Kan du lede, så det løfter den faglige kvalitet på det specialiserede socialområde?
Er du enig i, at ledelse lykkes bedst, når lederen er tæt på medarbejderne i hverdagen?
Kan du tage dit ledelsesansvar på dig, sætte retning og også stå i modvind nogle gange?
Mener du, at vi lykkedes bedst som ledelsesteam når vi formår at sætte den enkelte medarbejders kompetencer i spil og har fokus på involvering af medarbejderne?
Så er du måske vores faglige leder.
Om Nordlys
Nordlys er et af Handicapcenter Fyns Aktivitets- og samværstilbud i Nyborg efter Servicelovens § 104. Nordlys tilbyder 32 fuldtidspladser i centret, fordelt på ca. 40 borgere med forskellig indskrivningsgrad og individuelt tilbud. Borgergruppen er med blandede diagnoser som bl.a. er Prader Willi Syndrom, autisme, Cri du chat samt forskellige psykiske lidelser. En stor del af borgergruppen har ligeledes nedsat fysisk funktionsniveau. Der er stort fokus på at tilbyde borgerne tilpassede aktiviteter både inde og ude. Der er 25 medarbejdere hovedsageligt pædagoger dertil 1-2 pædagog studerende, omsorgsmedhjælpere, PAU, én sygeplejerske, arbejdstidsplanlægger og én afdelingsleder.
Faglige tilgang på Nordlys:
På Nordlys arbejder vi med low og high arousal, nænsomt nødværge, struktur og KRAP (Kognitiv, ressourcefokuseret, anerkendende, praksis). KRAP er fælles referenceramme for hele Handicapcenter Fyn. Alle fastansatte medarbejdere tilbydes et 6 dages KRAP kursus. Som faglig leder bliver det en del af din opgave portefølje, at understøtte brugen af udvalgte KRAP skemaer, deltage i supervision med teams samt følge op med medarbejderne på konkrete indsatser ved den enkelte borger.
Organisering på Nordlys:
Der har gennem de seneste år været arbejdet med strukturen og organisering på Nordlys. Det er en proces vi har lært meget af, og som også har affødt en mindre justering. Du vil derfor træde ind i en afdeling, hvor der for kort tid siden er blevet justeret på team strukturen og hvor vi står i en ønsket forandringsproces. Du vil som faglig leder ikke være forankret i ét team, men skal forholde dig til begge hoved-teams samt de fire bi-teams. Både ift. arbejdsopgaver og faglig sparring.
En typisk hverdag på Nordlys:
Du vil primært møde på arbejde i hverdage i tidsrummet kl. 7.30 til 15.30. Der kan forekomme eftermiddagsmøder omkring en konkret borger, som du planlægger sammen med teamet. Der afholdes ligeledes aftenmøder, som det forventes du også deltager i. Din konkrete arbejdstid har du indflydelse på og det er også muligt at lave hjemmearbejde ifm. en konkret arbejdsopgave efter aftale med afdelingsleder.
Dine arbejdsopgaver vil både være borgernære og administrative. I de borgernære opgaver indgår du i driften på lige vilkår med øvrige medarbejdere. Vi mener at det er vigtigt, at du kender driften, for at kunne understøtte den faglige udvikling, og vi finder det derfor naturligt, at du har opgaver ind i fællesaktiviteter og i arbejdet med 1:1 borgere. Vi forventer derfor, at du gennemsnitlig skal være i drift i 60% af dine timer primært med pædagogiske opgaver, men også omsorgsopgaver.
Konkrete arbejdsopgaver vil bl.a. bestå i at:
- Du sammen med arbejdstidsplanlægger og medarbejderrepræsentanter har ansvar for at sikre dagens drift
- Forestå afholdelse af status- og/eller takstforhandlingsmøder i samarbejde med afdelingsleder og medarbejdere
- Kvalitetssikring og udvikling af faglige fokusområder indenfor det pædagogiske område. Fx opfølgning på dokumentations- og målarbejde og have blik for at sikring af implementering er en vedvarende proces
- Pædagogisk arbejde med borgerne
- Varetage omsorgsopgaver omkring borgerne
- Faglig koordinering og sparring med medarbejdere i henhold til udarbejdelse af delmål ud fra §104 bestillinger, kommunikationspas, borgerbeskrivelser mm.
- Løbende dialog med bosteder med fokus på sikring af et agilt samarbejde
- At se medarbejdere lykkedes og lade dem stå forrest når det sker
- Være i proces og trives med at vi udvikler tilbuddet sammen
- Have alsidige arbejdsopgaver
- Hjælpe dine kollegaer også når planen for dagen forandres
- Være en del af et ledelsesteam og være loyal over for de organisatoriske rammer
- Intro til dit kommende arbejde.
- Kollegaer der efterspørger faglig udvikling
- En arbejdsplads hvor kvaliteten allerede er høj og sygefraværet lavt
- Indflydelse på opgaveløsning i afdelingen
- Indflydelse på hvilken retning og fokusområder vi som afdeling skal have
- Arbejde i dagtimerne på hverdage.
- Et tilbud, der holder lukket på helligdage
- Mulighed for at være en del af netværks- og læringsgruppe med andre faglige ledere på tværs af Handicapcenter Fyn
- Mulighed for at udøve faglig ledelse uden personaleansvar
- Diplom modul i faglig ledelse udbudt af Socialområdet
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst med SL.
Stillingen ønskes besat d. 1 december 2025 og er 37 t/ugentligt.
Der afvikles to samtalerunder hhv. uge 43 og 44.
Vil du vide mere?
Har du lyst til at høre mere om stillingen kan afdelingsleder Sara Friis Neerfeldt kontaktes på telefon: 3091 0296 eller mail sarfn@rsyd.dk. Der er ansøgningsfrist d.3 oktober
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Nyborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Nordlys, Skaboeshusevej, 5800 Nyborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-10-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/dfc14b17-0ec0-4790-bfee-dca038ae8929