆNDER FOR DE UNGE MENNESKER og ønsket om at lave god skole og kostskole.

Nyborg Gymnasiums kostskole søger en kostskolemedarbejder med en pædagogisk eller socialfaglig baggrund til kostskolens pædagogiske team. Der er tale om en fuldtidsstilling. På Nyborg gymnasiums kostskole søger vi en faglig stærk pædagogisk praktiker, som er drevet af at skabe de bedste rammer og vilkår for kostskolens virke, så kostskoleeleverne oplever en hverdag, hvor de kan udvikle sig fagligt, personligt og socialt. Hvor de oplever tryghed, tydelighed, samvær, god skolegang og sammenhæng i alt, hvad vi siger og gør.



Nyborg kostskole

Kostskolen er en vigtig del af Nyborg gymnasium og er et hjem væk hjemmefra for 190 af gymnasiets ca. 1400 elever. De unge mennesker, der bor på kostskolen, repræsenterer gymnasiets 7 forskellige uddannelser (IB, STX, HF, IB, HHX, EUX, EUD og 10. klasse). Kostskolens elever repræsenterer derudover alle verdenshjørner og kommer derfor med forskellige kulturelle baggrunde og ophav. Der kan være mange forskellige grunde til, at et ungt menneske søger om optagelse på vores kostskole, men for alle er det gældende at for at kunne bo på kostskolen, skal man kunne tage vare på sig selv og have en klar forståelse af, hvad det vil sige at indgå i et fællesskab. Frihed under ansvar, respekt for hinanden og fokus på fællesskabet er bærende værdier på kostskolen. Det skinner igennem i forhold til vores værdier og regler, samt vores måde at arbejde på.



Arbejdet på kostskolen

På kostskolen er vi et team på 8 personer, som repræsenterer forskellige faglige baggrunde og arbejder tæt sammen, men ofte hver for sig, da vi ofte kun ses én gang om ugen til teammøde. Når vi er på arbejde, er vi ofte alene eller max 2 på arbejde. Professionalisme, tillid, åbenhed og loyalitet er vigtigt i forhold til samarbejdet kollegaerne imellem samt i hele organisationen. Flertallet af kostskolens elever går på den internationale uddannelse IB (International Baccalaureate), så der stilles krav til medarbejdernes engelske kunnen i både skrift og tale. Med andre ord, du skal også kunne begå dig på engelsk og dermed kunne gøre brug af din faglighed på engelsk. Derfor søger vi en fagligt funderet, mentalt robust og relations stærk kollega – med lyst til at være en nærværende, tydelig og engageret voksen i et komplekst og internationalt ungdomsmiljø, hvor både praktisk og pædagogisk ansvar går hånd i hånd.



Vores forventninger til dig

  • At du har en pædagogisk eller socialfaglig baggrund.
  • At du kan stå på egne ben og håndtere, at du på nogle af vagterne er alene på arbejde med 190 unge mennesker.
  • At du har indlevelse. Kan genkende eller forestille dig, hvordan andre har det i en given situation.
  • Du har forståelse for, at alt inden for din radar er dit ansvar.
  • Du har sans for prioritering i en given situation og kan sætte grænser.
  • Du skal være omstillingsparat i forhold til de store linjer samt det daglige praktiske arbejde.
  • Du skal kunne arbejde selvstændigt, effektivt og havde gode samarbejdsevner.
  • Det er vigtigt, at du taler et sprog, som alle kan forstå, at du er en tydelig voksen over for de unge mennesker.
  • At du kan begå dig på engelsk, i både skrift og tale.
  • At du kan lide at jonglere med mange bolde på en gang og ikke har et problem med at se dig selv som en ’professionel pædagogisk vicevært’, der skal kunne håndtere alt fra en svær samtale til mange gøremål af praktisk karakter.
  • Du skal være klar på at gå meget, når du er på arbejde, da vi prioriterer at være opsøgende og ude blandt de unge mennesker, når vi er på arbejde.
  • Du skal kunne arbejde selvstændigt og kunne håndtere et arbejdsfelt med mange forskellige behov og holdninger.
  • Gerne havde erfaring med dokumentation, journalisering og underretning. Du skal kunne varetage systematisk sagsarbejde og administrative opgaver, både i forhold til elevsager, dagsrapporter mm.
  • Gerne erfaring i samarbejde og koordinering / kontakt med eksterne samarbejdspartnere, som kommunale sagsbehandlere.
  • Der er en klar forventning om, at du kan mentalisere, skabe psykologisk tryghed og evner konfliktvenlighed
  • At du udviser professionalisme. Kan sondre mellem det at være privat, personlig og professionelle.
  • At du har en solid pædagogisk / social faglighed og kan reflektere over egen praksis samt indgå i faglig sparring med dine kollegaer.
  • Du skal være villig til at indgå åbent og ærligt i supervision, hvor der også arbejdes med egen mentalisering og faglige / professionelle udfordringer.
  • Du skal have forståelse for og være god til at eksekvere relationel koordinering. Vi er afhængige af hinanden både internt i teamet og tværfagligt. Fælles mål samt konstruktiv og nysgerrig kommunikation er nogle af forudsætningerne for et effektivt samarbejde. Vi har alle et medansvar for trivslen i teamet.


Vi tilbyder

  • Et engageret team, hvor vi har det sjovt sammen og samtidig stiller høje krav til faglighed, ansvarlighed og professionalisme.
  • Et levende og dynamisk arbejdsmiljø, hvor struktur og variation går hånd i hånd.
  • En arbejdsplads i udvikling, hvor faglighed er i fokus, og initiativer er velkomne.
  • En central rolle i de unges liv, hvor du bliver en tydelig, gennemgående voksen for skolens 190 kostelever.
  • En fleksibel arbejdsplan, med vagter i dag-, eftermiddags- og aftentimer – både på hverdage og i weekender. Vagterne er fordelt forskelligt fra uge til uge, hvilket giver variation i arbejdstiden og fridage i løbet af en uge.
  • Mulighed for hjemmearbejde, når det gælder administrative opgaver. Arbejdstimer, som du selv kan være med til at planlægge.
  • Tæt teamsamarbejde og faglig sparring, bl.a. gennem ugentlige teammøder og månedlig supervision.
  • Fokus på din faglige og personlige udvikling – med mulighed for kurser, sparring med andre kostskoler og deltagelse i faglige netværk.
  • Et gennemsnitligt timetal på 42 timer om ugen, og vi følger skolens ferieplan – så du har fri i skoleferierne.
  • Et tæt samarbejde, som kræver fleksibilitet. Vi er et lille team, hvor samarbejde og fleksibilitet er afgørende. Vi hjælper hinanden og dækker ind ved sygdom og fravær – det er en naturlig del af hverdagen, og noget vi løfter i fællesskab.
Har du lyst til at blive en del af et arbejdsfællesskab, hvor relationer, faglighed og udvikling er i fokus – og hvor din indsats virkelig gør en forskel? Så glæder vi os til at høre fra dig!

Nærmere info

Vi kan klart anbefale, at du går ind på vores hjemmeside og får et nærmere indblik i en arbejdsdag på kostskolen samt tjekker vores hjemmeside ud for nærmere info om arbejdspladsen. Du kan læse mere om skolen og kostskolen på vores hjemmeside www.nyborg-gym.dk.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Kostskoleleder Betina H. Andersen (tlf. 30701807).

Ansøgning

Ud over ansøgningen bedes du vedhæfte dit CV, relevante eksamensbeviser, eventuelle anbefalinger og anden dokumentation, du finder væsentlig for ansøgningen. Hvis du er interesseret i at arbejde på Nyborg Gymnasiums kostskole, så søg stillingen ved at klikke på ”søg stillingen” nederst på siden og sørg for, at ansøgningen er os i hænde senest mandag d. 4. august kl. 8.00. Vi forventer at afholde samtaler i uge 34.

Ansættelse så hurtigt som muligt.

Aflønningen sker i henhold til organisationsaftale mellem Staten og relevant organisation

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Nyborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde aftenarbejde weekendarbejde skiftende arbejdstid

-Arbejdsgiver:

Nyborg Gymnasium, Skolebakken , 5800 Nyborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 04-08-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/48b2d871-3e74-4c25-81d1-7acd46bc8815

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet