Fængselskreds Vest, Nyborgs fængsel, søger et antal enhedsleder med tiltrædelse snarest muligt.
Vil du være en del af et stærkt og effektivt ledelsesteam i Nyborg Fængsel? Så er muligheden her nu.
Vi ønsker et ledelsesteam, der er resultatorienteret, giver medarbejderne ansvar, leverer kontinuerlig feedback og faglig sparring – både til medarbejderne og til hinanden. Samtidig har vi stort fokus på arbejdsmiljøet og bidrager aktivt til den fortsatte faglige udvikling.
Om stillingen
Som enhedsleder refererer du organisatorisk til enhedschefen og har ledelsesansvar og -kompetence i forhold til fængslets drift. Dette sker i overensstemmelse med Danmarks Fængslers principprogram, værdier, medarbejder- og ledelsesgrundlag samt fængslets målsætninger.
I samarbejde med enhedschefen medvirker du til at sikre drift og målopfyldelse i enheden gennem faglig ledelse, der understøtter strategien.
Du fungerer som det faglige bindeled mellem institutionens chefer og medarbejdere. Din faglighed er afgørende for, at enheden, fængslet, kredsen og Danmarks Fængsler som helhed når de fastsatte mål.
I hverdagen lægger du vægt på at give faglig sparring til medarbejderne og skabe sammenhæng på tværs af enhedens forskellige fagligheder og arbejdsopgaver. Din faglige ledelse er central i dette arbejde.
Som enhedsleder indgår du i ledelsesgruppen sammen med de øvrige enhedsledere og enhedschefen. Du bidrager med din viden i samarbejdet og medvirker til at implementere strategien i enheden. Dermed får du en central rolle i Danmarks Fængslers ledelseskæde, som sikrer, at viden effektivt bringes fra den enkelte enhed videre til kredsledelsen og styrelsen.
Psykologisk tryghed og samarbejde
Som enhedsleder forventes du aktivt at medvirke til at skabe psykologisk tryghed – både i ledelsesgruppen, i relationen til dine medarbejdere og medarbejderne imellem.
Du skal have interesse for at bidrage til tanker og processer, der styrker arbejdspladsens udvikling og gør Nyborg Fængsel til en af de bedste arbejdspladser.
Det indebærer, at du naturligt inddrager indsatte, medarbejdere, arbejdsmiljørepræsentanter og tillidsrepræsentanter i dialogen og i udviklingen af nye tiltag.
Generelle arbejdsopgaver
- Ansvar for driften i enheden
- Implementering, udvikling og opfølgning på aktiviteter
- Sikring af målopfyldelse i forhold til resultatkontrakten
- Varetagelse af tværfaglige opgaver sammen med de øvrige enhedsledere
- Bidrage til jobberigelse og trivsel hos personalet
- Sikre effektiv kommunikation mellem ledelse og medarbejdere
- Afvikling af MUS-samtaler i samarbejde med enhedschefen
- Udøve faglig ledelse af personalet tilknyttet enheden
- Du kan styre driften sikkert, samtidig med at du håndterer udviklingsopgaver og implementerer tiltag fra kredsledelsen.
- Du udviser integritet og gennemslagskraft og fungerer som rollemodel for medarbejderne.
- Du ønsker at udvikle og dygtiggøre dig som leder
- Er autentisk og formår at bruge din personlighed i ledelsesrollen
- Ser mening i at skabe udvikling hos både medarbejdere og indsatte
- Kan sætte tydelige mål og rammer for det faglige arbejde og motivere til et godt arbejdsmiljø
- Udøver faglig ledelse med engagement og tillid, samtidig med at du bevarer overblikket
- Kan omsætte mål til konkrete arbejdsopgaver og stå på mål for beslutninger fra enhedschefen og institutionsledelsen
- Trives i en travl hverdag
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til tjenestemandsloven for allerede uniformerede ansatte tjenestemænd i Danmarks Fængsler. Alternativt efter relevant gældende overenskomst eller individuel kontrakt afhængig af din uddannelsesmæssige baggrund sammenholdt med stillingsindholdet.
Aflønning sker efter principperne i Ny Løn. Hvis du i forvejen er uniformeret tjenestemand, sker ansættelsen som tjenestemand i henhold til Tjenestemandsloven og lønindplaceringen sker i henhold til lønaftalen mellem Danmarks Fængsler og Fængselsforbundet i løngruppe 6.
Ansættelsesområdet for tjenestemænd er Justitsministeriet med tilhørende institutioner. For overenskomstansatte/individuelt ansatte er ansættelsesområdet Danmarks Fængsler.
Arbejdsstedet er Nyborgs fængsel, Nyborg Fængsel og Arrest, Vindingevej 36, 5800 Nyborg.
Stillingerne er fuldtidsstillinger, 37 timer ugentligt uden højeste tjenestetid.
Stillingerne forventes besat 1. marts 2026 eller efter aftale.
Sikkerhedsgodkendelse er en forudsætning for ansættelsen, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem din ansættelse.
Om os
Nyborg Fængsel og Arrest er et lukket fængsel med plads til 350 indsatte. De 102 af pladserne er i Nyborg Arrest, som er placeret i fængslet.
Ansøgning
Stillingen søges elektronisk via linket ”Søg stillingen”.
Ansøgning, CV og dokumentation for uddannelse samt andet relevant materiale skal være modtaget i rekrutteringssystemet senest 5. januar 2026. Hvis du i forvejen er tjenestemandsansat, skal du, sammen med din ansøgning og senest den 9. januar 2026, tillige indsende en bedømmelse fra din nærmeste chef.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte enhedschef Cathrine Andersen på tlf. 72559575
Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Nyborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Institution Nyborg, Vindingevej, 5800 Nyborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 05-01-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/f6fe4876-9fe3-40ae-810f-a203ff3b14be