Bliv enhedsleder i Nyborg Fængsel og Arrest og styrk vores ledelsesteam

dato

Vil du være med i et stærkt og effektivt ledelsesteam i Nyborg Fængsel og Arrest? - Så er muligheden her nu.

Vi ønsker et ledelsesteam, hvor vi er resultatorienterede, dygtige til at give medarbejderne ansvar, giver kontinuerlig feedback og faglig sparring til medarbejderne og hinanden, og har stor fokus på afdelingens arbejdsmiljø og bidrager til den fortsatte faglige udvikling.

Om stillingen

Organisatorisk refererer enhedslederen til enhedschefen og har ledelsesmæssigt ansvar og ledelsesmæssig kompetence i forhold til fængslets drift, således at dette sker i overensstemmelse med Danmarks Fængslers Principprogram, Danmarks Fængslers værdier, medarbejder- og ledelsesgrundlaget samt fængslets målsætninger.

Som enhedsleder vil du i samarbejde med enhedschefen medvirke til at sikre drift og målopfyldelse i enheden gennem din faglige ledelse på en måde, så det hænger sammen med strategien.

Du vil være det faglige bindeled mellem cheferne i fængslet og medarbejderne. Dermed er det din faglighed, der sikrer at din enhed, fængslet, kredsen og Danmarks Fængsler som helhed når de faglige mål, der fastsættes.

I hverdagen vil du lægge vægt på at give faglig sparring til dine medarbejdere og skabe tværgående sammenhæng mellem enhedens forskellige fagligheder og differentierede arbejdsopgaver. I det arbejde vægter vi din faglige ledelse højt.

Som enhedsleder deltager du sammen med de andre enhedsledere og enhedschefen i ledelsesgruppen. Du er ansvarlig for at bringe din viden i spil via samarbejdet med enhedschefen og bidrage til at implementere strategien i enheden. Du vil dermed få en central rolle i Danmarks Fængslers ledelseskæde, som sørger for, at vi effektivt bringer viden fra den enkelte enhed op til områdeledelsen og videre til koncernledelsen.

Generelle arbejdsopgaver:

  • Ansvarlig for at varetage driften i enheden
  • Sikre implementering, udvikling og opfølgning af aktiviteter i enheden
  • Sikre målopfyldelse vedrørende resultatkontrakten
  • Du vil sammen med de andre enhedsledere skulle varetage tværfaglige opgaver
Arbejdsopgaver vedrørende personale:

  • Medvirke til at skabe jobberigelse og trivsel hos personalet i deres daglige arbejde
  • Medvirke til at informationer videreformidles mellem ledelse og medarbejdere
  • Mulighed for afvikling af MUS i samarbejde med enhedschef
  • Varetagelse den faglige ledelse af personalet der er tilknyttet enheden
Om dig:

  • Du formår på én gang sikkert at styre driften samtidig med, at der kontinuerligt bliver taget hånd om udviklingsopgaverne og de tiltag fra ledelsen, som du skal medvirke til at implementere i driften.
  • Det er vigtigt, at du udviser integritet og gennemslagskraft og derigennem går foran som en rollemodel for medarbejderne.
  • Vi forventer, at du ønsker at udvikle og dygtiggøre dig som leder.
Vi forventer ydermere, at du:

  • Er autentisk, og forstår at bruge din personlighed i ledelsesrollen.
  • Ser mening i at skabe udvikling hos både medarbejdere og indsatte
  • Kan sætte tydelige mål og rammer for udviklingen af det faglige arbejde og motivere til et godt arbejdsmiljø
  • Kan udøve faglig ledelse med engagement og tillid samtidig med, at du bevarer overblikket
  • Kan nedbryde mål til konkrete arbejdsopgaver og stå på mål for de beslutninger, din enhedschef og fængselsledelse melder ud
  • Trives i en travl hverdag
Løn- og ansættelsesvilkår

Ansættelsen sker i henhold til tjenestemandsloven for allerede uniformerede ansatte tjenestemænd i Danmarks Fængsler. Alternativt efter relevant gældende overenskomst afhængig af din uddannelsesmæssige baggrund sammenholdt med stillingsindholdet.

Aflønning sker efter principperne i Ny Løn. Hvis du i forvejen er uniformeret tjenestemand, sker lønindplaceringen i henhold til lønaftalen mellem Danmarks Fængsler og Fængselsforbundet i løngruppe 6.

Ansættelsesområdet for tjenestemænd er Justitsministeriet med tilhørende institutioner. For overenskomstansatte er ansættelsesområdet Danmarks Fængsler.

Arbejdsstedet er indtil videre Nyborgs fængsel, Nyborg Fængsel og Arrest, Vindingevej 36, 5800 Nyborg.

Stillingen er en fuldtidsstilling uden højeste tjenestetid og forventes besat pr. 1. juli 2026.

Sikkerhedsgodkendelse er en forudsætning for ansættelsen, ligesom at du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem din ansættelse. Sagsbehandlingstiden for dette er typisk 1-2 måneder.

Hvem er vi?

Nyborg Fængsel og Arrest er en del af fængselskreds Vest. Det er et lukket fængsel med plads til ca. 350 indsatte og har ca. 225 medarbejdere. Fængslet består af flere selvstændige specialafdelinger og flere almindelige fællesskabsafdelinger.

Du søger stillingen via linket "Søg stillingen”.

Din ansøgning, CV, dokumentation for uddannelse og forudgående erfaring samt andet relevant materiale skal være modtaget senest den 12. april 2026. Som tjenestemand skal du desuden oploade en bedømmelse fra din nærmeste leder senest den 17. april 2026.

Inden ansættelse skal vi modtage dokumentation for CV, f.eks. ansættelsesbeviser. Hvis du indkaldes til samtale, så skal du til samtalen medbringe identifikation f.eks. pas eller kørekort.

Har du spørgsmål til stillingen kan du kontakte Fængselschef Henrik Marker telefon 72 55 95 02

Danmarks fængsler opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Nyborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Institution Nyborg, Vindingevej, 5800 Nyborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 12-04-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/7dd97144-3a55-4d1f-8208-21eca1b24b2c

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet