Vi søger en kirkegårdsleder til Nyborg Kirkegårde pr. 1. april 2026 eller efter aftale.
Kirkegårdslederen har det daglige ansvar for økonomien og driften af Nyborg Kirkegårde, herunder ledelsesansvaret for ca. 13 medarbejdere - gartnere, elev samt to administrative medarbejder.
Nyborg Menighedsråd har indgået samarbejdsaftaler med menighedsrådene i Ørbæk, Refsvindinge og Frørup/Tårup samt Langå, Øksendrup og Svindinge omkring drift og administration af kirkegårdene i disse sogne. I forbindelse med de nuværende og eventuelt fremtidige samarbejdsaftaler, vil der også kunne forekomme opgaver på andre kirkegårde i provstiet.
Du vil komme til at indgå i tæt samarbejde med vores kirkegårdsudvalg. Kirkegårdsudvalget er sammensat af medlemmer af Nyborg Sogns Menighedsråd.
Kirkegårdslederens hovedopgaver vil omfatte følgende:
· Være leder for personalet på kirkegårdene og administrationen, og at have ansvar for driften af Kirkegårdskapellet.
· Bevare og udvikle en attraktiv arbejdsplads, med stadigt fokus på arbejdsmiljøet.
· Vedligeholdelse af alle bygninger beliggende på Nyborg Kirkegårde.
· Indgå aftaler med pårørende, bedemænd og den øvrige kirkebetjening.
· Alle administrative opgaver som knytter sig til kirkegårdsdriften.
· Ansætte og afskedige personale.
· Regnskabsansvarlig og ansvarlig for udarbejdelse af budget for Nyborg Kirkegårde.
· Lederen skal forvente at deltage i det administrative arbejde.
Vi søger en kirkegårdsleder med disse kvalifikationer:
· Har en faglig relevant uddannelse, gerne med kendskab til drift af kirkegårde.
· Ledelseserfaring.
· God til aktiv og synlig ledelse, handlekraftig og ikke bange for at stille krav.
· Kendskab og viden om moderne kirkegårdsdrift og grøn omstilling.
· Visionær i forhold til udviklingsmuligheder på vores kirkegårde, samt med forståelse for kulturen og de historiske værdier.
· Har flair for god og høflig betjening af kirkegårdens brugere.
· Godt kendskab til IT, gerne til Brandsofts kirkegårds- og regnskabssystem.
Vi tilbyder:
· En velfungerende engageret medarbejdergruppe, med høj faglighed.
· En arbejdsplads der giver mulighed for personlig og faglig udvikling.
· Velholdte kirkegårde, der er kendetegnet ved stor mangfoldighed af planter og forskellige gravstedstyper.
· Et spændende og udfordrende job med alsidigt indhold.
Løn- og ansættelsesforhold.
Stillingen er en fuldtidsstilling. Tjenestedet er kirkegårdskontoret, som er beliggende Kronprinsensgade 34, 5800 Nyborg.
Ansættelse sker ved Nyborg Sogns Menighedsråd, Adelgade 1 st. tv., 5800 Nyborg.
Stillingen indplaceres i løngruppe 5. Årslønnen udgør kr. 584.590,97 i nutidskroner.
Til stillingen som Kirkegårdsleder/stor administrationschef er der tilknyttet et fast årligt ledelsestillæg på kr. 2.872,99 i nutidskroner. Forhandlingsområdet er under ”Foreningen af Danske Kirkegårdsledere"
Nuværende tjenestemandsansatte kirkegårdsledere har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang.
Ansøger med uddannelse som hortonom eller tilsvarende uddannelse eller fagligt niveau vil blive foretrukket.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning senest den 20. februar 2026. Ansøgningen med bilag som eksamensbevis, dokumentation for tidligere ansættelse mm. sendes elektronisk til: 7724fortrolig@sogn.dk. Bemærk at der før evt. ansættelse vil blive indhentet referencer efter aftale samt straffe- og børneattest.
Ved yderligere spørgsmål kontakt kirkegårdsudvalget v/Jesper Bay tlf. 3118 1218 eller kirkegårdskontoret tlf. 6531 1527.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 9 i 2026.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Nyborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
NYBORG KIRKEGÅRDE, Kronprinsensgade, 5800 Nyborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-02-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/1d4a1328-2e2e-4c8b-a61d-28618a97bca4